Han er utæmmelig, som Den Gule Flod
men smilende, som en vred hund!
Han kvaser kysten med en monstrøs rummelighed,
som et bjørnekram fra Godzillasaurus.
Han glider engleagtigt over det gloende sand,
i det han ivrigt og fornøjende imødekommer et skrigende barn.
Der kommer manden med de bare fødder!
Desperat, som den tyrkiske hær i sine rene klæder.
Med de lange skvulpende fangearme,
holder han os fast i en stram knytnæve.
Og som en destruktiv prokayot på skrøbelig hud,
raser han mod organismisk masseudryddelse.
Han er udødelig - afventer gensyn.
En evighedsbegivenhed, Samsara, men med et nyt navn.