Jeg må indrømme, at titlen fik mig til at klikke. Der ligger jo ikke så meget gemt i teksten, men det giver da nogle farverige billeder hos læseren. Titlen er god.

Meget passende. Man kan da også - som jeg, tage til frokost udendørs med fem venner, hvor vi sidder med tre meters afstand og selv har mad og drikkelse med ;)
Men fint lille digt.

Skomagerens digt? Flot skrevet, ret humoristisk. Det minder mig om nogle lidt fjollede digte, vi fik læst op i skolen. Husker ikke lige hvem forfatteren var, men det var ikke Halfdan Rasmussen, men vi grinede meget af dem. Det kunne godt minde lidt om det her. Flot.

Jeg ser for mig en tilbagelænet forfatter, der tager det helt roligt. Fint, lille rim.

Flot tekst. Kan godt lide det rolige i den, og hvorfor stresse med at nå noget, der måske ikke giver mening. Den passer jo meget godt på situationen, vi befinder os i. Man kan jo ikke andet end at slappe af nu. Godt skrevet.

Hej Nahkuri.
Du skriver virkelig godt og medrivende . Du har sproget i din hule hånd, og fører læseren gennem fortællingen uden problemer. Dine beskrivelser af elven og området er helt igennem perfekte. Stakkels dreng, (dig) der sådan må forlade sin fødeby, som han elsker så højt.

I øvrigt har vi mødt hinanden - på Holluf Pile Bibliotek, til Brian Larsens forfatteraftener. Jeg husker godt de små bidder af din livshistorie, som du læste op. Det er bare godt skrevet.

Hej Syrene Hvid.

Det er noget af en morsom novelle, du har skrevet. Håber det er meningen. Personerne er virkelig beskrevet, så man ser dem foran sig, og deres sprog er perfekt. Jeg ser dem som et par tyve, der ikke ligefrem er de klogeste, specielt med tanke på slutscenen og Filips tanker, men alligevel har lidt at byde på.
Det er godt skrevet, dialogen har du også godt fat i, og historien glider dejligt.

Men lige en ting, der føles som glasskår direkte i mine øje, og jeg håber det er en stavefejl: Det hedder centimeter, ikke centimetre, uanset hvordan folk udtaler det. Jeg er ikke den værste grammarnazi, men enkelte svage punkter har jeg dog. Jeg retter også folk, når de f.eks. siger ”jeg gik én kilomet.” Nå, nok brok herfra. God novelle, du har begået her.

Hej Mette.
Kærlighed er ikke altid let. Hun fortrød, angrede og ville gøre det godt igen – i hvert fald så godt hun kan, kærligheden hos Marcus har jo lidt et gevaldigt knæk. Og så går det sådan. Overraskende slutning.

Du skriver godt, selv om det er lidt hæsblæsende til tider. Mit største problem er, at det hele er skrevet ud i én køre uden nye afsnit. Brug gerne linjeskift lidt oftere, din tekst bliver til to-tre store klumper bogstaver, der er lidt hårde at komme igennem, selv om historien er god. Og dialog mellem to mennesker må aldrig stå på samme linje -så bliver man først forvirret.

Nå, det er bare mine trætte øjne, der brokker sig. Du har skrevet en god og bevægende novelle.

Polina.
Hej Polina. Sikke du kan! Her er ikke rigtig noget at sætte min belærende finger på. Du har bogstaverne i din magt, og du kan det der med at skrive! Det er nærmest helt inspirerende at læse.
Dine korte sætninger er gode, ret intense faktisk, og giver mig et ret godt billede af en … ja hvad er han egentlig? En særling? Sindssyg? Det er jo op til læseren at (be)dømme ham, og jeg tror jeg selv ville ramme ved siden af.

Billederne står klart for mig, og den stemning, du har fanget, er lige til en psykologisk gyser. Flot.

Hej Tenna.
Sikke et festival møde. Hvis deres kærlighed bliver langvarig, vil de have noget at grine af senere i livet.

Du skriver meget fængende – dit voldsomme sprog passer rigtig godt til omstændighederne, og hovedpersonen og hans tanker og ikke mindst handlinger (drikker sig stiv til han brækker sig osv.) er helt perfekte. Jeg er der selv, i mudderet, sammen med ham. For det regner altid på Roskilde ;o)

Flot novelle. Masser af gode følelsesbeskriveler som handling hos hovedpersonen. Det er skidegodt.

Hej Maj.
Sikke en stemningsfuld novelle. Du skriver i et flydende sprog, og Lones tanker er ret morsomme. Du er ikke bange for at bruge de ord, der dukker op i tankerne først, og det er godt. Det er ikke altid de står i computerens ordbog, men det må den jo selv om :o)

Lone er tydeligvis ikke glad for sin far, men får det alligevel skidt, da han dør. Det er menneskeligt, og selv om jeg ser Lone som lidt overfladisk, ja faktisk lidt underfrankeret når det kommer til empati, er hun alligevel ikke så tough, når det kommer til stykket. Det andet ville faktisk have ødelagt novellen. Flot.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg kan godt lide, at du bruger ordet ’underansigt.’ Og sammenligningen med en Sankt Bernhards hund er god. Og beskrivelsen af den svovlagtige gas fra mavens dyb, er helt perfekt.

Trist, at han skulle nå at smutte inden Lone nåede frem, jeg havde faktisk set frem til mødet – og Lones opførsel.

En enkelt ting: Hvis sygeplejersken allerede ved, at Lone er på vej, ringer hun næppe igen for at fortælle, at han er død. Den slags vil de helst levere ansigt til ansigt hvis nærmeste pårørende er på trapperne. Det har jeg nemlig selv prøvet. Men det er småting, og det ødelægger ikke din gode novelle.

Hej Gry.

Fin lille gåtur du tager læseren med på. Jeg forventede egentlig nok, at der skete et eller andet til slut, men selve turen og beskrivelserne er skam helt i orden. Godt skrevet.

Hej Thor.

Rigtig spændende novelle du her har skrevet. Slutningen kom ikke som nogen overraskelse, men jeg fornemmer at det heller ikke var meningen.

Du bygger personen Tom ret godt op. Hans tanker, modviljen mod at møde familien, ensomheden, og sindssygen. Flot gået. Og så er din beskrivelse af lejligheden bare perfekt. Den matcher hans sind.

Der er dog lige et par steder denne læser rynkede lidt på næsen:
Jeg bemærker, at du ikke laver linjeskift når dialogen skifter fra person til person. F.eks.:
"Hey, Tom! Hvordan skær'n? ", hører Tom over fra nabohuset. Der står naboen, Caroline, med hendes 3 børn på vej til Gud ved hvorhen. "Hej", svarer Tom modvilligt tilbage. "Har du set vores invitation? Vi håbede på du ville komme? Man har jo kun bryllup én gang i livet. " "Tjoo, nu får vi at se", er alt, hvad Tom formår at formulere. "Okay, okay, jeg skal nok lade være med at torturere dig mere", råber Caroline grinende. "Nåh, jeg må videre.

Den smøre er meget tung for øjnene, og man kan miste overblikket over hvem der taler, hvis det er en lang samtale. Prøv sådan her i stedet:
"Hey, Tom! Hvordan skær'n? ", hører Tom over fra nabohuset. Der står naboen, Caroline, med hendes 3 børn på vej til Gud ved hvorhen.
"Hej", svarer Tom modvilligt tilbage.
"Har du set vores invitation? Vi håbede på du ville komme? Man har jo kun bryllup én gang i livet. "
"Tjoo, nu får vi at se", er alt, hvad Tom formår at formulere.
"Okay, okay, jeg skal nok lade være med at torturere dig mere", råber Caroline grinende. "Nåh, jeg må videre.

Kan du se forskellen? I øvrigt: ’råber Caroline grinende’ lyder ikke godt. Pas på med alle tillægsordene efter dialog. Der er ingen der ’råber grinende’ og det bliver hurtigt for meget, hvis folk ikke bare taler eller råber normalt. Prøv i stedet med ’råber Caroline og griner.’ Bare mit forslag.

Et andet sted:
'Døren åbnes, og udenfor står to betjente og nedstirrer Tom med øjne, der kunne dræbe. Tom kigger direkte tilbage med øjne, der har dræbt.'
Jeg ved, hvad du mener, men alligevel. Han har ikke dræbt med øjnene. Sætningen bliver lidt komisk.

Du har altså også nogle skidegode sætninger og vendinger. F.eks. 'Hans tendensers fængsel,' og 'tårer trives ikke i en tom sjæl.' Fedt! Det, at han hedder Tom giver den også lige lidt ekstra. Det er flot. Og så kan jeg også godt lide, at du fra start bruger 'en stor klump cement,' og ikke lader politiet kalde det ’en stump genstand.’

God novelle.

Hej Ruth.
Fin lille historie om farmor, der viser sig at kunne mere, end at passe et barnebarn.

Man bliver ret hurtigt træt af ham drukkenbolten og skiderikken Lars, som ingen vist ønsker sig i deres familie. Det er trist for farmor, at det er hendes søn. Du får beskrevet Anne godt, stakkels mor - hun har nok at se til, og selv om hun godt kan blive lidt irriteret på farmor, er hun nok, inderst inde, glad for hendes hjælp. God novelle, jeg kan godt lide den drejning den tager til sidst.

Der er dog en del steder, hvor du har stave- og slåfejl. En hel del, desværre, måske kunne det have været fanget i en korrektur omgang? Og du har det med at skifte fra nutid til datid midt i et afsnit.

En anden ting, der ikke ser så godt ud, er når dialogen ikke er opdelt. Når to mennesker taler, skal de have hver deres linje:
'Da Lars vågnede kom han hen og tog om Anne, "Hvad så lillemor". "Lad være med at bruge det ord, jeg hader det" sagde Anne.' ...skal helst stå sådan:
'Da Lars vågnede kom han hen og tog om Anne, "Hvad så lillemor".
"Lad være med at bruge det ord, jeg hader det," sagde Anne.

Ellers en god novelle. Sikke en dag for farmor.

Ha ha, sikke en omgang. Der er fart på. Ganske underholdende.

Hej Jacob.
Det der kan der godt komme en god roman ud af. Du skal bare bruge næste kapitel til at fortælle om hovedpersonen, synes jeg. Faktisk fungerer teksten fint som fiskenet til læseren (hvis det er starten) men husk at der skal baggrund for venskabet og deres bytten rundt med kærester og kvinder. Og historien skal helst indeholde mere end stoffer og sex. Måske en konsekvens af det liv? (Minder lidt om ’Sodoma’ af Bo Nygaard Larsen.)

Det er en fed novelle med smæk på. Dine beskrivelser er gode, og jeg kan specielt godt lide den i starten, hvor hovedpersonen beskriver sig selv; det med den sorte bomberjakke fra Givenchy osv... Det er en MEGET detaljeret beskrivelse, og den slags får jeg tit knopper af, men her er den 100 % i orden. Han er overfladisk som bare fanden, og resten af novellen understreger det.

Dit sprog er rigtig godt, og det samme er dialogen. Skal jeg brokke mig over et eller andet, bliver det første linje:
’Jeg parkerer min bil tæt på Claras lejlighed, ikke at jeg håber, at jeg sover der i aften, men ting der er vildere end det sker vel.’
Den måtte jeg læse flere gange for at finde meningen. For mig er den helt forkert sat sammen, og det gør det svært at hitte rede i det. Og den med, at der sker vildere ting passer ikke så godt ind.

Fed novelle.

Hej Oliver
Ja, det er ikke altid at fest og farver og en masse mennesker kan smadre ensomheden for en. Flot tekst, med en masse gode billeder, som du er rigtig god til at formidle. Du har fanget stemningen helt perfekt.

Jeg føler, at vi er med helt inde i hjertet på hovedpersonen, og at jeg allerede kender ham. Det er skidegodt skrevet på kun 1800 ord. Forestil dig, at det er første kapitel i en roman - hvilken læser ville ikke læse videre? Fedt.

Lige et par steder, jeg må påpege:

’Musikken, der bliver spillet ud fra højtalerne, er dårlig.’
Jeg er stor tilhænger af ’keep it simple’ og opstramning af tekst og den slags. Vi ved godt, at musik kommer ud af højtalere, så mit forslag er blot at skrie: ’Musikken er dårlig.’ Sætningen mister ingen værdi eller information, og du sparer seks ord. Ja, jeg går altså ind for, at en tekst er bedre, hvis der ikke er for mange tillægsord.

Et andet sted:
’…imens farven blander sig sammen med den halvtomme øl, jeg har i hånden. Jeg tager en slurk af den nu næsten tomme øl, og kigger hen på min ven…’
To gange bruger du ordet tomme øl i to sætninger lige i rap. Det ser ikke så godt ud. Hvis det er nødvendigt at det skal være der, er det ok, men her overforklarer du. Igen – læseren ved godt, at når man tager en slurk af en halvtom øl, er den endnu mere tom bagefter.
Mit forslag:
'…imens farven blander sig sammen med den halvtomme øl, jeg har i hånden. Jeg tager en slurk og kigger hen på min ven…’

Husk, at det kun er mine betragtninger, ikke facitlisten. Andre kan være uenige med mig.

Du har altså også rigtig mange gode sætninger, som denne:
’Her sidder jeg og kysser med en pige, der sikkert havde en anden fyrs spyt i munden for kort tid siden,’

God novelle. Du fanger i hvert fald læseren.

Hej Allan.
Din novelle er rigtig god og temmelig dyster. De første par sætninger var jeg ikke særlig glad for, men teksten voksede ret hurtigt, og pludselig er man opslugt af den. Jeg holdt meget af skrivestilen, og det hæsblæsende flow. Flot!

Hej Simone.

Sikke en mundfuld. Jeg tænker på al den information, du får kogt ned på ca 1800 ord. Sikke en kærlighedserklæring.
Du skriver skidegodt, har dejligt flow i sætningerne og så finder jeg endda teksten ret åben for fortolkning også. Om den hører under noveller, ved jeg ikke, men det er i hvert fald godt.

Flot digt. Jeg er lidt mere på herrens mark her, som man siger, end de forrige to, jeg har læst af dine. Jeg fornemmer en masse følelser, og når man selv lægger betydninger i ordene, må det jo siges at være ramt rigtigt. Og det er godt. Jeg er dog ikke videre glad for dine 3 x dryp til sidst. Det ødelægger et ellers flot digt en smule. Pludselig får jeg rigtige billeder på nethinden, og det følges ikke godt af sted med resten.

Det virker ret stærkt på mig. Nærmest som en kamp på skærmen. Rigtig flot.

Det er rigtig flot skrevet. Jeg kan godt lide den ret direkte stil. Jeg læser ikke mange digte, for jeg har altid svært ved at forstå dem, specielt når de bliver lidt krøllede. Men det her er flot.

Hej Berit.
Sikke du kan med sproget. Dine beskrivelser fylder meget, men det er ofte beskrevet nærmest humoristisk, så de slipper igennem hos denne læser uden brok. Og når man skriver i jeg-person, er det ofte med til at beskrive personen bag. Dog håbede jeg, at det aftog, da jeg også skulle vide, at det ellipseformede bord havde plads til seks personer.

Jeg kunne godt lide denne sætning: ’Også blusen var i smart snit, med en lille drapering, hvorved det ekstra kilo i taljen, også blev kamufleret.’ Perfekt.

Der er et par grammatiske smuttere her og der, men det er småting. God novelle.

Hej Bettina.
Fin novelle, med masser af gode indtryk. Historien er stærk, den kan ikke blive andet med al den nostalgi. Jeg gætter på den foregår i 70'erne, og selv om jeg gik i 7. klasse i 1987, er der en del ting jeg nikker genkendende til. Blandt andet det der æbleshampoo. Det er vist en fase, man stadig skal igennem.

Du skriver godt, men novellen kunne have været beskåret lidt her og der. Der kommer meget information, og nogle gange kan det undlades, specielt hvis samme info går igen lidt senere. eller beskrives lidt kortere. Ellers er der ingen brok herfra. Og din første sætning er skidegod.