Jeg er så tung så tung i hovedet...

elsker det jeg laver på arbejdet lige nu, og jeg føler igen, at det hele går godt. Vi hygger os, Bamsedrengen er kommet tilbage fra ferie og så er alt lige en anelse sjovere.... Han er så finesse-lun.... jeg kan ikke helt forklare det. Han kan et eller andet med ord, der får mig til at grine helt og aldeles langt nede i maven.

Igår snakkede vi om gyserfilm, og han sagde 'Jeg har altid en disney - til at ligge, som jeg skynder mig at sætte på bagefter, bare lige til at skylle ned med'. Og jeg sprutter af latter indeni. Idag sagde han noget tilsvarende, jeg kan ikke engang huske det, men det gør det fandme sjovt at være der!

Jeg sidder og arbejder med et pitch, noget vi ikke nødvendigvis får penge for, hvis ikke ikke kunden køber opgaven.... men det er en sjov opgave... det er leg! Og jeg er glad for at have fået lov at sidde med den!

Ja, jeg er sgu ret glad for mit arbejde....overvejer at kaste alle tanker om en at dele livet med, fysisk nydelse og dets lige til helvede, og kun arbejde døgnet rundt.... men så ville jeg nok blive ked af det allerede imorgen :)

Det jeg i virkeligheden ville skrive var jo brok over at være snottet og have høfeber, og jeg ville fortælle, at jeg fuldstændigt ud af det blå har taget en kold øl, der stod i hjørnet at køleskabet og skyllet den ned. Men den virkede fortrindeligt. Farligt, at jeg er blevet så glad af den. Er meget meget bange for at ende som min moder, der altså har drukket for meget hyggerødvin i alt for mange år... men altså, jeg skrev også sidst, jeg tog et glas rødvin alene... det var i januar. Og det var et glas, og idag er det én øl. Rolig nu frøken.

Mr. skal komme i aften, og hånden på hjertet, så orker jeg det slet ikke.... Jeg bliver lidt irriteret, kan jeg mærke... Jeg er i virkeligheden utroligt lidt sådan på ham, og alligevel ender det med, at jeg bliver irriteret over, at han ikke har tid og sådan noget. Han booker dagen, ringer mig op og sikrer at aftalen er i hus. Og så ender han med at komme kl. 21.30... og vi er begge nogen, der står tidligt op, og så, ja så går vi tidligt i seng. Og, bevarres, jeg er sgu ikke kostbar, men jeg gider ikke blive irriteret. Og det tror jeg, jeg er ved at blive... det yderst mærkelige er, at jeg altså tror, han synes jeg er sød... Ja ja, grin af mig - måske lyder det lidt selvgladt, men hvis jeg har ret i det, så er han altså meget meget tumpet til at få mig tændt op. Det passer nok heller ikke i virkeligheden.

Det er faktisk også bare en sådan nøgtern betragtning af noget jeg tror er lidt kønnet. Altså, på trods af, at jeg tror vi måske står lidt ulige i det her, så er det omvendt ulige, hvem der føler sig mest bekræftet.... det er sgu da mærkeligt. Og hånde på hjertet DYBT DYBT deprimerende... hvis det er virkeligheden, så tør jeg da aldrig forelske mig igen. Måske tager jeg fejl, - det håber jeg ved Gud - måske er han præcis lige så lunken som mig. Det ville da være det bedste - så behøver jeg ikke at tro, at det er sådan at være sammen med mænd generelt. Han var til fest i lørdags og han ringede så i aftes. Jeg havde allerede nået at tænke, at han sikkert havde fundet en anden, og at det egentlig nok var fint. Men så ringede han igår? Og fortalte alt hvad han havde lavet i weekenden, strange strange.... det er som om, jeg slet ikke deltager i det her, men bare er tilstede og betragter, hvordan det forgår.

Og han er ikke rigtigt interesseret i mig. Jeg er ret glad for at høre om hans undervisning, og hvad han laver der...jeg spørger løs, synes helt oprigtigt det er spændende, at høre om. Har nogle gange overvejet om jeg vil undervise, og jeg sluger alt information til mig ... men han spørger ikke rigtigt til, hvad jeg laver... jeg fortæller det, for sådan er jeg. Men det virker så... et eller andet lidt tungt og fladt, når folk ikke rigtigt deltager ... måske er det fordi han ikke kender min verden så godt? ... Han behøver ikke blive begejstret for mig... altså nødvendigvis, men begejstret for fortællingerne. Brug da at der er et nyt menneske foran dig, der er døren til fortællingen om en anden verden ... Ih, kan ikke helt forklare det. Det kan også være lidt svært at få taget hul på ting, man ikke rigtigt kender til selv, det kender jeg godt. Gymnasiet er vi jo af gode årsager rigtigt mange, der kan snakke med om.

Nu må vi se... jeg bør nok tage mig sammen... Og nu mens jeg skriver kan jeg mærke, at jeg er blevet småberuset af øllen. Fornuftigt frøken, meget meget fornuftigt. Og jeg er småsyg. Har lyst til at lægge mig i sengen og sove til imorgen med et lille - 'jeg er mig selv nok- smil på læben.

Men det passer jo ikke. Jeg er jo bare et lille pjok, der har brug for venner og kærlighed. Heldigvis.