18 år siden

Alle andre er lykkelige... og dog!?

Hurra!
Halina Abram...
7 år siden
Tiden i Perspektiv
Rebecca Rahb...
8 dage siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Træt i dag
David Hansen...
10 måneder siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
16 år siden
Kursus
Hanna Fink (...
10 år siden
Sulten?
Kellany Bram...
11 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
8 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
12 år siden
Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Drama queen...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Skavanker
David Hansen...
8 måneder, 21 dage siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
8 år siden
Kommunikation!
Racuelle Hei...
9 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
10 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
10 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
5 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Skagen
Peter
11 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år, 8 måneder siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Spejle
Marie Martin...
11 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
12 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
9 år siden
Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Næste stop: skriverefugiu...
Syrene Hvid
5 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
10 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
8 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
10 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
11 år siden
Orv, det er virkelig gået op for mig, at jeg er kommet til næste skridt i mit liv. Jeg er blevet så meget mere ligeglad med det ydre, og jeg er også blevet meget mere afslappet.

Tidligere i mine teenage år gik jeg forfærdeligt meget op i hvem jeg gik sammen med, den der folkeskole komedie, hvor nogle bare er de rigtig at hænge ud med og andre bare bliver glemt og isoleret.

Jeg var sammen med Lind i dag - en af mine veninder, der også har været i USA og måtte komme hjem lidt før tid! Wow!
Sikke en herlig dag! Der er ikke nogle folk, der forstår mine USA glæder og bekymringer, som folk der selv har stået i situatioen!

Vi skulle ud at shoppe, men som det tit sker for mig og mine venner, så endte vi med at sidde og snakke på forskellige cafeer hele dagen - ja hele dagen, jeg var væk i 10 timer!

Vores historie er så utroligt forskellig, men det gør det nemmere at lytte på.
Det at snakke med andre der har været i samme situation er virkelig en slags terapi, jeg føler mig altid mere afklaret bagefter og det gjorde jeg også i dag!
Specielt fordi Lind bare forstod det jeg sagde, og hun fik mig for alvor overbevidst om, at det ikke var mig der var forfængelig, men at jeg har haft nogle rigtig dårlige oplevelser.

Hun led selv af angst anfald derovre, men hun har også realiseret, hvor dårligt hun blev behandlet efter hun er vendt hjem! Det er sjovt som man nogle gange skal have det hele på afstand for at kunne overskue det og herved forstå det.

Jeg forstod ikke helt, hvorfor jeg havde det dårligt derovre, men efter jeg er kommet hjem forstår jeg endelig hvorfor! Også selvom det har taget mig lang tid at indse, men det hjalp mig virkelig i dag! Så meget at det er ubeskriveligt!

Vi har så meget til fælles pga USA, og vi har begge en umættet sult til at tage på eventyr! Hun har ligesom mig en mærkelig følelse ved at binde sig til gymnasiet i den samme by i tre år! Det er fandme lang tid, og vi er eventyr lystne og ... bare anderledes end de andre, der bare kan feste i den samme forstad med de samme mennesker hele deres ungdom!
Jeg tror, at hun leder efter et alternativ enten i løbet af gymnasiet eller i sommerferien! Jeg kunne sagtens finde på at joine hende, hvis det var muligt!

Jeg har overvejet, hvordan jeg skal få stillet min træng til eventyr, at være anderledes og selvstændig, når jeg er færdig med højskolen til sommer, og jeg har kigget på nogle kostgymnasier. Jeg kender to der går på kostskole, og de får MEGET forskellige oplevelser ud af det, jeg hælder mest til den ene, men ikke hundrede pct., derfor prøver jeg at undersøge forskellen på kostgymnasierne, så jeg kan finde det rette for mig og evt aflægge det et besøg.

Jeg er blevet ubehjælpeligt afhængig af det kick, det giver mig at finde et nyt eventyr. Jeg havde knap fundet efterskolen før jeg fandt USA, og efter jeg har fundet højskolen, måtte jeg endnu hurtigere finde et nyt kick!

Følelsen af at læse en beskrivelse af en skole, som får dit blod til at flyde hurtigere i blodårene og dine hænder til at sitre, fordi de vil føle og mærke vindens lystige brusen af dit næste eventyr! Dine ben vil ikke sidde stille og du får lyst til at hoppe og danse, den følelse er jeg afhængig af!

En anden ting vi har til fælles er det svære ved at komme hjem, folk tror bare at når man er hjemme, så er problemerne på afstand og herved løst, sådan forholder det sig ikke!
Vi har også begge haft en tid til at overveje hvilke venner der er værd at holde fast i, og for vores begge vedkomne så er vi ikke kommet 100 % offentligt hjem!

Jeg har gået og følt mig mærkelig, fordi jeg ikke bare har kunne falde tilbage i de samme rammer med de samme venner igen, men nu ved jeg, at hun har det på præcis samme måde! Jeg er så G L A D!

Jeg skulle købe kondomer i dag, jeg tager godt nok p-piller, men jeg har ingen fast partner for øjeblikket, og jeg må med glæde indrømme at kønssygdommes alvor endelig er gået op for mig, så jeg forstår, at jeg beskytter mig mod andet end uønsket graviditet!

Jeg har ikke engang i fyr i tankerne lige nu, eller det har jeg, men jeg er ikke i desperat kondom mangel, for jeg er ikke kommet så langt med ham. Anyways! Men jeg har stået et par gange uden og det er bare så ærgeligt og også lidt farligt, for jeg må da indrømme, at jeg en eller to er kommet til at glemme faren ved det.

Jeg har fundet ud, at hvis jeg bare overvejer, at selvom min udkårne fyr kan være nok så sød og dejlig og helt sikkert ikke har en kønssygdom, så er det ikke kun ham jeg skal beskytte mig mod ved ubeskyttet sex, men også alle de andre han har været sammen med, og alle dem de har været sammen med ovs! Til sidst kan det godt blive uhyggeligt mange mennesker!!

Det var lidt mærkeligt at købe dem mens Lind var der, for sex har aldrig været vores samtale emne, vi har altid snakket om USA...

Da jeg kom var jeg bare glad, og jeg var glad helt ned i maven og ud i tærene, det har jeg ikke været meget siden jeg kom hjem fra USA!

Når tænker på alle de studenter jeg kendte derovre, så fatter jeg ikke hvorfor det var mig og Lind af alle, der endte med at tage hjem, men som hun sagde, så har man ingen indflydelse på, hvor man lander. Det er alt for tilfældigt, og selvom der er nogle, der holder ud og spilder deres tid og selvværd på et mislykket udvekslingsår, så er der jo mange andre som os, der bare har måtte sande, at det ikke var godt nok til os!

Jeg har lavet en ny mail siden jeg var på forcamp derovre, men jeg tjekker den gamle mail en gang i mellem, og i dag så jeg så at mange af dem jeg gik på hold med fra campen har skrevet en lille hilsen og update fra de forskellige steder!

Det var rigtig svært at læse, fordi de alle sammen havde det så godt, men jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i, at der var en del der havde undladet at svare! Jeg besluttede mig for, at jeg fandme ikke ville ignorere de søde mails, men bare skrive min egen historie ned - også selvom den er sørgelig og uretfærdig!

Det var så hårdt at skrive, at jeg er mislykkedes, men jeg synes selv, at jeg fik nogenlunde forklaret, at der var mange ting i det, og at vi ikke alle sammen ender i en happy story med en happy ending. Jeg synes faktisk, at det er vigtigt, at de ved, at det hverken er jordens undergang at give op eller at komme hjem igen!

Jeg er meget stolt af mig selv, og jeg synes også, at det bragte mig lidt videre, at jeg bare er ærlig og stor ved min beslutning!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Alle andre er lykkelige... og dog!? er publiceret 28/12-2006 23:21 af TeChnObaBeN.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.