Her sidder jeg, i sofaen, lige midt i stuen og kigger, kigger på det slidspor, min hvileløse runde gennem stuen, entréen og køkkenet har efterladt.
   Mit hjerte hamrer, jeg er så rasende! Men har dog endelig fået sat mig.
   På min fjerde, kop grønlandsk kaffe og min anden opiat pille..
   Jeg stirrer, sultent, på den klump hash jeg ifølge :FIRMAET: STATEN, nu ikke længere må indtage,
   Ihvertfald ikke hvis jeg skal se min søn, kun for at skifte til at kigge opgivende på det glas diazepam, som jeg åbenbart godt må blive narkoman på og stadig se min dreng.
   I 21 år, har jeg røget hash, ikke hver dag, men når jeg følte jeg havde behovet, i 21 år, har jeg hørt på, hvordan man slet ikke kan lære noget hvis man ryger hash, man kan faktisk slet ikke tænke, i 21 år, har jeg filosoferet "på hash" og sofistikeret min viden. Jeg har læst alt, fra romaner til faglitteratur, instruktions manualer og lov, min IK, er ved sidste test, målt til 138, jeg har læst love, konventioner, dekreter og bekendtgørelser, jeg forstår ovenikøbet forskellen. Men ifølge "fagfolks" "viden" har jeg ikke været i stand til at lære noget siden 1998?
   Selvsamme type "fagfolk" som i 1991 påstod, at amfetamin slet ikke har nogen bivirkninger, yderligere at de slet ikke så nogen betænkeligheder ved at give det selv at spædbarn.
   De vil så gerne bare gøre mig til en zombie..
   For de er så bange for folk som mig! Og jeg gør det nu, helt frivilligt, for min dreng!
   Velvidende, at jeg blandt de sidste af min slags.
   Os der turde! Os der turde råbe højt og sætte os imod!
   For min dreng, kommer til at vokse i en verden, med smart devices og tablets overalt, der siden 2007 har haft ansigts-genkendelse, hvilket ikke blot betyder at i kan åbne telefonen uden adgangskode, men også betyder, at apparatet kan genkende den der sidder med det.
   Min søn, vokser op i en verden hvor det fra dagplejen, er almindeligt han bliver præsenteret for tablets eller lignende, min søn kommer til at være overvåget fra før han har styr på sit sprog.
   Det betyder, at magthaverne, kommer til at vide om min søn er kritisk tænkende for han selv har opdaget han er på vej til at blive det.
   Det betyder de kan lede ham i andre retninger som de har lyst til.
   Og for mig betyder det, at trods en livslang modstand og kamp, imod dette umenneskelige velfærds-system, ligger jeg mig nu som en skildpadde på skjoldet, sprællende med alle fire, for "de", "de" har det eneste, der i min optik er noget værd i hele denne verden.
   Men alt dette, hele denne smøre, er jo kun hvad det betyder for mig og min søn.
   Du burde overveje, hvad det betyder for dig...