13 år siden

Så fik jeg hilst på Falck for første gang

Døde dun
Tine Sønder ...
12 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
10 år siden
En mission i livet
Salomon
10 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
11 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
The same old storie
Julia Stampe
7 år siden
1-09
Halina Abram...
7 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
9 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
8 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
7 år siden
Haven og højrefløjs ateis...
Kenny Raun (...
8 måneder, 24 dage siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
Hold kæft og vær smuk og ...
Maria jayash...
2 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
Vinteren strenges.
Mette Boe Ch...
1 måned, 23 dage siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
7 år siden
Tomhed
Majtb
10 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
12 år siden
Det har længe været meningen at jeg og kæresten skulle i en klatrepark i skoven. Vejret havde intilvidere været for dårligt, men i dag skulle det være. Vi kom af sted, blev instrueret og kom igang med introbanen, da mit højre knæ gik af led ved en forhindring og låste benet og mig i en meget underlig stilling. Det store problem var at hvis jeg gjorde ret meget med benet, så gik det i kramper - imens det var gået af led. Det gør pænt nas kan jeg fortælle. Så hellere almindelige kramper. Før har jeg selv fået knæet på plads, men muligvis på grund af at jeg var højt oppe og midt på en forhindring, var det svært om ikke umuligt. Så der blev ringet efter Falck og de kom også.. jeg vil gætte på en 40 minutter efter opkaldet, hvor det efterhånden værkede i resten af kroppen, af at forsøge at sidde på en måde der ikke udløste flere krampeanfald.

Faktisk var jeg lidt i tvivl om hvad de kunne hjælpe mig med - jeg skulle ikke have NOGEN til at røre mit ben eller forsøge at flytte mig. De er trods alt "kun" almindelige mennesker - så (ikke) kan hjælpe med omtrent det samme som alle de andre også meget venlige mennesker der stod og spurgte hvad de kunne gøre for mig. Svaret var i store træk ingen ting - muligvis skulle jeg have bedt dem om at stoppe med at komme med forslag som "en kop vand" ect. da det var træls. Min kæreste fik lov til at hjælpe lidt med at støtte mit ben. Men han havde det heller ikke godt med at blive tvunget til at stå stille i samme position hele tiden. Og jeg snappede af ham pga. smerterne.

Da redderne så kommer, forgår det mere omkring mig, end med mig. Lidt træls at den ene redder tager fat i mit ben ret hurtigt - på trods af at jeg beder ham om at lade være. Derved får han det til at gå i krampe og bare tanken lige nu får det til at gippe i mig. Det gør altså NAS!!
Nå, men jeg vil meget gerne styre selv - og tror egentlig også at jeg er bedre til at hjælpe mig end de er. Så jeg beder om min bedste idé - noget smertestillende. De nævner lattergas og JUHUU for det.
Da mit ben allerede er i kramper, så synes jeg at det tager sin tid før de får det hentet. Det første de beder mig om er at holde masken selv. Men jeg har ikke nogen hænder ledige - den ene forsøger at støtte mit ben, men anden bruger jeg til at holde balancen og stillingen - for ikke at forværre det. I starten sidder masken ikke ordentligt - men da den gør og det rigtig begynder at hjælpe og snurre rundt for mig, slapper benet af - ikke flere kramper og knæskallen kommer på plads som ingen ting.

Hvor pokker kan jeg investere i lattergas til hjemmebrug? Det skal ligge lige ved siden af mine panodiler og mit plaster til en anden gang. SUPER effektivt. Love it.
Har dog et lidt had/kærlighedsforhold til de reddere. De kom med løsningen - men også med lidt for meget business-attitude som satte gang i de kramper jeg indtil da næsten havde holdt i skak.
LYT dog til folk - det er MIT ben.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så fik jeg hilst på Falck for første gang er publiceret 31/07-2011 19:17 af Suree Lio (Løvinde).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.