Egentlig burde jeg læse noget teori eller endnu bedre, skrive SRO. Men kan ikke. Mine øjne er helt hævet. Har tudet hele natten, og har ikke rigtig kunne foretage mig noget som helst andet end at have ondt af mig selv.
Snakkede med Je. igår aftes. Da jeg tog hjem igår, var jeg ikke i videre godt humør. Han skrev og begyndte at snakke om hvor sjov han havde været osv.
Mig: Og træls.
Je: Ja, men det var vel sådan ala 'han er træls, men på en god måde'.
Mig: Egentlig ikke.
Je: Nå.
Mig: Je. du skal bare være sød ved mig.
Je: Ej, men du bare acceptere at min humor går ud på at være led. Jo ledere, jo sjovere.
Mig: Du må også bare acceptere at jeg ikke synes det var sjovt. Selvom det var ironisk ment.
Det er så typisk ham og sige at jeg bare skal acceptere hans væremåde i stedet for måske godt kunne se, at jeg ikke synes det var hylende morsomt.
Spurgte ham hvad det egentlig var han ville med mig. For jeg forstod det slet ikke.
Je: Være venner.
Mig: Super duper.
Je: Hvorfor siger du det sådan?
Mig: Hvordan vil du have at jeg skal reagere? Det er hundme ikke særlig længe siden du sagde til mig at du stadig var forelsket i mig, og nu gik i seng med mig. Og så siger du nu at du bare vil være venner.
Je: Undskyld, men var det ikke en vis Anne der sidste gang vi var i seng sammen, sagde det samme til mig. Så kan virkelig ikke se hvorfor du brokker dig. Og jeg har siddet og vist dig billeder af 3 andre piger, som jeg gerne vil score. Hvordan har jeg ikke gjort det klart for dig, at jeg ikke ville være din kæreste?
Mig: Jeg sagde på intet tidspunkt, at jeg var forelsket. Kan godt se det med de piger, men troede måske bare at jeg betød lidt mere.
Je: Nu kan du se hvordan det føles at blive droppet på den måde. Det er ikke rart, vel?
Mig: Så du gjorde det faktisk kun for at få hævn? Det er flot. Hvis der er 3 andre du så gerne vil være sammen med, hvorfor gik du så at være sammen med mig?
Je: Fordi jeg gerne ville i seng med dig. Har aldrig sagt at det var hævn. Men du kan bare ikke tillade dig, at brokke dig, når det var præcis det samme du gjorde sidst. Du vidste at jeg ikke ville være din kæreste inden.
Mig: Jeg føler ikke det er det samme. Tror du selv på at jeg ville gå i seng med dig igen, uden at det førte videre? Du ved sgu da hvordan jeg havde det sidste gang.
Je: Ja, men nu har du så også prøvet hvordan jeg havde det. Tror du jeg er tankelæser. Du er lige gået i seng med en for sjov til festival, hvorfor ville du så ikke kunne gøre det samme med mig?
Mig: Du kan overhovedet ikke sammenligne dig med L. Det kan godt være at det er noget der aldrig sker igen. Men du skal ikke fremstille det som om at jeg er billig.
Du og jeg har sgu da en fortid. Jeg ville aldrig udsætte hverken dig eller mig for det jeg gjorde sidst.
Je: Hvor pokker skulle jeg vide det fra? Du sagde jo ingenting.
Mig: Det er dig der bliver ved med at sige at du kender mig så godt og at du kan læse mig som en åben bog. Så burde du edermarme også kunne se det her.
Je: Hvordan skulle jeg kunne det, Anne? Du kan sgu åbne din mund. Jeg gider bare ikke alt det har bøvl der altid er med os to når vi har været sammen. Jeg vidste at du ville brokke dig sindsygt over et eller andet når du kom hjem. Der er altid noget du brokker dig over.
Mig: Hvis du vidste det, skulle du ikke have været sammen med mig. Og jeg brokker mig kun fordi du såre mig. Og det ved du.
Je: Hvad fanden har jeg nu gjort som har såret dig?
Mig: Det her!!
Je: Anne, jeg havde gjort det klart for dig at jeg ikke ville mere. Du kan ikke brokke dig over noget som helst, når din 2. gang var et engangsknald. Jeg forstår det ikke.
Mig: Jeg kan ikke forklare det på andre måder, end jeg har gjort.
Je: Så er du da også mere en almindelig dum.
Mig: Farvel Je.
Je: Hyg dig Anne. Og tak for god sex - så længe det nu varede. Hehe.
Mig: Du er nok den største idiot.
Je: Ja, men du har knaldet mig to gange.
Så loggede jeg af MSN. Uhh. Kan godt se at han et eller andet sted har ret. At jeg ikke kan tillade mig at brokke mig. Men føler, at han bevidst har gjort det for at såre mig. At han har fået mig til at tro han havde en masse følelser for mig, for at få mig med i seng. Ved ikke om det er forkert. Eller om jeg er latterlig og patetisk. Synes bare det er nok nu. Ved jeg har sagt SÅ mange gange før. Men det er slut nu. Jeg kan eller vil ikke blive såret mere af ham. Hvor meget skal der til før jeg synes det er nok? Før jeg siger stop. Er nødt til at gøre det nu. Og denne gang er jeg nødt til at holde det. Ikke skrive til ham, ringe til ham. Hvis han skriver eller ringer, tager jeg den ikke. Kan ikke mere. Vil ikke mere.
Kan godt være jeg bare har fået tilbage af egen medicin. At jeg bare er for egocentreret til at kunne se det. Jeg forstår slet ikke at jeg gjorde det. Føler mig super billig. Også bare den måde, han fremstiller mig på. Som om at jeg jo alligevel ikke kunne holde mig fra ham. At jeg bare kunne have sagt nej. Og ja, det kunne jeg. Men da han sagde at vi ikke ville blive uvenner, fordi vi begge vidste hvad vi ville, troede jeg ikke at han kun ville være venner. Overbevist om at han ville være min kæreste. Set i bakspejlets grumme lys, så kan jeg da godt måske se at jeg burde have vidst at det ikke var det han ville. Ikke når han havde vist mig de piger og snakket om dem.
Det er igen det med den plads. Den plads jeg så gerne vil udfylde i hans liv, men som jeg aldrig kommer til. Har nok aldrig gjort det.
Jeg mistænker ham for bare at have sagt at han stadig er forelsket i mig, for at få mig med i seng. Igår sagde at det igen. At han er forelsket i mig. Men så fatter jeg bare ingenting. Var jeg virkelig så led dengang, at jeg fortjener at få tilbage af egen skuffe. Jeg gjorde det jo ikke med vilje. Åhh. Det lyder også bare som om at jeg vil have alle til at have medlidenhed med mig, og at jeg ikke har gjort noget galt. Det er jeg godt klar over, at jeg har. Men forstår det ikke. Lige for en gangs skyld. Det er ufatteligt hvad jeg får mig selv til at gøre nogen gange.
Jeg kan bare ikke mere.

Hvad du hvis jeg er gravid??!!