Hej Alle sammen
Jeg håber i alle har haft en god jul og får en god nytårsaften.
Jeg er helt sikker på at jeg får en god aften jeg skal nemlig i byen, er blevet inviteret ned til min søster, for at holde nytår og det har jeg ikke prøvet før, så vi skal hygge oven på en meget dramatisk jul hvor man ikke anede hvad vej det gik.
Blev indlagt igen den 23 december med alt for højt hjerteslag og jeg truede lægerne til at ringe efter min far fordi jeg ville have lov at sige farvel til ham, og de skulle ringe efter min søster for jeg havde en besked til hende, også ville jeg altså ikke dø den 23 december julen skulle være en glæde for mine unger i fremtiden.
De bippede efter professeren Egon Toft som kom 5 minutter efter og der havde jeg bedt dem om at give mig en hammer i hovedet, men det ville de ikke og da Egon kom så lagde han tæppet ordentligt over mig og tog mig i hånden og strøj mig over kinden, mens han sagde at han havde ringet efter Ole Lukøje, så han var på vej jeg beklagede mig over at de ikke ville gøre som jeg sagde,
men de kunne bare flytte sig så ville jeg bare gå. mere husker jeg ikke.
Før jeg vågner op og Egon står og holder mig i hånden mens han siger det gik også denne gang.
Han fortalte mig at han havde lavet om på indstillingerne på pacemakeren så den støder noget hurtigere.
fordi den måde hjertet kørte i var livsfarlig og jeg undskyldte mange gange, hold op siger han men nu ville han ud og købe julegaver, tænk sig han ville ikke købe en til mig tænk sig jeg sørger for han har arbejde og ikke keder sig i sin fritid, og så ville han ikke engang købe julegave til mig det syntes jeg var frækt.
Da jeg kom op på afdelingen kom en masse sygeplejesker ind for at hilse på mig og fortalte at de havde været bekymret,de var glade for at se mig,
så kom hende der skulle passe mig og vi snakkede et stk tid og jeg fortalte hende at da jeg havde fået det dårligt havde jeg bedt Claus kontakte hjemmesygeplejen som kom efter 20 minutter, hun ville give mig en sprøjte Vilan som er et morfinlignende stof som jeg har fået igennem et stk tid på grund af smerter. men det ville jeg ikke have om hun ikke godt ville ringe 112. nej det kunne hun ikke se nogen grund til og jeg bad hende igen og igen
så gik hun lige så fornærmet ind i stuen og sagde hun insistere på at der bliver ringet efter falck.
Nu gider jeg ikke diskutere mere så det gør jeg, og inden ret længe så stod der 6 mandfolk i mit soveværelse.
lægen og en falckmand sad hos mig, på turen, som varede 3 minutter "hold kæft " hvor kan sådan nogen mandfolk råbe højt, når man bare ville sove og glemme de forbanede smerter, så holdt de mig vågen,
da jeg lå og snakkede med sygeplejesken
så spurgte jeg om hun ikke godt ville ringe til mine unger, og min søster og spørge om hun ikke godt ville komme,
og jeg undskyldte og undskyldte for hjemmesygeplejesken havde jo sagt at det ikke var nødvendig at komme på sygehuset,Altså sagde hun jeg har ringet hjem til dine unger da du kom op
men jeg skal gerne gå ind og ringe til din søster på den betingelse at du holder op med at undslylde og at du næste gang du får det sådan ringer 112 i stedet for, for når du har det sådan så ved du godt hvor du har det bedst, prøv lige og tænke på det,og lad være at undskylde det var det eneste rigtige at gøre.
Hun strøj mig over kinden og gik ud og ringede, og 20-25 minutter efter så kunne jeg høre min søster spørge efter hvor jeg lå, så kom Gunver og Erik ind og sotd på hver side af sengen, og jeg græd bare og hun var så bange.
jeg havde aldrig bedt om at der blev ringet til min familie før.
og de var klar over at det var galt når der blev ringet sådan, så trillede tårene ned af kinderne på mig og jeg sagde igen undskyld men jeg følte bare trang til at fortælle hende at jeg elskede hende, jeg syntes det var længe siden jeg havde fået fortalt hende det.
så græd hun også jamen jeg elsker også dig lillesøster.
Vi skulle holde jul sammen for første gang i mange år og de spurgte mig om jeg troede at jeg blev kvik nok til det,
ja det troede jeg, jamen ellers så flytter vi bare juleaften så får ungerne noget grilmad og så holder vi juleaften 1 eller 2 juledag, vi tager ingen chancer.
Men jeg blev udskrevet og Claus hentede mig på sygehuset og vi havde den mest pragtfulde juleaften i mange år, med glæde og latter.
Min søster fortalte mig at to af mine brødre havde fået besked på hvad der var sket så de var noget nervøse, så om hun ikke godt ville give dem besked,
så vi ringede lige til dem juleaften, min bror i Norge han græd, da han hørte min stemme.
Jeg følte mig hjemme hos min søster, følte at jeg var noget Men jeg bøjer mit hovede og siger at jeg tror at jeg
er parate til at møde mine søskende på en helt anden måde. efter det slag med vognstangen.
Hvor er jeg glad for livet, for alle mine venner og for at Christoffer og jeg igen rejser, men denne gang sammen og jeg lover jer at jeg nok skal fortælle jer hvordan det går, for jeg tager nemlig min computer med de syntes det var synd at jeg ikke kunne være i kontakt med mine netvenner. så en god ven kører mig og Christoffer på Sebber Kloster som er et familiebehandlingssted,dog skal vi ikke i familiebehandling men ved det at vi faktisk ikke har været sammen det sidste halve år så skal vi lige finde sammen igen.
Og det bedste af det hele er at han glæder sig vildt meget, og der kan han tage kammerater med og vil han ringe til nogen kan han ringe fra hans nye mobiltelefon. som han fik af Chris og mig for en månede siden fordi han ikke måtte bruge telefonen ude ved hans aflastningsfamilie, så vi lagde to tomme tegnebøger sammen og fik det til at gå op. Og sikke en glad dreng der ringede til mig og fortalte ha mor du ved ikke hvor jeg ringer fra, nej han ringede vel fra svendstrup af, nej mor jeg er hos en kammerat men det er min egen telefon jeg ringer fra.
Tak for den Jeg elsker dig og Chris
Og jeg kunne jo kun sige at det var en glæde at give ham en ting han kunne bruge.
Nu skal jeg bare lige have banket ind i hovedet på ham at når man er hjemme så bruger man fastnettelefonen og ikke mobiltelefonen. den er til når man er ude og skal ringe hjem men tro mig jeg skal nok få lært ham det.
Men hvor er jeg glad for at hverken Vorherre og Fanden vil have mig så jeg er nød til at blive.
Jeg ved i alt fald at jeg har fået en storesøster i disse dage sikke en dejlig følelse.

Knus AGA