Fra arbejde til en slags reception med søde mennesker, jeg kender fra min fortid. Men kunne ikke blive, for jeg havde lovet mig ud til min veninde, som blev færdig efter at have afleveret speciale.

Og det er hyggeligt og rart, og med to små unger. Og nu er jeg så hjemme igen. Og jeg fungerer bare sådan, at jeg IKKE kan komme op og ud, når jeg først har drukket kaffe i en sofa i 3 timer og lullet baby og kigget på amning. Jeg holder VIRKELIG meget af mine venner, og specielt hende her. Men jeg er fandme alt for meget en gammel sød møgkælling, når jeg prioriterer at se børnefamilier i weekenden. Det hele bliver mad og unger og jeg får klaustrofobi af det. Jeg er ved at kaste op af mig selv og dem.

Og nu kunne jeg gå ud og drikke en enkelt med en veninde, men på det her tidspunkt er jeg for træt. Flad på sådan en røvsyg fredags-agtig måde, jeg ville have tipsy'et mig ud af, hvis jeg var blevet til receptionen.

Nå, men frøken. Slap helt af, det er kun sådan her årene forsvinder fra dig. Ikke stresse over det. Overhovedet. Slappe af, og lad det hele forsvinde. Livet, og alt det der....