19 år siden

Endnu et dødsfald - tæt på

Hej. Og farvel igen. - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
8 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
8 år siden
70år + 4 dage
Peter Munk (...
11 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
12 år siden
Bornholm 3
Michala Esch...
16 år siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
8 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
9 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Tudefjæset - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
6 år siden
Farvel til ”vores udveksl...
Carsten Cede...
10 år siden
Kaos, vrede og kærlighed
Line Ley Jen...
5 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte.

Har lige skrevet en lang email til min mor, der sidder i Vietnam for at få hende til at forstå alvoren, få hende til at komme hjem. Hun havde spurgt mig, hvad jeg mente, var det bedste.

Jeg skrev, at ikke ved, hvad jeg mener. At jeg har så svært ved at få det hele til at hænge sammen - og at jeg er så dybt ked af det på min moster og onkels vegne. Jeg betragter jeg dem som forældre - og jeg kan ikke finde det i mit hjerte til at forstå, hvad de har gjort for at skulle gennem al den smerte.

Min ene fætter mistede livet i går. 32 år gammel. Alt havde været godt, i tirsdags var han så på arbejde og var faldet om med en blodprop i hjernen. Onsdag fik han en hjerneblødning og gik i koma. I går slukkede de for respiratoren.

Min mor skrev, at de jo er i dybt chok - er vi ikke alle det, svarede jeg? Jeg har ikke bestilt andet end at græde i går, godt trøstet af S - og nu sidder jeg så på arbejde og græder igen. jeg har ondt i kinderne, fordi saltvanden svier. Jeg har lige bestemt mig for at tage hjem, jeg hænger ikke sammen. Var lige oppe og aflevere nogle papirer til en kollega - hun sagde, at jeg for alles skyld skulle blive hjemme i sådanne situationer, fordi det jo også påvirkede min kolleger psykisk at se mig sådan. Jeg blev ked af, at hun vendte den, som gjorde jeg noget galt. Jeg troede, jeg kunne, da jeg tog afsted i morgen.

Jeg synes, det er så uretfærdigt, at livet ikke går i stå, når sådan noget sker. At det bare forventes, at man står op og fortsætter, hvis livet dog bare ville stoppe op et øjeblik.

Jeg skrev til min mor, at hun er så langt på afstand af det hele, at det ikke bliver virkeligt for hende
- men at hun skal vide, at det i høj grad er virkeligt for os herhjemme. At jeg ved, at hendes søster skal have tid, men at jeg ved også, hvad et knus kan gøre.

"Du må bare passe på, at du ikke ender med at svigte, fordi du er så langt væk, at du ikke fatter, hvad der sker." Det skrev jeg.

Og så skrev jeg, at jeg ikke var i tvivl om, at hun skal på det
første fly, hun kan finde. Det handler om liv og død - det er ikke et eller
andet praktisk. Hendes søster, min moster, har mistet sit barn - det ville svare til, at hun ud af det blå mistede mig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Endnu et dødsfald - tæt på er publiceret 24/02-2006 11:00 af Engel.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.