31 juli.
Mærkelig lammet dag. Varm og trykkende. Har ikke lavet en skid. Jo, fik endelig, endelig, endelig sendt den ansøgning. Er virkelig en last-minute-kind-of-girl. Nu er den sendt og jeg kan ånde lidt lettet op. Og jeg synes faktisk den blev rimelig cool - det var selvfølgelig også fordi der gik über-perfektionist i den her på falderebet.

Jeg har ikke været ude at motionere i dag... bad ass. Overvejer stadig en gå-løbetur. Men der er en film jeg gerne vil se her kl 21. Har ikke snakket med et menneske i dag. Ikke sagt et ord. Endnu en af de dage. Ved ikke hvem det skulle være.

Jeg gider ikke henvende mig til Bobster. Han er sådan en tegning. Han har det til stadighed svært med mig fordi jeg gennemskuer hans små sherades. Især når han lyver for sig selv. Og det er jo ubehageligt at blive gennemskuet, så jeg kan egentlig godt forstå at han ikke har lyst til at hænge ud med mig, og måske er det endda lidt gensidigt. Det er jo ikke noget jeg gør med vilje, jeg kender ham bare for godt. Og jeg bliver ked af det, når jeg kan se at andre sårer ham, og endnu værre er det, at når han bliver såret, så lader han det ofte gå ud over mig. Så får jeg the Verbal Whiplash From Hell at føle. Det er stadig irriterende og nogen gange sårende, men det hjælper at jeg har gennemskuet de bagvedliggende mekanismer - og kan identificere det som en slags forsvar fra hans side.

Det er bare svært at være venner med en, som er så lidt nede i sine egne sko. "...most men would rather lie than look a hard truth in the eye", endnu et meget viist Tyrion Lannister quote. (God, jeg er virkelig hooked på den serie. (A Song of Ice and Fire - nu bog 2) har også fyldt en stor del af dagen.)

Må indrømme, at dengang the Bobster fortalte, at han overvejede at starte helt forfra og læse til psykolog, der var jeg virkelig ved at få min Coke Zero i gal hals. Han mente, det var noget, han ville være virkelig god til, fordi som han sagde "folk kommer altid til mig med deres hemmeligheder, og jeg er virkelig god til at lytte og give dem gode råd"..... hmmm, utrolig at man kan have et selvbillede så ude af trit med virkeligheden. Men the Bobster som psykolog? Det ville svare til at Lord Voldemort som socialpædagog.

Det sagde jeg selvfølgelig ikke. Eller det gjorde jeg måske, hvorved han replicerede, "åh, for fanden, nu stak jeg igen hånden ned til tarantellen". Nå, men jeg uddybede ved at sige til ham, at hans skarpe svovlgule tunge og kreative ordforråd helt klart ville gøre sig godt i kommunikationsbranchen specielt i kombination med hans mere revisoragtige talenter. Det kunne jeg nemlig godt se for mig.

Åh, for fanden hvor vil jeg gerne have det job. Jobbeskrivelsen er ren bliss. Men alt vil i sådan et job være super afhængig af, hvordan man passer ind i virksomheden og man skal svinge nogenlunde topdollar med partnerne, og der er tre, og jeg har stalket dem efter bedste evne på nettet (man bliver jo ikke kaldt "The Motherfucking Queen of Google" for ingenting)... og jeg har forhørt mig blandt bekendte. .....Som har blandede ting at rapportere.... den ene partner blev på uni kaldt 'Fisseministeren'. Not a good sign.... men den slags titler kan man jo vokse fra igen eller hur?