Åh lykken er at have fri efter at have knoklet i en lang periode.
Lykken er at have tid til at drikke så meget kaffe, at ens mave begynder at smerte voldsomt meget fra den ene side…men man har jo tiden til bare at sidde på wc’et og kigge på sine fødder al det man vil.
Lykken er at nusse rundt, smide sig lidt på sengen, lalle lidt rundt foran spejlet og lytte til P3 og en eller anden traktortræk-konkurrence.

Mmm…jeg har det egentlig ok lige nu.

Skal lige ha’ fyldt kaffekoppen inden jeg blære mig med hvad jeg skal om….7 DAGE!!!

--------------------------------------------KAFFE----------------------------------------------------

Jeg flyver til Bangkok sammen med L. Med to flybilletter i hånden og cirka 30 dages visa, skal vi bare ”semi-backpacke” den som vi nu har lyst.
Alting faldt på plads her forleden og nu tør jeg virkelig tro på at….JEG SKAL AFSTED!!!

Vi har jo prøvet turen først men denne gang vil vi prøve kun at holde os indenfor Thailands grænser. Måske tager vi et smut ind i Burma men kun hvis vi har lyst. Alt det er noget vi taget som det kommer.

På min sidste rundrejse i Østen, havde jeg kun 4 dage på en strand i Vietnam. Vi fandt dog nogle hoteller der havde pool men ellers blev det faktisk kun til de få dags badestrand.
Denne gang vil vi besøge øerne. Vi starter med Phuket og vil derfra tage ud på de små øer og derefter tage nogle sammenhængende dage på Kho Pha Ngan. Vi skal helst sikkert også tilbage til nogle af de steder vi besøgte sidste gang.

Ihh jeg glæder mig.

Om det kommer til at gå glidende mellem os, ved jeg ikke. Jeg ved at vi begge vil tage os friheden til noget alene-tid hvis behovet kommer. Personligt elsker jeg at begive mig ud på ture i det indre lokale liv, sætte mig på net-cafeer og skrive og i det hele taget gå rundt alene og hygge mig.

L deltog sidste i NA-møder i de større byer, hvilket gjorde tiden mere balanceret for ham. Så vi skal nok klare den.

Om mit psyko-hoved kan holde til at have eget ansvar over antabussen, er noget jeg tænker meget over. Jeg hader den magt alkoholen har over mig i disse dage. Min lyst til at drikke er stor men jeg prøver at overbevise mig selv om, at det er varmen og at jeg bare er tørstig. At jeg så bliver en smule skuffet over at det kolde postevand ”doesn’t do it” er en anden sag…

Drikkelysten er stor og jeg har et HAV af undskyldninger for hvorfor jeg snart bliver nødt til at blæse min hjerne ud. Men jeg må ikke.
Jeg har kravlet langt op ad stigen nu. Jeg drikker ikke hver dag og forsøger som den gode pige at synke antabussen med løftet hoved.
Hvis man antager at jeg i aften drak mig fra sans og samling, så skal jeg for det første bruge de næste 2 dage på at holde hoved oven på den skumle sorte depri-tjære og dernæst mærke hvor langt den ækle brandert har fået mig NED ad stigen igen. Hver gang skal jeg starte forfra.

At holde sig ædru de næste 30 dage føles lige nu MEGET uoverskueligt. Faktisk panikker jeg lidt ved tanken. Jeg ved at jeg må klare den panik ved at tage ÉN dag ad gange. At holde mig ædru ÉN dag ad gangen.

L kan ikke klare hvis jeg drikker. Det kan han virkelig ikke. Han bliver sgu nærmest sønderknust!

Nå….men jeg skal altså af sted.

Jeg vil føre min dagbog her på siden fra netcafeerne mens jeg drikker icecoffee. I Østen, ja i det hele taget i udlandet ved de sgu hvordan man lave rigtig icecoffee. Herhjemme er det en vammel blanding af lidt kaffe, is, mæl og sukker men dernede er det sgu god stærk kaffe, masser af is og noget af deres lækre rene flydende palmerørs-sukker.

Åhh hvor jeg skal svælge mig i frisk frugt og stærke thai-supper.