Ja, så er jeg hjemme igen – og alene for en kort bemærkning.
Vi landede fra ferien meget sent søndag aften, lidt trætte og mætte af oplevelser efter 2 ugers bilferie i Sverige og Norge.

Jeg vil ikke skrive så meget om selve ferien, da jeg regner med at få renskrevet den feriedagbog, jeg har ført med håndkraft på hele turen, så den kan komme herind og ligge senere. En god tur har det dog været på alle måder, og dejligt var det at gi’ fuldstændig slip på hverdagens halløj. Hvor er livet dog enkelt, når man er af sted på den måde – alle ejendele, mad m.m. samlet i bilen, så den blev simpelt hen verdens centrum for os, vi behøvede ikke mere..!

Faktisk landede vi i København søndag eftermiddag, hvor min datter og svigersøn tog imod os med fødselsdagskaffe, fødselsdagsmiddag, gave m.m.m. – ih, hvor jeg nød det. Jeg tror bestemt, det er den nemmeste fødselsdag, jeg har haft i mange år..!
For øvrigt tusind tak for de mange breve, der lå til mig her på pennen – det var jo også skønt at komme hjem til..!

Før vi tog af sted, havde Peter jo indleveret min computer til TDC, fordi der var problemer med forbindelsen til en ekstern harddisk, som vi bruger til back-up. I går morges ringede vi så derind for at høre, hvordan det stod til med den… jo, den var da klar til os, der var sat ny harddisk i den, så vi kunne bare hente den. Hmm, hvad så med alle data ? Nååå ja, de er jo bare væk, var svaret..! Øhh ?? Jamen vi kunne da købe den gamle defekte harddisk for 2600 kr eller få en kopi af den for ca. 900 kr.. jeg var nærmest lamslået, hvordan i alverden kan de tillade sig det ? Det er jo mine data for pokker..! De ”gode” tilbud gælder i 14 dage, så nu forsøger vi, om det kan lade sig gøre at genskabe det meste uden hjælp fra TDC. En stor del havde vi back-up af på CD-rom’er og på Peters computer, så måske er det bare ”småting”, jeg mangler, såsom adressekartotek og mails fra det sidste års tid, adgang til netbank, kalender o.l. Det går jo nok alt sammen, men hold da op, hvor var jeg både sur og ked af det i går….

Og vores vaskemaskine var gået i udu for 117. gang, hvilket jo absolut ikke var smart med de fyldte vasketøjstasker fra ferien. Peter kikkede lidt på den og blev enig med sig selv om, at det vist ikke kunne betale sig at reparere mere på den, så enden blev, at vi kørte til Vejle og købte ny vaskemaskine, sådan lige før lukketid i går eftermiddags. Hold da op, hvor er sådan en tingest da tung..! Med møje og besvær fik vi den gamle vaskemaskine slæbt ud og den nye sat ind i mit badeværelse, hvor der absolut ikke er meget plads i det hjørne, der er afsat til formålet.

Det korte af det lange er dog nu, at en fin ny vaskemaskine snurrer lysteligt, og at jeg sidder ved en computer, der fungerer ganske udmærket :O))

Peter er kørt til Nordjylland for et par timer siden for at hente Pongo hos farmor, for at sige hej til hans børn og for at se, om sommerhuset har det godt. Derfor er jeg så alene her i det lille gule hus nu, hvor jeg lige har været ude for at klippe de visne roser af m.m.

Det er underligt pludselig at være adskilt igen. I næsten 3 uger har vi haft vores egen lille lukkede verden i Berlingo-camperen med den enkelthed, det medførte, og pludselig er man tilbage igen i det pulserende liv, hvor der skal samles op på verdenssituationen og hverdagens sorger, glæder og bekymringer.
Jeg var ked af det, da Peter tog af sted – det var svært at tage afsked med den verden, vi har delt i de sidste uger, men life must go on..!
Vi ses igen i løbet af et par dage, for så er der Vorbasse marked, og det kan man altså ikke gå glip af ;O))

Kærligst
Wildrose