(Tirsdag)
Så er der sommerferie lige om hjørnet...
Mangler stadig to karakterer. I litterær analyse, begyndte vores lærer at sende karakterer ud pr mail allerede søndag, (tror han sendte dem sådan ud, fordi vi på papiret skulle have dem i starten af denne uge men, der går lidt tid, fra lærer indleverer karakterlisterne, og til vi kan se dem på vores side - det betyder jo så at nogen får karakterer en del før andre - muligvis snakker ham og censor sammen om x antal opgaver hver dag), så jeg har, mens jeg har læst fransk de sidste par dage, siddet med hjertet oppe i halsen, hver gang der er gået en mail ind.
Da jeg sad og ventede på at komme ind til fransk her til morgen (og havde det af HT, fordi jeg var nervøs, og havde mit lort og ikke kan klare det hele mere - og desuden var blødt igennem, da jeg havde taget den mindre smarte beslutning at cykle for at aflede mine tanker - og selvfølgelig ikke havde andre bukser med), kom jeg til at kigge ind på min mail igen, og blev lettet over at den ikke var kommet, for jeg vidste godt jeg ikke kunne gå ind og præstere ordentligt i fransk, hvis jeg lige var dumpet i analyse. Og jeg følte mig sikker på, at jeg lå på vippen. Havde jo skrevet opgaven på 1½ døgn UDEN søvn, og synes det var blevet ustruktureret og synes jeg havde konkluderet ikke forkert, men PÅ det forkerte... Tænkte jeg skulle være lykkelig for et firtal. 2 ville have skuffet mig, selvom jeg stadig ville være glad for i det hele taget at bestå.
Så jeg gik ind til fransk i min uvidenhed om andre karakterer...
Tidspres! "Tidspres" er det rigtige ord for den situation... Nåede ikke de sidste knap 3 linier igennem. Alt for lang tid gik på at slå ord op, selvom det var en let tekst, uden mystiske kringlede konstruktioner, der ikke var til at få hoved og hale i. Men ordforrådet er der jo bare ikke efter kun knap 4½ måneder med fransk (og fransk har druknet i de andre lektiebyrder - hvis ikke alt kunne nås blev fransk nedprioriteret - lavet i toget om morgenen eller bare slet ikke lavet). Så jeg gik ind og lavede en fin oversættelse, refererede teksten, og vi kiggede så i fællesskab på de sidste linier, og så kunne jeg jo godt lure alligevel, hvad der stod. Så det var ok. Grammatikken... Jeg havde slet ikke nået at kigge på den, kun skimme og tænkte det da var til at forstå. Men jeg kunne ikke huske de rigtige betegnelser for 80% af det... Så det gik pludselig ret stejlt ned ad bakke... Vi blev dog færdige, og så måtte jeg ud og vente... Var så sikker på at jeg var dumpet, så da min lærer kom ud med kæmpe smil, blev jeg lettet. Tænkte han ikke ville være så ond, at storsmile ad mig, der dumpede ;) Turde dog ikke smile alligevel før jeg havde hørt det med ord... Og så var jeg lige ved at tude... Det er jo heldigvis helhedsindtrykket, der tæller og de sagde, at det første jeg havde lavet, var strålende, og så gør det ikke så meget om man har styr på de grammatiske betegnelser, hvis bare man er i stand til at afkode teksten og forstå den rigtigt.
Så ud og fortælle de andre, der ventede, at jeg var bestået alligevel. De kunne så fortælle mig, at der her til morgen var kommet en ny gang karakterer ud i analyse, så jeg fik jo igen hjertet op i halsen og tænkte det var heldigt, at den ikke allerede var kommet, før jeg kom ind, for så var det da gået endnu mere galt.
Begyndte at gå, da det pludselig slog mig, at vi aldrig mere skulle have vores fantastiske fransk- (og i sidste semester tysk-) lærer. Så skyndte mig tilbage og håbede, at de ikke havde trukket den næste ind endnu. Det havde de heldigvis ikke, og jeg fik sagt farvel og takket for god undervisning. Han har sgu været en dejlig lærer - lidt af den gamle skole (på den fede måde!) og altid så gemytlig, og den eneste (tror jeg), der kan alle vores navne! Ham kommer jeg til at savne!!
Og så forsøgte jeg igen at bevæge mig hjemad.
Bo har sin historieklasse op til eksamen i disse dage, så jeg vidste, at han ikke havde tid til at tale i telefon lige med det første, så jeg ringede til min mor, der jo aldrig havde været i tvivl om, at jeg ville bestå min fransk læsefærdighed. :) Sådan er mødre vist bare ;)
Var dog i mellemtiden blevet tilpas nysgerrig på om mon min karakter i analyse var kommet, så slog min bærbare op på et bord, for at tjekke, imens jeg talte med hende... Og hun snakkede og jeg stivnede fuldstændig.... Pludselig kunne hun vist godt fornemme, at jeg ikke var helt med mere... Jeg havde fået 10. Fucking 10!!! Jeg aner ikke, hvordan det er sket... han skriver:
"Fin analyse med selvstændige vinkler, dog ikke meget om stil/genre, velskrevet"
Ikke et ord om at min konklusion stinker. Jeg fatter det ikke... Jeg vil ikke klage eller tale min opgave ned... Men tænker lidt at skrive til ham og høre nærmere, for jeg forstår det helt ærligt ikke... Men jeg har fået 10 :D Det er sgu en god dag i dag!!
Skal nu hjem og rette min engelske roman opgave igennem og så sende den af sted, og så skal jeg slappe af, og holde sommerferie!! Nyde de sidste par dage ungerne er hjemme....
Så nu mangler jeg kun karakterer i tysk periode og i den engelske romans opkomst (sidstnævnte er jo som sagt ikke afleveret endnu, så den kommer jeg til at vente lidt tid på endnu - hvilket er fair nok).
Det er så vildt!
Jeg fik 10.
Jeg er super lettet, og et eller andet sted indeni også glad... Men mest af alt er den følelse der fylder her og nu vist en følelse af afmattethed... Er simpelthen så træt, ikke sove-træt men fyldt-op-i-mit-hoved-træt.
Det første år som universitetsstuderende er så småt slut. Det har været et lærerigt år, på mange punkter også et supergodt år... Men det har også været et rigtigt hårdt år!! Og jeg trænger til ferie. Som fru murermester Jessen siger det: "Jeg har ikke lyst - jeg trænger!"

Michala