Hej Kamilla.

En af de mest kortfattede og nøjagtige beskrivelser, jeg endnu har set, om det at skrive. Og jeg er ikke engang sikker på at det er det du vil opnå at beskrive.

Hvis det er....F** du er god. Hvis det ikke er, så er du det alligevel. God.

Med få ord og enkle virkemidler, ser jeg billeder, oplever dufte og bliver trukket tilbage til min stol. Klar til at skrive videre!

Ikke alt er rosenrødt. Dog. Den første sætning er lidt lang. Det forvirrede mig lidt, når nu alt andet er lidt staccato-agtigt, og betød at jeg måtte vende tilbage til start en enkelt gang på halvvejen. Måske var det meningen???

Forslag: drop "der ikke er min"...det er ikke en vigtig information - tror jeg.


Tak for det break!

R. Kier

Jeg vil anbefale teksten. Grundigt!

He he, I´m back, og hvor er det rart atter at blade i fyldepennens arkiver, sprængfyldt med spænding, humor, digte og.... Eddie. Burde have set denne her før...har kun været ude og slå græs i lidt over 600 dage, stor plæne!.....Damn, jeg har aldrig haft en favoritdigter (sgu for blødt til mig), but you got it!!! Return to sender....med fare for at lyde, som en med meget stramme bukser....I love it!

Fantastisk velskreven gyser. Når du er ond er du rigtig, rigtig god. Jeg er vild med at det hele ikke bliver forklaret, og at du bare lader kulden være kulden, uden at føle dig fristet til at skrive en udredning herom. Det er helt rigtigt!

Har simpelthen ingen kritik. Du er sgu god! (styg)

Havde slet ikke "opdaget" dig herinde, glæder mig til at læse mere af den slags.....

(læg et godt ord ind for mig når forlagene engang beslutter sig for at udgive dig)

Venlig hlsen,

R. Kier

Du beder om konstruktiv kritik??? - det er sgu svært at give konstruktiv kritik til det her: I stedet får du sgu en historie fra de varme lande;

Den lille fedladne mand, med de sure sokker og den krøllede skjorte, kløede sig eftertænksomt i røven. Det var så og sige det mest fornuftige han havde udrettet den dag.

"Google," sagde han ud i luften, "Mest populære forfatter i dag?"

Google svarede øjeblikkeligt et sted inde i hans hoved.

"Dato 8.2.2045, mest populære forfatter, Kristensen, Martin 1.450.067 hits/downloads"

Manden rystede opgivende på hovedet, han forlangte næste.

"Rosenkilde, Mikala 1.340.555 hits/download"

Jo mere manden spurgte, des mere cigaraske, dryssede ned omkring hans fødder. Da han var ved at være begravet i aske, gav stemmen endelig det ønskede svar:

"Kier, Rene 898.678 hits/download"

Skide lille opkomling! Du smadrer sgu forlagene i landet, den dag de tørner sammen for at få lov til at udgive dine tekster.

Godt gået!

Hej Mikala.

Et virkelig godt "stillbillede" (foræret udtryk/indtryk). Da jeg læste novellen anden gang, med et par dages mellemrum, kunne jeg meget bedre lide den. Måske netop fordi du forærede mig ordet Stillbillede.

Jeg elsker når jeg kan se et køkken, en person og et sted, UDEN at det er beskrevet i udpenslende vendinger.

Men pas på. Det at få så meget anerkendelse for tekster som du gør, kan også blive en hvilepude! (jeg vover mig ud i min egen mening her, men du kan vel ikke bruge andres meninger skrevet af mig, vel?)

Du har ofte kommenteret mine tekster, (tak) opstillet, foreslået ændringer, bedt om opstramnig osv. Derfor ved jeg at du kan gøre det bedre. For det har været mig til stor hjælp.

Den dårligste til at redigere tekster er forfatteren selv - Citat HTHS!

Her er et par eksempler, på hvad (JEG) mener:

Anine så træt over på sin mand og før hun nærmest vidste af det, var hun kommet til at knipse igen

Sætningen bliver knudret og uelegant. Hvad mener du om;

Anine så træt over på sin mand. Før hun vidste af det knipsede hun igen.

Og her:

Det havde måske alligevel været det værste, det med cremen. Der ikke var der. I lagkagen.

Forslag: Den manglende creme var måske det værste.

Ellers fortæller du faktisk den samme ting tre gange.( bliver jo allerede nævnt i afsnittet over) Og så slår du oven i købet fast, at du mener; I lagkagen. - Det tror jeg, at jeg havde fanget.

Jeg læste det et par gange, og jeg ved at mange gange skal man formulere noget på en speciel måde, for at få en stemning frem i teksten. Men her, (modsat mange andre steder) fandt jeg forsøget mislykkes, måske endda morsomt.

Et rigig godt forslag fra dig selv, engang givet til undertegnede; Prøv at læse teksten højt for dig selv, afsnit for afsnit.

Ind imellem kom der faktisk nogen ind på klinikken, der enten var gået forkert eller faktisk gerne ville holde op med at ryge. Kunden lagde sig på den plettede briks og så slog Anine dem ud mentalt og gentog et par sætninger.

To ting: Jeg undrer mig over at der ind i mellem kommer nogen ind på klinikken der er gået forkert??? Måske kom de ind med de helt rigtige intentioner, men jeg tror næppe du mener at de var gået forkert.
Så slår du over og laver et (faktisk godt hop) spring. Men når du gør det bliver du nødt til at have styr på det: Kunden (ental) lagde sig på briksen. Anine slog dem (flertal) ud. Ser du hvad jeg mener?

Uffe går på et tidspunkt hen og bliver selvmodsigende, og det er flot klaret eftersom han kun har meget få skrevne replikker. Som jeg ser det, så siger han følgende, lige efter hinanden:

"ja, der er nogen der kan...." Lille pause: "At du gider..."

De to udsagn kan jeg ikke få til at hænge sammen.

Forklaringsfælden.
Som jeg vidst nok fik nævnt er jeg ret begejstret for dit sprog (virker mærkeligt selmodsigende med alle disse `rettelser, men det er jeg ).
Derfor virker det øjeblikkeligt forstyrrende når du ligepludselig begynder at forklare mig ting i stedet for at vise dem.

Eks;

Det med hypnosen var egentligt bare et billigt trick hun havde lært på en bar i Pattaya, da en fordrukken tryllekunstner & illusionist, hun så lidt til nogle uger, gav hende et lynkursus i hvordan man tryller godtroende folk i søvn for en kort bemærkning. Hvorefter man enten tømmer lommerne på dem eller som her, praktisk lukker talestrømmen på ægtefællen.

Hele afsnittet virker en smule forstyrrene på mig, nok fordi at hun gør noget i resten af historien, hun handler. Her virker det som om at du handler på hendes vegne, eller forklarer.
Til at starte med kunne jeg ikke helt finde ud af hvorfor, men jeg tror det er springet, kombineret med at Hun lige pludselig bliver til MAN(Hvorefter man enten tømmer.....)
Det kommer til at virke som en instruktionsbog til hendes forehavende.

I en lille parantes, (4995 hos Larsen rejser) begynder du pludselig, netop fordi det er sat i parantes, at forklare os hvad sådan en rejse stod i, dengang Larsen fløj. Hvis du havde startet med; De 4995 kr i rejsepenge var godt givet ud, havde jeg måske aldrig bemærket det. Og jeg havde slet ikke følt at det var en overflødig, kedsommelig oplysning.

Ved at jeg har været hård ved denne tekst. Du er måske også helt uenig med mig, men jeg ser lidt det at være del af fyldepennen, som at man får en masse sparringspartnere, og sådanne kan have ret eller modsat.

Jeg blev undervejs meget glad for formuleringen;

Personligt gav Uffe ikke en rygende fis for folk, der troede at de kunne hypnotiseres, men det pjat gav alligevel kassen, det meste uden om skattevæsenet og som god socialdemokrat havde det med skat alligevel aldrig rigtig været in i de kredse han færdedes!

Historier er for mig børn, der skal passes og plejes, og især formes, så jeg håber ikke jeg har spoleret din glæde over historien, som jo i helhed er underholdene og læseværdig.

Venlig hilsen, (tør jeg?)

R. Kier

He he.

Historien er en fornøjelse at læse. Det er den fordi den til fulde holder hvad den lover, fra første afsnit til sidste. En appetitvækker der giver mig lyst til at læse hele bogen. (som vel er en slags erindringsbilleder?)

Du bruger meget frasen: Vel ankommet, Vel tilbage, Vel hjemme og det var det eneste, (understreget eneste) der virkede forstyrrende på mig - og jeg ved virkelig ikke hvorfor!!!

Og så skal det siges: Jeg pissefrøs under hele historien fordi at sneen væltede ud af min skærm og ned på tastaturet. Men under kaffen fik jeg varmen (efter at den blev saltet)

Du skriver så levene, præcist og med nøgtern humor, at mine to hjernehalvdele protesterer, når jeg forsøger at forklare dem, at jeg ikke selv var med!

Tak for kaffe! (og fortælling)

Venlig hilsen,

R. Kier

Hej Christian,

Overskriften vækkede en lille småperfid perverteret mandsperson. Men du fangede ham og smedede dine rænker, gav ham en helt anden oplevelse! Og hvilken en. Den tekst er jo intet mindre end fantasisk!

Beskrivelsen af et lille trist kærlighedseventyr mellem to mennesker, der lever så isoleret i deres egne uudtalte forhåbninger, at de druknes af dem, er genial - fordi at den stilles i kontrast af selvsamme personers hunde.

Her er virkelig noget at tage fat på!

Du er sgu direkte god!

Venlig hilsen,

R. Kier

Fight fire with fire og bekæmp smerte med smerte.
Noget jeg lægger meget mærke til, når jeg læser, er om jeg får en fornemmelse, af at jeg lige har købt en god bog, og nu har slået op på de første sider af en novelle. Indeed i did.

Små fejl, som at læse boksen og den slags ting. (går ud fra du mente låse boksen) Men det er hamrende harmløst i forhold til hvor godt du formår at bringe et budskab ud.

Og så elsker jeg titlen, den der først rigtig giver en voldsom mening når man sidder med de sidste fire linier i novellen.

Havde egentlig tænkt mig at hive nogle fremragende punkter frem, men det gider jeg sgu ikke: Læs teksten, for den er fremragende.

Venlig hilsen,

R. Kier

Jubidijubidi JUUBIII! Bruger en masse tid på fantasy/eventyr. Efter min mening en af de sværeste genre; der findes ikke rammer, regler eller opskrifter, alt lægges i forfatterens hænder. Og endelig en start, hvor jeg ikke falder, men føler at jeg er tryg.
Endelig føler jeg ikke at jag er tabt pga. umulig dialogform: Deres højbårne velærværdighed...! eller ekstreme navne (Nogen tror åbenbart at eventyr skriver sig selv, hvis bare personerne hedder rzakmothomeloese eller nkoz) og vanvittige forsøg på at bygge en hel verden geografisk op på tre sider!

Og hvor er det rart at se at du både tillader blå lyn og magi, uden at falde for fristelsen til at forklare læseren, hvorfor sådan noget findes. Det er der bare og vi må acceptere det på samme måde som vi må acceptere dragerne. Efter min mening er det en klassisk fejl, at man gør sine historier utroværdige, netop ved at prøve på at troværdiggøre dem. Den brønd er du heller ikke faldet i.
Ved ikke om det giver nogen mening - det håber jeg

Din prolog om dragefarverne fører mig (helt genialt) ind i den overbevisning at de virkelig eksisterer. Og nu da de gør det er det ikke vanskeligt for mig at se dele af den verden de tilhører.

Teksten når nogen gange højder der nærmest er poetisk, uden at det ødelægger eller forstyrrer. - Især i prologen.

Hele din beskrivelse af metoden til at få hende lænket glider let, troværdigt og virker ubesværet. Du må have en god evne til at skridte de områder af, hvor handlingen udspiller sig, for det virker som en beskrivelse af noget der sker i virkeligheden. Igen er jeg tryg.

Meget helstøbt og godt gennemredigeret. Og så er det som om at du har en ny indgangsvinkel til genren. Det bifaldes!

Har indtil videre kun læst til og med kap. 1 - men jeg vil læse resten, hvis det her er stilen.

Ked af at jeg ikke ser mig i stand til at hjælpe med konstruktive foreslag og ktitik. Men det må jo være en ros i sig selv.

Glæder mig til de videre kapitler.

Venlig hilsen,

R. Kier

Jeg kan overhovedet ikke fortælle hvorfor, men det her digt rammer et eller andet ved mig, skaber billeder om en tragedie og sorg. Ingen forstand på digte har jeg masser af, men det her følte jeg. Mon ikke det er det der der meningen med den slags.

Super godt!

Venlig hilsen,

R. Kier

Hej Betina. Kan se at Mikala allerede har været der med en bunke rigtig gode råd og redigeringer. Så jeg vil nøjes med det positive. Jeg er helt vild med den nærmest excorsist-agige Lena, måden hun dukker frem og øjenformørkelsen. Og din parantes (Skarpe?).., det er sådan en ting der er som banket direkte ud af en King -roman. Han bruger den teknik i "Det Onde"
Er lidt nysgerrig efter at vide hvor meget af det med drengen, der er faktuelt, fordi en del af det afsnit virker meget "resarched". og fortællerteknisk laver du et skift, (der ligner) som om du kun har omformuleret en autentisk beretning.

Men damn... du er god til at opbygge og holde fast i spændingen. Rigtig god læsning!


Venlig hilsen,

R. Kier

Rigtig god tekst. Jeg kan specielt godt lide den fordi at den beskæftiger sig med det en forfatter allerbedst kan forholde sig til - og dermed også bedst kan skrive om; Det der foregår i den fase af livet man befinder sig i.

Teksten bliver en smule tung, fordi at du drukner et stærkt budskab, i din iver efter at beskrive malerisk. Virkningen er næsten som når man står og betragter et maleri, med så mange farver og streger, at man ikke kan finde motivet.

Jeg har læst en bog af Stephen King: On writing, og han fortæller at hans første mange bidrag til forlag blev kasseret. Han forstod det ikke. Indtil et forlag sendte ham en begrundelse og en opskrift på succes:
Formlen var ganske simpel: Dit manuskript minus 20%

Allerede næste bog han sendte ind blev antaget.

Et andet forslag han giver er: Dræb dine ynglinge.

Her forstået på den måde, at han ventede med at indsende en tekst, indtil at han havde fået den så meget på afstand, at han kunne nænne at skære noget der var rigtigt godt væk - fordi det simpelthen ikke havde relevans for teksten.

Du er stilsikker og har rigtig godt fat i det med historier og ord. Så det er ikke mit sidste besøg i dine tekster.

Venlig hilsen,

R. Kier

En stor anke til denne tekst; Hvorfor fandt jeg ikke på den! Historien er jo super original, en fornyelse af den gamle traver med at alt ondt skjuler sig i spejle. Teksten formår at fastlåse og holde en på kurs mod den ene overraskelse efter den anden.

Fangede dog en lille "Svipser"

- Og det er der du tager fejl. Jeg kender dig skam udmærket. Og jeg ved alt om dine problemer. Forstår du, når jeg er dit spejlbillede, er jeg også i dine tanker, så jeg ved en hel del om dine problemer. Men fortæl mig, hvad er dit største problem, lige nu og her?

Sætningen er ret modstridende: Jeg ved alt om dine problemer/ Fortæl mig om dit største problem.

Men det er hvad det er. Intet kan spolere mit humør efter at have læst denne historie.

Venlig hilsen,

R. Kier

Sikke en tekst. Beskriver så ufatteligt meget og lader lige så meget stå åbent. Hvorfor denne jagt? er hun del af en minoritet, er hun vampyr?

Jeg er så glad for den slags tekster. Det er uhyre inspirerende.

Og så vil jeg mene at den burde følges op af forfatteren. Jeg MÅ simpelthen vide mere. Basta!

Venlig hilsen,

R. Kier

Gys er det vel næppe. Men en voldsom historie, med et hændelsesforløb der er troværdigt - og sikkert tæt på noget fra virkeligheden, desværre!
Jeg ville gerne komme med gode råd og rettelser, men udover små slåfejl, er der simpelthen intet at komme efter.
Jeg er specielt begejstret for din måde at springe i tiden på. Tilbageblik, der fungerer og umærkeligt bringer hovedpersonen frem i forløbet, samtidig med at læseren er tryg.
Det er meget effektfuldt, at man ikke helt ved, hvad der er sket med Frederik, men gennem damens tanker får et indblik i hvor voldsomt det var. Du mestrer "Show-dont-tell" teknikken på din helt egen virkningsfulde måde - og viser det!
Den pludselige forsvinden af Frederik generede mig lidt, men så fangede du mig igen og tekstforløbet rettede helt op på det igen - satte mig grumt på sporet - og atter engang blev jeg overrasket over det helstøbte i historien.

Selv om det ikke er gys er det en bolgade du mestrer og gør dig godt i. Dialogen er troværdig. Scenarierne levende og den gamle dames hjem kunne have været enhver farmors.

Noget af det bedste, jeg har læst fra din hånd. (Men har længe ikke læst alt, det skulle jeg måske overveje)


Venlig hilsen,

R. Kier

Modsat andre er jeg rigtig glad for længden her. Kort, præcis og med en fuldendt leveret historie. Det er beundringsværdigt. Og så er det serveret med et bid!

Ligesom Eddie havde jeg lidt svært ved en blegfed sekretær med ypperlige bryster - men det kan vel lade sig gøre. Billedet er bare svært at forholde sig til.

Jeg kan ikke lade være med at drage paralleller til min skriveøvelse under Science fiction "Dagen", der også behandler overbefolkningsproblemet på en grum måde. Det er ret sjovt at se andres tekster behandle samme tema - Især på en så velfungerende måde.

Stor ros for denne tekst herfra.

Venlig hilsen,

R. Kier

Fantastisk velskrevet novelle, der fører en helt ind bag tæppet i miljøet der beskrives. Jeg er vild med dine korte og præcise karakterbeskrivelser, som skaber billeder i hovedet og levenegør personerne.

Selv om jeg dog aldrig syntes, at det blev helt spændene, var jeg overrasket over det flow der er i din tekst. skuffelsen kommer fordi du er helt eminint til at bygge op og fortsætte med at være god, når du når til klimakset. stedet hvor Dierk dukker op for eksempel, det er genialt. man fornemmer hendes angst og bekymring. Derfor virker slutningen tam. Måske er det bare skuffelse over at der ikke skete meget mere, dvs. at novellen var meget længere, og lod os opleve flere hændelser, barske realiteter, op og nedture, inden slutningen. For som det er nu virker det (for mig) for brat og indlysende!

Det er helstøbt og godt skrevet - og det burde vel forsøges, når man nu har de evner, at lade et forlag kigge dine bogstaver igennem!

Venlig hilsen,

R. Kier

En uhyggelig tekst! fordi den går så tæt på hverdagen og viser hvor skræmmende den kan være. Sproget er let og flydene og man glider ubesværet ind i forstadsmiljeøets kernefamilie.

Du afgiver et løfte om forudsigelighed, uden at det generer læseren.

Du låser din læser med dit sprog, så pyt med at man ved hvordan historien vil ende.

Og så holder du ikke dit løfte!

Flot!

Venlig hilsen,

R. Kier

Hold da op! En reinkarneret H. C. Andersen. Fantastisk. Altså helt igennem, lige fra allerførste ord, til den noget uventede slutning (Med et lidt Twilight - agtigt præg i den søde ende af skalaen!)

Ja du skal. Digt videre, udbyg, underbyg. Dramatiser! for se! Det her var et rigtigt eventyr!

Skal du ha´ kritik?????

NEJ!

Venlig hilsen,

R. Kier

Først og fremmest sjov lille historie med en god punchline til sidst. Når man ser din skrivestil, genkender jeg den faktisk fra noget af det jeg selv skrev da jeg var omkring 14. Det er ikke ment som kritik, men for at fortælle at ikke alle er skabt som vidunderbørn, der umiddelbart og let skriver digre værker! - nogen af os skal ud og lære det vi i forvejen har i blodet. For dit vedkommende er jeg sikker på at det vil komme, for talentet og flowet er i dit sprog - du mangler bare at få det indarbejdet ordentligt.

Et tip kunne være at prøve at skrive noget der har et knap så langt handlingsforløb. Her virker det faktisk som om at du har kogt en hel roman ned til en kort novelle!

Men faktisk kedede det ikke mig, og jeg var fint underholdt hele vejen igennem!

Venlig hilsen,

R. Kier

Hej Jacob.

I første halvdel er din tekst helt forrygende. Din indsigt - eller den bitterhed, du får beskrevet er sublim. Dit sprog er springende og dansene, men læseren taber ikke takten.
Desværre virker det ikke, som at dine evner har fået følgeskab af tålmodighed! - for da man når ca. halvvejs ned i teksten til Linepigen, virker det som, at du ikke kan vente med at få hævnen udført.
Det gør dit ellers glimrende sprog opsummerende og ødelægger (ikke helt, men dog) pointen.

Det her er fremragende fundet på - det er vederstyggeligt og ondt, og det er egentlig ikke det man forventer. Men måske kunne du overveje at gøre historien længere, trække pinen og lægge mere vægt på karakterene?

Venlig hilsen,

R. Kier

Læste lige dit Essay om det at få udgivet en bog/roman/biografi. Trods alvoren i det, så morede teksten mig kosteligt. Det er befriende når man kan læse så nedslående fakta og samtidig more sig over dem. Min kone kom ind og så mig over skulderen og også hun fik et par gode grin, omend hun mere er tilhænger af at jeg klæder mig ud som Hubertus end at jeg begynder at jagte en kendt til fornyet ægteskab.

Jeg har også tit undret mig over de endeløse biografier af det ene mere talentløse menneske efter det andet. Selv popstar Jon synes at vi skal bladre hans liv igennem. Mange af disse mennesker skriver (gudskelov) ikke engang deres bøger selv! (Om det øger underholdningsværdien kan man så selv afgøre.)

Og ja - mange kendte har tilsyneladende det med at kunne gå på vandet. Så laver vi lige en film. Så sidder vi lige i en bestyrelse. Derefter rejser vi til fjerne landsdele og viser hvor godt vi klarer det. Og vupti! under det hele skrev vi et par bøger - kvalmende!

Men reglen for at skrive en bog og få den udgivet er vel slid, slid og slid - og jeg ved at min stolthed over det jeg engang får udgivet, ligger niveauer over stoltheden hos dem, der har fået noget udgivet, fordi at de er et navn/brand.

For jeg gør det!

Kun ros til denne tekst - en tekst der er højaktuel!

Venlig hilsen,

R. Kier

Cafe trøstesløs!

Virkelig rammende og godt beskrevet. Der er noget underfundigt og dragende over teksten og det fungerer rigtigt godt - for f... en stemning du formår at beskrive.

Og kvinden, tankerne ... nu er jeg endelig fuld!

Du har talent!

Drik ikke for meget!

Venlig hilsen,

R. Kier

Hej Jin,

Virkelig flot fortalt historie. Du har et elegant flow og der er uhyggeligt lidt man kan sætte fingeren på (Nogen vil nok finde et eller andet, men der skal søges.)

Jeg ved ikke om et neonskilt kan blinke fortvivlet?

Men altså, sikke en historie, og den finesse med Banu, en person som vi ikke ved hvad er, eller om hun i det hele taget findes - måske en afdød søster eller lign.?

Du giver sgu din læse noget at tænke over!

Jeg er I - M - P - O - N - E - R - E - T.

Venlig hilsen,


R. Kier