Kommentarer fra lisae


5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Ikke et forsøg på mere end det det er
Der er mange spørgsmål. Og mange retoriske. Mange tænksomme. Og du har ret. Der er nok i bund og grund ingen svar. Der er hvad, man gør. At skrive en tekst. Kan alle det? Teoretisk set..... hvis de ikke er analfabeter, ordblinde, andetsproget og man kunne blive ved, men ellers... ?
Lige som dig kan jeg også lide at sidde og bare lade tankerne flyde. Skrive det ned, og se, om det ender ud i noget eller ikke. Ord blev det i hvert fald til. Om det er noget? Det synes jeg, men vi er alle forskellige og alle har forskellige meninger. Det er vel også noget af det, det handler om :-)
Så fik jeg også tænkt lidt her i eftermiddag, tak :-D

Kh Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Gå alene
… Hvor bliver jeg rørt. Men på en meget positiv måde. Men jeg kan også lige så lidt mærke en snas af den forlegenhed, og det ubehag , man kan have ved at bliver konfronteret med døden. I løbet af få år har jeg mistet en del familiemedlemmer, derfor sidder det frisk i erindring, Og jeg får en lille klump i halsen. Og det er bare så sundt. Så sundt ikke at gemme sig, ikke at fornægte, at døden er en del af livet. Teksten er positiv, sund, og livsbekræftende. Ja, i og med, at døden ses i øjnene. Med vemod, men realistisk - du har levet et langt liv. Ikke alt var godt, men du fortjener fred. Ikke for at forenkle din tekst. Der er ikke ét ord for meget. Den er smuk og det vemod - gentager lige ordet, for det er så rammende - jeg føler, kommer af en følelse af at føle fred med det … Håber, du forstår, hvad jeg mener....?

KH Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Manden med de bare fødder
Fantastisk stærk, powerful, farverig tekst. Med ord, jeg ikke kender, weiiii… elsker det :-)
Jeg tror, det er et digt, en tekst, jeg kommer til at læse mange gange. Den er bare interessant og det lider jeg godt :-)

KH Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
De sidste af slagsen...
Der er simpelthen så mange ting i din tekst, som man kan kommentere på. Men ih, hvor er det nogen spændende diskussioner, du åbner op for. Jeg har selv prøvet at ryge hash. Og min oplevelse af det, var, at det var enormt bevidsthedsudvidende. Og jeg fik tanker og idéer, jeg ikke ville have adgang til ellers. At videnskaben mener alle de ting, du siger, om det: at det påvirker evnen til at lære etc. Det er vel også individuelt? eller …? Det tænker jeg måske bare... Men at dømme over én kam, det er kritisabelt i sig selv. At det skaber en kriminel underverden… meget trist. Flere amerikanske stater har tilladt hash. Det samme i Holland. Landene der er vel ikke ulande, der ikke kender til nogen viden... På sigt sagde det mig ikke så meget at ryge hash, men ved du hvad, vi er jo alle forskellige. Du har så ret i - i hvert fald i min optik - at det, at din dreng bliver præsenteret for en tablet i børnehaven, er mere kritisk og er ´kritisk´ blidt ord at bruge for det (ikk`?) (håber, du kan følge mig...)
Big brother is watching us. Orwell fik desværre noget så ret. I det store billede i hvert fald. Men som sagt, det er interessante diskussioner. Tak fordi du fik mig til at tænke på denne lørdag formiddag.

KH Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Plastik
Mere aktuelt kan det ikke blive. Og nej, det kan ikke tilgives. Jeg synes, at du er meget klar i spyttet og jeg tror ikke, at nogen kan erklære sig uenig i det. Producenterne burde i den grad finde op andre ting at pakke varerne ind i. Dette bliver på ingen måde ved at gå. Der burde da være nok iværksættere i verden, der kunne arbejde på at finde en anden løsning end plastik. Måske skulle jeg selv kaste mig over det. Men hvor skal vi henvende os. Ingeniørerne, biokemikerne?? - ved du hvad, jeg ved det ikke. Men der er nok at tage fat på. Tak fordi du er så dedikeret og passioneret. Det har vi brug for :-)
Kh Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
:Heksemutter
Det gør næsten ondt at læse dit digt. Er det personligt? Du behøver ikke svare. Men der ligger en vrede som forhåbentlig kan forløses ved at få sat disse ord på. Men det er nok også en problematik, der kan sende en person - her tænker jeg på ´afsenderen´- fortælleren - ud over nok så mange skrænter. Håber, fortælleren af digtet er kommet godt ud på den anden side, trods den bitterhed, det hele har afstedkommet. At krænge det ud, med vrede, med had, det renser forhåbentlig....
KH Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Hvorfor far ikke har skæg
Ha Ha, dejligt at sidde her på en mørk oktoberdag og få læst - for sådan føles det nøjagtigt - godt ramt, at du holder den hele vejen igennem :-) - en historie, man godt kunne tænke sig at have fået fortalt, da man var barn. Jeg havde sat mig her ved Fyldepennen, men havde ikke forventet at bryde ud i grin og blive glad helt ned i maven af oprigtig barnlig munterhed. Takker. :-)
KH Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Professionalisme
Så få ord, og alligevel så hjerteskærende. Så sigende. så meget der fortælles, en lang historie. På så lidt plads. Det er simpelthen flot. Respekt.
KH Lisa
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Elendige elendighed
Av, det gør ondt at læse. Det er ubehageligt, præcis som det skal være. Det provokerer, får mig til at tænke. Det oprører. Det fandme sundt at få rusket op i sin småborgerlige ´glasur-slikken-tendens´. Det er fandme godt at blive ramt, for ingen kan sige sig fri af at et eller andet sted blive ramt i denne tekst. Det angår os alle. Jeg elsker den skarpe pen, du fører. De meninger, du tør sige, for det er langt fra alle. Og ser man lige så klart som dig, tør man så sige det?
tak!

VH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Det skal nok gå det hele
Puha, jeg er næsten blæst væk. En flodbølge af ord, som lige pinner en depression; eller sorte, sorte følelser. Jeg falder meget for titlen `det skal nok gå det hele´. Hvis der var en, der svarede det, når personen ytrer, at have det sådan her, så tror jeg nok, at det ville være lidt af en malplaceret, flad bemærkning. Der ikke står mål med nogen af de kampe, der foregår i personen. Eller... er der en, der skal komme og sige, at det nok skal gå???
En lettere grå dag som i dag, hvor jeg selv er mørk i sindet, falder dette digt godt i takt med det hele. Tak for det, du kan dét der.
KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
2 verdener
Svarkommentar
Tak for alle dine spørgsmål. faktisk er det skrevet til en skriveøvelse, der skulle være på max 500 ord. Den er så lidt overskredet, hi hi. Se, jeg arbejder på en anden historie, som jeg var kørt vild i - personerne begyndte at bevæge sig i den forkerte retning. Derfor ville jeg prøve en anden genre, en form for dystopia. Men jeg kom jo aldrig videre. Så nåede jeg de 500 ord, og så vendte mine personer den anden bog, der er absolut anderledes, lige pludselig en bedre retning. Mission accomplished. Så det kunne helt sikkert være sjovt at arbejde videre på den her historie. Jeg plejer at have en fornemmelse for, hvor, hvad og hvordan. I hvad retning historien ligger i forhold til at være god/dårlig. Men den her, intet. ingen fornemmelse overhovedet. Derfor lagde jeg den på her. To har læst og kommenteret på historien. Det er jeg meget taknemmelig for. Tak skal du have. Skønt med konstruktiv kritik. Måske skulle jeg lære Bente og Majse lidt bedre at kende :-D
KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Forlad os vor skyld
Uha, det er et stærkt og meget vedkomne digt. Så bliver det ikke mere aktuelt. Men du har jo helt ret. I sidste ende lukker de fleste af os jo bare for nyhederne eller slår over på et eller andet lygegyldigt quiz-program. Sørgeligt. Men du har så meget fat i pointerne, der ligger i dagens Danmark, næh, verden som sådan.
KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Modkørende
Du skriver i din profiltekst, at du elsker at udtrykke dig gennem litteratur og musik. Og det synes jeg, at man sagtens kan se i dette digt. Ordene er på sin vis nærmeste som en melodi, vi næsten kan høre. Ordene, en sang. Jeg kan vældig godt lide det og der er en del at tænke over og tolke på.

Kh Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
September Haiku
Jeg er stor fan af haiku digte. Og her formår du virkelig at sætte en stemning af efterår, som jeg næsten kan se for mit øje, i 8 ord. Tak for det :-)

KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Granatchok
Godt skrevet. En god og følsom fortælling, hvor man kommer under huden på hans angst og den håbløshed, det hele emmer af. Flotte beskrivelser af hele skrækscenariet. Vi ér der simpelthen med ham. Ulykkelige, når han falder, for det måtte ske. Men hvorfor skal krig ske?

KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Refleksion
Jeg er nærmest blæst tilbage. Sikke en skriveglæde, du viser. Du elsker ord, det er helt sikkert. Og jeg sad nærmest tryllebundet. Vil helt sikkert læse mere fra din side.

KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Lykke
Efterlader mig glad, men også lidt trist. Dejlig tekst, fuld af ord-godter. Uf, jeg kan lide, hvad jeg ser.
Og eftertænksom tekst, som giver dejlig beskrivelser udover de sædvanlige. Eftertænksomhed, der kalder på eftertænksomhed fra os, læsere, også. Kan man ønske sig mere?

KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Underholdning
HA HA, får jeg lyst til at råbe sammen med hende. TAG DEN. Meget god beskrivelse af de historiske facts, og de følelser, og stemninger, der måtte have været. Men så fed en slutning. Godt gået :-)

KH Lisae
5 år siden
5 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Barnetro
Her sidder jeg og ligner nok lidt af et spørgsmålstegn. Hvad er fantasi, hvad er rigtigt. Hvad er opdigtet af pigen, og hvad oplever hun reelt.
Men fint skrevet, thumbs up.
KH Lisae
5 år siden
9 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Fredag
Hej,
Selvom det ikke er en aktion-mættet novelle, er det en, der virkelig fænger. I hvert fald synes jeg, at det hele hænger utrolig godt sammen. Sproget er letlæseligt og i kraft af, at dine sætninger ikke er ret lange, så læser novellen næsten sig selv.
Jeg nød at læse om Lenards stille liv og betragtninger. Skriv mere!
Tak for læsningen.
VH Lisa
9 år siden
9 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Mørk himmel, sort jul - Julie pt. 1
Hej,
Puha, der er fart over feltet. Det første, der slog mig, da jeg startede på at læse denne novelle, var, at dine sætninger er utrolig lange. Det giver kraft til dette kaos og den smerte, denne unge pige føler. Alligevel kan jeg miste overblikket og pusten pga. disse lange sætninger. Novellen er dog rigtig god, for man føler denne panik og det vanvid af en slags, som pigen/den unge kvinde er i en tilstand af.
Du har en sproglig stor spændvidde og et flot sprog. Masser af spændende snoninger på sproget. Jeg er faktisk imponeret, skal siges her til sidst.
Tak for læsningen.
VH Lisa
9 år siden
9 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Det var også min skyld
Hej,
Denne novelle fangede mig straks. Gentagelserne, som du bruger flittigt, får teksten til at flyde. Den måde, hvorpå du slutter en sætning med et ord, og begynder næste med det samme, det er et godt trick til at man hele tiden føres videre og fascineres. I hvert fald er jeg fascineret af din skrivemåde. Det er noget, jeg selv vil kunne bruge, nu jeg kender teknikken.
Novellens indhold - du kan beskrive børnene og fortællerens forhold til sine kammerater, eller skolekammerater, på en måde, så man føler tilbundsgående deres hårde skæbner. Det får en til at krympe sig med de svigt, de får fra de voksne, eller fortælleren selv. Og den skam, som fortælleren føler, trods den passivitet, han udviser og i visse tilfælde er nød til at udvise overfor de ramte børn.
Helt klart en novelle, der går rent ind hos mig.
Tak for læsningen,
VH Lisa
9 år siden
9 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Kollemorten
Hej Camilla,

Det er en skrive-teknik, jeg ikke har set før. Men uha, hvor det
virker. Man bliver helt suget ind og ér faktisk der i Kollemorten,
en lille by, så lokalt. Et sted, vi, om ikke bor i, så alle har været.
Man lugter, ser, føler, og man føler trætheden og kedsomheden med
stedet. Men rundet af med en lille smule håb til sidst.
En rigtig fin tekst, med stemninger, som jeg virkelig nød at
blive en lille smule inspireret af selv.

VH Lisa
9 år siden
9 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Glemslens og ligyldighedens værtshus
Hej Per,

Det første jeg lagde mærke til, da jeg læste din tekst,
var tegnsætningen, hvor du kun bruger kommaer, og
ingen punktummer. Men så fandt jeg hurtigt ud af, at det var
hensigten.
Stemningen med den her skygge, der er så mærket af sit
alkohol-misbrug, er så fint fanget. For selvom jeg ikke selv
kender til det på egen krop, så kan jeg forestille mig, at det
at gå rundt i gaderne og føle sig tom, ja, som en skygge.
Og skamme sig og bare tænke på den næste rus. Hvor jeg kan
forestille mig, at personen føler sig mere fyldt op, som menneske.
Det er sådan, jeg forstår teksten.
Rigtig god tekst med mange fine stemninger.

VH Lisa
9 år siden
9 år siden
Lisa Høgh Eskildsen (lisae)
Sommer - igen
Svarkommentar
Hej Ulla,

Tak for din kommentar. At beskrive stemninger, både
i naturen og i det hele taget de omgivende ting, er
noget, jeg gerne vil kunne mestre. Det er rart at høre, at
du synes, at det er lykkedes her.
Tak igen!

VH Lisa
9 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

143Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
77Mogens Sørensen (Mons1957)
68Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
63David Hansen (David H)
48Mette Boe Christensen (MollyTrine)
44Ulla Hexibru (heksemutter)
43Niels Cenius (Snowlion)
33Jakob Juel (Digttopisk)
29Henning Andresen (HenningA)
28Inge Erhard (Inghard)
27Pia Hansen
26Poul Brasch (Blækhuset)
23Ole Madsen (o-madsen)
20Christina Harritz (Anniina)
20Emma Fox
19Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
19Mads Jørgensen (Gnist1)
18Poul Erik Pedersen (Poulerik)
16John Cooley (Cooley)
16Sys Høj (Forårsglad)
14Kaktussen
13Hans Ib Noe Hansen
12Ida Petersen (Drømmedigteren)
10Anne Mary (Anne M)
10Camilla Diedrich (PoemsbyC)
9Louise Anna
8Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
7Anna Knudsen (Annak)
7Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
6Hawraa Ghaieb (Hawraa)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

110Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
74Ulla Hexibru (heksemutter)
55Mogens Sørensen (Mons1957)
46Mette Boe Christensen (MollyTrine)
38Hawraa Ghaieb (Hawraa)
34Niels Cenius (Snowlion)
34Christina Harritz (Anniina)
32Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
28David Hansen (David H)
26Camilla Diedrich (PoemsbyC)
22Hans Ib Noe Hansen
22Ann R. Sørensen (Savanti)
21Poul Brasch (Blækhuset)
19Inge Erhard (Inghard)
17Jakob Juel (Digttopisk)
14Per Nordigarden (Nordigarden)
13Poul Erik Pedersen (Poulerik)
12Rebecca Rahbek
11Nils Højsager-Jessen (storyteller)
11Ole Madsen (o-madsen)
10Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
10Anne Mary (Anne M)
9Pia Hansen
9Cecilie Hansen (ciliehansen)
9Ove Nielsen (Confucius)
8Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer)
8Louise Anna
8Finn Prang (Fipra)
7Sys Høj (Forårsglad)