Ja, så gjorde jeg selvfølgelig alligevel det, jeg havde sagt jeg absolut ikke ville gøre endnu - det er bare så typisk mig; inviterede Maria hjem i aftes, selv om alle ungerne var hjemme. Den eneste undskyldning jeg kan komme med er at det ikke var min egen ide, den kom fra J og C. Nok egentlig mest fra C, når jeg nu får tænkt lidt efter.

Gab jeg er træt idag. Drengene sidder i hver sin sofa og ser dvd - de store er lige cyklet i skole, og jeg forsøger at tage mig sammen til at lave noget fornuftigt. Men det tager nok et par kopper kaffe endnu før jeg kommer i omdrejninger.

Vi havde en super tur til Legoland onsdag. Bevares, det er ikke helt billigt når der er fire teenagere med, men det var nu rart at ungerne havde et par legekammerater med, dels var det hyggeligt, men i høj grad også praktisk, for de var rigtig flinke til at hjælpe med tvillingerne, så jeg ikke stod med dem helt selv. Ikke fordi de som sådan er besværlige, de har bare fundet ud af, at det er rigtig sjovt at løbe hver sin vej når de kommer fri af klapvognen - og så bliver det pludselig sin sag at holde styr på dem. Midt i frokosten ringede Kenneth, min chef, og spurgte om jeg ikke gik og kedede mig - det kunne jeg ikke just sige, at jeg gjorde. Men sagen var den, at Allan's kone var blevet indlagt om natten, ret akut desværre. Og Allan havde et møde torsdag formiddag med en kunde... om det var muligt jeg kunne tage det sammen med Kenneth?

Jeg havde mest lyst til at sige nej, men Kenneth har gjort rigtig meget for mig, så jeg følte ikke jeg kunne være andet bekendt end at hjælpe ham denne gang. han virkede oprigtig glad for, at jeg påtog mig opgaven - Men det gør han nu altid, han er uden den tvivl den bedste chef jeg nogensinde har haft. Altid ros, der virker som det kommer fra hjertet og ikke bare er liret af automatisk, frie tøjler og opbakning når der er brug for det. Så jeg brugte det meste af aftenen på at sætte mig ind i sagen, for ikke at falde helt igennem.

På vejen hjem fra Legoland ringede C - om hende og J måtte tage en veninde med torsdag, hvor vi havde aftalt de skulle komme og spise sammen med ungerne og mig. Da ungerne sad og hørte med i bilen, spurgte jeg dem og de sagde selvfølgelig ja - Da C så grinede og sagde, Super - hun hedder i øvrigt Maria, vidste jeg godt at jeg var gået i en fælde. Det var lidt svært at ændre mening eller gøre indvendinger mens ungerne hørte det.

Jeg fik historien fra Maria om aftenen, da jeg ringede til hende. Hun var blevet rigtig glad for blomsterne, og havde ladet dem stå fremme i butikken. Midt på dagen var C så kommet ind, under påskud af at skulle se på et par bukser sagde Maria. Men de var hurtigt kommet til at snakke om "os", og da Maria havde sagt, at det var træls vi ikke så hinanden så tit, ja så havde C altså lagt sin lille snedige plan.

Nå, det gik jo fint nok, selv om det var svært at sidde og lade som ingenting, og det var specielt svært at holde fingerne fra Maria... jeg tog mig selv i et par gange at ville kramme hende. Jeg tror ikke ungerne opdagede noget, hun var straks på bølgelængde med dem, og da de opdagede at hun også spiller World of Warcraft var de helt vilde. Jeg tror hun var oppe på deres værelser i næsten to timer, hvor de sad og vidste deres figurer i spillet til hinanden og diskuterede taktikker i spillet. Det gav mig mulighed for at snakke med J og specielt C om hendes plan, men hun var selvfølgelig uskylden selv, og sagde at hun jo måtte sørge for, at jeg holdt fast i Maria. Tossede kvindemenneske!

Heldigvis havde jeg da også Maria et par timer for selv i går aftes, da ungerne endelig var gået i seng, og J og C var kørt hjem. Hun er nu bare dejlig, men også meget beskeden - Hun har haft nogle meget lange dage på arbejde i denne uge, og da jeg hidsede mig lidt op over det, og sagde hun skulle klage til sin chef, Grinede hun lidt forlegent af mig og svarede at det er lidt svært, for det var faktiske hende der var chef for butikken. Respekt, bortset fra det kunne hun da godt have fortalt mig.

Nå, kaffen er ved at gøre sin virkning, og jeg er ved at være klar til at lave noget. Drengene ser stadig dvd - så jeg må hellere få skrevet referat fra mødet i går. Det gik heldigvis ok. Jeg havde drengene med der ind, og fik vores marketingchef til at se efter dem. Det har kun gjort et par gange før, og hun er heldigvis vild med dem.

Nu må jeg altså igang, og så ellers nyde denne abslout sidste ferie dag.