I believe in desperate acts. The kind that make me look stupid. Look like
a fool. Just keep reinventing myself. It's move or die. I never felt like
this before. I say that every hour. It's never going to be like it could
have been.

Ja, så bliver det til breve igen. Og jeg skal nok lade dig være i fred
efter det her. Jeg tror bare, at jeg for min egen skyld bliver nødt til at
slippe lidt af de tanker, jeg har indeni - og lade dem falde i de rette
hænder.
Måske handler det også om at forklare noget af det, jeg skrev til dig i
går. Det er jo ikke, fordi jeg går rundt og tænker på dig hele tiden. Men
der er bare sådan en underlig tendens til, at vi begge dukker op i
hinandens bevidsthed med mellemrum. Og jeg synes, jeg har set så mange på
det sidste, som havde noget af dig i sig. Og måske har det også været det
at få en ny kæreste - at skulle til at føle noget. Og så at indse, at jeg
ikke helt kunne det, at det ikke var så nemt, som det burde være, men
derimod skidesvært.
Og det er jo ikke, fordi der var noget som helst med dig, der var nemt.
Men jeg tror, at det handler om, at jeg nok ikke helt forstår, hvad det
var, der gjorde dig så bange. At jeg ikke helt forstår, at du ikke bare
kunne tage den med ro, men på en eller anden måde hele tiden gemte dig bag
en ide om, hvad du var. Det var også det, jeg prøvede at skrive ved, at
jeg føler, at du lever i din sang. Jeg har hørt en masse New Amsterdams,
Get Up Kids, Millencolin, Jawbreaker og A Radio with Guts. Og det er som
om, at hver eneste sang kan passe på dig (og mig).

Afraid that I will be weak forever
I can't stay in this shape any longer
My life's just another cliché

Det er sgu svært det hele. Især når man ved, at det ikke fungerer. Men
hvor ville jeg dog gerne kunne forstå din tankegang. På tirsdag er det et
år siden, at vi var sammen første gang, det slog mig i morges, da jeg
vågnede. Jeg har brugt utrolig meget energi på at give slip på alt det
sidste år. Mødtes med A for at indse, at det var slut. Tror aldrig
helt, jeg havde sluppet det, da vi var sammen. Og nu har jeg lige slået op
med en fyr med A som undskyldning, mens jeg stille og roligt indser,
at det ikke er ham, der er undskyldningen, men dig. Siden T og jeg
fandt sammen som kærester har jeg tænkt alt for meget på fortiden. Jeg har
hørt alle de sange, som minder mig om den tid, vi havde sammen. Jeg har
læst dine digte. Og sad og bandede dig langt væk, da jeg så, at du havde
slettet det om os. Elskede det digt, fordi du bare følte dig så heldig så
heldig. Jeg kan huske, at du en uge efter, at vi var begyndt på, hvad det
nu var, vi begyndte på, skrev til mig i en brandert, at du elskede mig.
Jeg skrev tilbage, at det var store ord, men du holdt ved dem. Og glemte
dem i al sprutten. Det var sådan en underlig oplevelse. Som om, jeg vidste
noget om dig, som du ikke helt selv vidste.

After all it's not that bad. I still have pictures. I look back at all the
things that we once did. You said: "I love you". I guess you did.

Du har ikke skrevet digte i næsten et år. Jeg har skrevet en masse om dig.
Og om at komme videre. Hvis bare jeg forstod dig. Men det er jo ikke
ligefrem noget, der er 'bare'.
Jeg forstår ikke, at du bliver ved med dit "jeg kan ikke styre det", det
var ligesom dit "jeg kan ikke se dig for meget, for så går det bare galt".
Måske er det bare mig, der ikke fatter, hvad det er, der kan gå så galt -
hvad du ikke kan styre - er du bange for at bryde ud af alle sangene og
selv skabe din egen sang?
Det sjove fra min side er nok, at jeg ikke rigtig følte noget som helst i
marts, da vi var sammen. Det var vist også d. 19... der er noget med den
dato. Da du gik var det så ligegyldigt det hele. Følte, jeg havde brugt
dig for min egen nærheds skyld. Men på den anden side følte jeg nok også,
at det var det samme, du altid havde gjort. Men jeg kan bare ikke få ind i
mit hovede, hvorfor fanden jeg kan savne noget, der ikke var godt. Måske
savner jeg det heller ikke, men ville bare gerne forstå mere. Hvis der er
mere at forstå.
Og nu er du flyttet - fint. Og du har fået en ny kæreste - fint. Det gør
mig egentlig ikke det store, for livet går videre. Jeg skal også snart
flytte, dog kun tættere på centrum. Jeg har sygeligt travlt med studierne.
Jeg har i det hele taget rigtig travlt med at mærke livet - er blevet
udskrevet som helt rask, så hele verden er så ny. Og du sagde bare, at du
var stolt af mig, men at det var tomme ord. Husker den sætning så tydligt.
Det er sådan en underlig følelse at bevæge sig videre, mens et eller andet
indeni ikke bevæger sig videre, men bliver.

the memories are clear
wish you were here
if I told you, were you listening?
did you know this from the start?
do the dates match exactly?
did you plan when we would part?
if I won't wait for another year
I guess you'll break my heart
it's true you already knew
so take this as a souvenir
remember me, I'm waiting here
the disappointed, hanger on
who stayed behind while you moved on
wish you were here

Det er alle dine sange, der minder mig om dig. Det er hele din verden. Jeg
kan huske lige den tid, hvor vi prøvede at finde ud af, hvad vi var eller
ikke var. Hver gang, jeg kører over broen ved Børsen, foventer jeg at se
dig komme gående med R. Det gjorde så ondt. Og jeg var så tosset på
dig. Du har altid fortalt mig, hvad du følte igennem sange - kan huske, at
du sendte mig en Ataris-tekst "Bite my tongue". Jeg måtte ikke tage den
for personligt. Ja, fuck dig - svært ikke at tage den personligt. Den
største kærlighedssang - og du undlod det sidste vers. Cause I'm not gonna
live forever. Men det var jo det sidste vers, der sagde det hele. Savner
at drikke whiskey sammen med dig. Savner at vide, hvad der sker i dit liv.
Og samtidig klarer jeg den jo fint uden at vide det. Og det er jo ikke din
skyld, at jeg ikke kan føle mere - og det skal jo nok ændre sig. Har vist
bare for meget at se til. På en eller anden måde ville det bare være så
nemt, hvis det var på grund af dig, at jeg ikke kunne føle noget for
T.

Det regner uden for. Skal ud og pille badminton med A her om en lille
time. Har stoppet mit liv i nogle dage - ligget på min sofa og læst. Nydt
at have hele lejligheden for mig selv. Ingen til at spørge om noget, ingen
til at stille krav. Nydt at have gjort det forbi med T - og gransket
mig selv for følelser. Og det eneste, jeg hele tiden kom frem til, var at
jeg følte noget, fordi du havde slettet det digt. Jeg syntes, du var det
største røvhul. Man kan ikke slette fortiden ved at slette det skrevne
ord. Hvor mange gange har jeg ikke ment, at hvis bare jeg brændte min
dagbog eller rev siderne ud, så var det hele ikke sket. Men sådan er et jo
ikke. Jeg forsvinder ikke fra dine minder, bare fordi du sletter digtet.
Jeg forsvinder fra din nutid, hvis du beder mig om det. Har slettet dit
nummer for længst, men kan ikke glemme det. Og dine beskeder af og til
minder mig om, at du heller ikke helt kan glemme. Og jeg har sagt farvel
så mange gange - det har du aldrig - før i går, hvis det var et forsøg på
et farvel. Dit vage, af forskellige årsager skal vi nok ikke ses mere, at
du ikke kan styre det. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det
simpelthen ikke. Men nogle ting skal ikke forstås.
Og jeg ved ikke, hvad jeg ville skrive til dig. Jeg ville nok bare endnu
engang skrive, at min kærlighed stadig er der et sted i regnen. At jeg
holder øje med dig. Jeg skal nok prøve at glemme dit nummer.

Everything is turning grey, but I won't hold my breath today
Cause' I'm not scared and to tell the truth I just don't care.
Why are you looking for an answer,
When you still don't know the question?

It's like lighting candles in the rain.
Sometimes life can be a pain,
But don't give up without a fight.

It's like throwing feathers at the wind,
They come right back to you again.
So why not give it one more try?

Jeg vil komme ud af døren. Jeg vil ikke slette dig fra mit liv - og du
skal have et digt, som jeg har skrevet til dig. Jeg elsker det digt selv.
Jeg har det udenpå min studiemappe. Du er den uønskede tvilling, som jeg
har så meget tilfælles med, at jeg ikke kan give slip på dig uden selv at
dø. Tag det som et komplimet.

knus
P

antabus
jeg drukner i blomster
dulmer tabet af dig
en kold tyrker
for at glemme din varme
prøver at være stærk
nætter med amerikanske serier
flere glas mælk dagligt
kalk har man brug for
som at have brug for dig
og vitaminer
jeg gror inde i blomsterhelvede
antiagtigt at slippe mit vedhæng
kan ikke kaste dig op
jeg er ved at blive rask
du er stolt af mig
men det er tomme ord
siger du
men alle ord er ikke andet end signifiant og signifie
livet er ikke andet end tegn og symboler
gulvet bevæger sig i bølger
du er mit tegn for ulykkelig

du skal fjernes som en uønsket tvilling
man kan dø af blodtab
jeg aborterer dig i morgen

PS. Jeg er altså ikke ked af det. Jeg har det sådan set ret godt. Kom bare
til at tænke på, at det godt kunne virke helt af h. til ud fra mailen, men
det er det nu langt fra :)