Ak et hul i den kære kærlighed.

Det er sært! Jeg har lige opdaget nu hvor jeg sætter mig ned og begynder at skrive, at jeg er igang med at opdage kærlighed, og hvad denne vil sige. Nu har jeg lært rigdommens lektie om hvor vigtigt det er at finde noget der motiverer én i hverdagen, hvis ikke man skal gå neden om og hjem med kedsomhed.
Så nu er det den kære kærlighed der generer:)
Ah et dejligt sart emne at tage fat på.

Og begynd:
Kærlighed forbindes af mange med noget fantastisk og meget dejligt, men den har også sine ubehageligheder.
Eksempelvis kan man ofte godt frustreres over at man sender en sms, der virkelig bare siger "Jeg elsker dig", og man så får en "Jamen jeg kan da også godt lide dig" besked tilbage.
Lige i det øjeblik synes kærligheden at være kilde til stort smerte og ikke nydelse. Eller er det kærligheden der forårsager denne smerte, eller er det i virkeligheden ens egne tankmønstre der gør det.
Spørgsmålet her er faktisk at: Hvis man sender en "Jeg elsker dig" sms og samtidig forventer en "Jeg elsker dig" sms tilbage, så har man jo egentlig bare betalt 2 kroner for at få 2 igen.
Se her er læresætningen for kærligheden: "Kærlighed handler om at give." Nok den vigtigste læresætning man nogensinde kommer til at lære om kærlighed.

Skal man altså give de to kroner, skal man ikke forvente noget igen. Ellers har du ikke givet!

Bang, tag den!

Den næste del af kærlighedsproblematikken kan jo så uvægerligt kun være følgende:
"Jeg føler jeg giver mere end jeg får igen"

Jeg ved fra personlige forhold det er noget af det mest frustrerende ved et forhold at finde ligevægten mellem at give og tage. Buddhismens gyldne middelvej er nok også den sværeste at finde i universet!
Hvorom alting roterer synes der ikke at være nogen let løsning på denne problematik. Her må min filosofi komme til kort for jeg aner ikke hvad jeg skulle gøre i en sådan situation. :)

Øv...
Jakob-Problematikken = 1-1
Goodie så trækker vi næste strå:
Her kommer vi ind på det bærende element i hele kærlighedsproblematikken:
At satse sin glæde og lykke på handlingerne fra et andet menneske.
Wrong wrong wrong lyder det oppe i mit hoved.
Man kan aldrig gøre sig nogle forhåbninger om at styre andre menneskers handlinger, og den logiske konklussion må derfor være aldrig at basere sin lykke på andres handlinger. Her kommer så stedet hvor jeg kommer til kort igen:
Hvad er der så tilbage af kærligheden, andet end gensidig respekt og... sex?

Sørens! Nu bliver jeg nakket igen!
Jeg tror jeg bliver nødt til at erkende at der logisk set ikke er meget tilbage af kærligheden at analysere. Fordi kærlighed bare ikke er logisk.
Ud fra logikken ville jeg faktisk foretrække ikke at have en kæreste, da jeg på samme måde ikke ville skulle være nødt til at binde mig til hende.
Der synes jo at være en hvis eksklusiv ejerforholds aftale mellem kærestepar:
"Fra nu af tilhører dit sexliv mig!"

Så er der selvfølgelig dem der så går hen i kirken eller hen på rådhuset og får skrevet en kontrakt på det.
"Fra nu af tilhører dit sexliv, kærlighed og frihed mig! Og du straffes af GUD hvis du så meget som tænker på sex med andre!"

Skræmmende egentlig.

Jeg synes egentlig lidt den her problematik har taget en uheldig drejning.

Jeg tror en forhåndenværende noget utilfredstillende konklussion må lyde som følge:

Kærligheden kan deles op i den logiske og ulogiske del.
Logisk set er kærlighed blot Respekt, oprigtig interesse, velvillighed over for en eller flere udkårne personer.
Derfor ville det egentlig være moralsk forkert at indgå i et kærlighedsforhold der begrænser et menneskes frihed til at elske, i begge af ordets betydninger.

Den mere ulogiske del handler så om...
Ok jeg skal være ærlig jeg har stirret mig selv lidt blind i det her hø. Det skulle jo ikke ende sådan her! Kærlighed bør kunne retfærdiggøres!

Jeg tror jeg bliver nødt til at kigge min grundtese i sømmene, for der må være et eller andet galt her!

Jakob S. Arndal
- Tanker om Livet