Så er det atter fredag, og weekenden lurer lige om hjørnet. Nu er der blot en uges arbejde tilbage, inden 4 ugers velfortjent ferie starter. Det bliver så dejligt at komme lidt væk fra rotteræset, og koble fuldstændig af.

Vi har haft to store kundesager, der skulle afsluttes inden den 1. juli, hvilket virkelig har stresset alle på kontoret. Det lykkedes heldigvis og nu er de fleste i ”ferie mode”, så der er ingen der laver noget seriøst i dag. Fra klokken et holder vi en lille turnering i bordfodfold, med mix hold fra alle afdelinger. Jeg er kommet på hold med vores marketing chef, en ambitiøs og dygtig pige med et temperament der passer til hendes hårfarve – rød. Det skal nok blive underholdende, for selv om det er fine præmier firmaet har sat på højkant, så er æren i at være firmamester noget alle vil kæmpe for. Vores chancer er nu så store, for jeg aldrig været en ørn til det… selv mod ungerne der hjemme får jeg som regel bank. Men det bliver nu sjovt alligevel.

Jeg har i øvrigt fået kunst på væggen der hjemme… udført af to lokale kunstnere på knap to år med sprit tudser. Godt nok ”hænger” kunst lidt lavt, men den er hel unik.

Mens jeg lavede aftensmad, gik de i gang med at dekorere væggen i stuen med tudser. Nå ja, de malede da også på hinanden, men det kunne da i mindste vaskes af. Sikke et syn – jeg var lige ved at eksplodere, men deres glade ”se far, se” fik mig i stedet for at finde kameraet frem. Det var nok ikke særlig pædagogisk, men nu har jeg da billeder af dem, som jeg har tænkt mig at på invitationerne til deres 2 års fødselsdag. Synes selv jeg har fanget i nogle situationer der er ret sjov… og så er de (som altid) total uimodståelige, men det synes man vel altid som forældre.

Hmm… og så Maria. Tirsdag eftermiddag mødtes jeg med hende til en kop kaffe, på en lille café (stedet var hendes valg). Ikke et af in stederne i byen, men et hyggeligt lille sted med sjæl og charme, og ikke alt for mange gæster.
Jeg havde været tæt på at aflyse flere gange, hvilket er typisk mig. Men lige i dette tilfælde havde det måske været en god ide. For hun er ret ung. Men jeg fik da overbevist mig selv om, at det jo kun var til en kop kaffe – ikke nogen date som sådan. Desuden skulle jeg ha hentet tvillingerne senest klokken fem, så der var ingen risiko for at det ville gå lige så galt som i weekenden.

Det blev faktisk rigtig hyggeligt. Selv om det var lidt kikset i starten, så er det længe siden jeg har moret mig så godt, og følt at der var ”forbindelse” på et højere plan. Hun har en fantastisk humor, der er sort som bare pokker, intelligent, let at snakke med… og utrolig velduftende.
Jeg fik et stort kram af hende da vi gik fra caféen, og samtidig et pust af hendes parfume… og den gjorde mig lidt små ør, medmindre der har været noget i kaffen, der gjorde det. I hvert fald ”kom jeg til” at invitere hende hjem til mig i aften. Hvorfor er det lige, at jeg tit, alt for tit, gør det stik modsatte af det jeg har planlagt?

Jeg snakkede med J og C om det i aftes. Jeg havde invitereret dem på grill, og bagefter da vi fik lidt rødvin, kom snakken ind på byturen i weekenden. Og derfra videre til Maria. J mente, selvfølgelig, at det var alle tiders fangst, og C gav ham langt hen af vejen ret. Nu har de to tilfældigvis altid travlt med at få mig ”afsat”, enten til højre eller venstre – så jeg spurgte dem, om det virkelig var deres alvor, og de ville have sagt det samme, hvis det havde været en anden de snakkede med. Jeg blev faktisk overrasket over C, for det var hende der pludselig blev meget alvor, og spurgte mig om, hvilken filosofi det var vi forsøgte at undervise efter i dojoen? Om ikke det var et åbent sind, og ikke lade sig begrænse af noget? Det blev en længere diskussion – for selvfølgelig har hun ret i, at det er det vi gør – men vi forsøger også at fortælle, at ikke bør opsøge problemerne, hvis man på forhånd ved at en given kurs vil føre til problemer. Da de så begge beskyldte mig for ikke at ville tage chancer, og stedet for at bure mig inde burde jeg hoppe ud i det… ja, der blev jeg sgu nok lidt sur. Så jeg forklarede dem lidt for højrøstet, hvad der skete sidst jeg tog en chance hvad det angår, og bare fulgte mit hjerte – ja, det hurtigt resulterede i en graviditet, tvillingerne, og en kæreste der skred, fordi det hele var gået for hurtigt!?! Heldigvis så var C roligheden selv… har ellers set hende tænde godt og grundigt af – hun startede med at give mig ret, men spurgte også, om jeg ville lave det om hvis jeg kunne.. og det vil jeg jo selvfølgelig ikke. Godt nok er det hårdt, men det er jo også fantastisk. Og så sagde hun noget meget filosofisk, ”følg nu bare vejen, og se hvor den fører hen, stol på den leder dig til noget godt – i stedet for at kig efter alle forhindringerne, inden du har taget det første skridt”.

Først var der helt stille, så brød J og mig ud i en befriende latter – C sad bare og så forbløffet ud, og kiggede lidt til højre og venstre, som om ”hvor pokker kom det fra?”. Det løsnede op for den lidt trykkede stemning, og resten af aftenen hyggede vi bare, uden at snakke mere om bytur eller Maria. De to er bare guld værd.

Nå, jeg må hellere se at få varmet op til fodbold kampene.. marketing chefen har lige været her – hun har fået lavet t-shirts til alle hold, så vi er forskellige lande – og vi er blevet Brasilien Jeg er ret sikker på, at vi blive beskyldt for snyd… da de andre er blevet lande som Ghana, Elfenbenskysten, Japan og lignende– så vi må være klart favoritter til mesterskabet.