Fin historie, jeg kan godt lide din opbygning. Springene.
(Mor aer kinden, ikke ager... en lille slåfejl..!)

Den bliver dog for meget til sidst synes at, at Anna viser sig - for sentimentalt og overdrevet - bedre virkning, hvis du har udeladt den scene.

Men god måde at beskrive sorgen på når man mister det man har kært.

Mathine

Jeg kan godt lide overskriften - sjov og spændene, og anderledes.

Men jeg synes du "japper" afsted, som om du ikke kan få historien fortalt hurtigt nok. Jeg mangler at mærke du kæler lidt for dit stof.
For mange slåfejl, som Bibelot også nævner. Få læst korektur på dine tekster, det lærer man rigtig meget af.
Slutningen dør lidt synes jeg - for mget snak, for lidt tanker.

Men ellers synes jeg du har nogel sjove sætninger, og i starten tror jeg faktisk at forfatteren er en ældre herre der forsøger at genfinde en svunden ungdom

Mere træning, så skal du se - så sparker du bagdel ;)
Mathine

Dejlig novelle.
Dit sprog flyder ubesværet og du holder fast i din læser.
God beskrivelse af Martin, som jeg ikke ved om jeg skal elske eller hade.
Han veksler mellem at være et dumt svin og en stakkels, følsesmessig forvirret og bange dreng/mand.
Jeg synes du sætter ham godt op - min ambivalens til ham holder min læselyst igang.

Jeg synes ikke at slutningen er for sentimintal - jeg synes den holder.
Ja, måske er der lidt sentimentalitet over slutningen, men hvem pokker ville ikke blive sentimintal, efter at se et menneske død og samtidigt opdage sin egen dybde og trang til at holde af og tage ansvar.
Han ser jo lyset, opdager en side i sig selv der er ham helt ukendt - hvis ikke kan skulle blive en smule sentimintal her, så ville det ikke holde...
Det er jo netop hans psykologiske væremåde der bærer historien - ergo har han ret til at blive et helt menneske til sidst.

Tak for en god novelle
Mathine

Hej Marina.

Hvad skal jeg sige, hvad skal jeg sige, hvad skal jeg sige...

Jo, først vil jeg sige at jeg sad og fnes flere gange over det unge sprog du bruger. Som at høre min 19-årige datter... "Hvor sygt er det."..."Fuckers.".... osv.
Dernæst har jeg at sige, du holder Fredriks tanker rigtig flot, hele vejen formår du at skildre hans personlighed(er) så de(n) virker troværdig(e)

Den er rygtig dyb, novellen.

Jeg er usikker på slutningen - ja, han skyder sig i hovedet, overlever og ser forfærdelig ud.... Er han fængslet... sat i forvarring....?... Jeg kan ikke finde ud om hans indespærrethed er hans udseende, eller en ren fysisk tilbageholdelse....eller begge dele?
Jeg vælger, begge dele!

Tak for en rigtig god psykoligisk thriller, med en flot form og et dejligt moderne sprog - Du er god til at være ung :)

Hej Marie.

Hold da lige helt op - du får da folk til at bide negle og hoppe i stolen til sidst.
Jeg var HELT sikker på at Annie ville gøre et eller andet drastisk, eller at træet ville vælte i stormen ned gennem taget, for at ende hovedet på den fordruke og dovne Brian.
Men nej, du tog røven på mig.
hahahaha... Sjovt twist du lavede der.

Jeg har en en lille kritik - jeg kan ikke lide overskriften. Den er for tung...for baaaah ..... Men ellers, en rigtig lækker amok novelle :)

Hej Mikala.

Jeg ville elske at se denne lækre gyser som film.
Rigtig god ide at bruge det direkte talesprog hele vejen igennem, og så via diktafon. Orginalt og du gør det rigtig godt.
At bringe CERN ind gør det kun endnu bedre, troværdigt og gyser effekten får det sidste vigtige pust. Er der noget mere gyseligt, end tanken om at en regerring eller anden offentlig instans sniger en epidimi ud som forvandler os til uhyggelige og blodtørstige væsner?

Én lille ting irriterer mig.
Hun opdager der er "noget" der blinker på veranens fod da hun løber mod huset.
Der har jeg en idé på forhånd, om det nok er manden der er blevet transformeret til veran og våger over huset. Jge synes den information er tarvelig at give - jeg ville så gerne have været overrasket til sidst.
Om det så bare er mig, og min "sygelige" sult på denne slags historier, at jeg har set og læst for mange af slagsen, der gør at jeg regnede den ud, ved jeg ikke. Måske bør jeg fremover bruge mere tid på drama- og historiske noveller og film. (Jeg er en gyser-film nørd..)
På den anden side, så føles det jo også rart at se en film, eller læse en bog og så kunne sige.."Hvad sagde jeg?!?!!!!" - Godt for egoet.

Tak fordi du lod det løbe koldt ned af ryggen på mig, en rigtig lækker kliche følelse :)

Mathine

Og så er det at jeg må beklage mine stave- og tastefejl i min kommentar til en seriøs skribent.
At sidde med et ivrigt spædbarn på skøddet, mens men forsøger at komme med en seriøs kommentar bør ikke ske igen.

Mathine

Hej Michael..

Ja, jeg hører til den saluterende fanscare.

Simpelthen et mesterværk, set med mine øjne.
Denne mand, der fand-fisme ikke vil have fortalt om, hvorvidt han skal forblive indedøre eller ej. En rigtig morfar, der har levet sit liv, en vis gammel mand med sine principper og bedrevidende uden at være højrøvet. Det er bare factst. "Tag det, eller lad være.... "Det må være Hr. Storms motto...!
Denne mand tager sig en rask og farlig vandretur, med hele sit liv kørende i sit indre i form af de vildeste metafoer og en humorisktisk, firnurlig sarkasme.
For ikke at glemme hans imponerende sans for historien.
Den indre storm han når at gennemleve på sin sidste vandretur - stormen i sig selv, både den indre og den ydre, formår du at have med hele vejen som et solidt fundament.
Jeg er meget imponeret.

De ville bare stille sig ud og synge i en uendelighed med deres elendige guitarer og trækharmonikaer sammenflettet med metalliske kvindestrubelyde og blødt vibrerende mandomsundskyldende mavesammentrækninger gennem slattens adskilte læber med øjne der dugger af hellig kasketfims.
hahahahaha ..... Bare ET bevis ud af mange på, hvordan du mestrer metafoer, såvel sproget.

Hej Kaamer.

At kommenterer dine tekster har altid været svært for mig, fordi du er mig så litterært overlegen.
Det viser du mig så igen. Men jeg vil gøre et forsøg, i håb om at kunne komme med noget du kan bruge.

Du hviler i din rolle som forfatter, det er jeg slet ikke i tvivl om. For dig handler det om at skrive, ikke så meget om at overraske eller gøre indtryk på din læser.
I denne framragende novelle leder du mig ind i et stort billede scenarie, hvor jeg befimder mig en en have fyldt med ukrudt, højt græs og træer i alle afskykninger. Og du gør det uden at få mig til at tænke..."naaaah... kan det nu også være sandt..."
Jeg kan godt lide dette scenarie, fordi den fortæller mig at Finn og fortælleren normalt er stukturerede mennesker med en god næse for ordenssans, som bruger deres sommerhus til at smide allle normaliteter og struktur over skulderen.
Super flotte billeder får du skabt!

Jeg åd novellen råt - jeg gled ind i en trance. Du formår at holde mig fast og
det kan jeg lide. Samtidigt er du god til at jolde kortene tæt ind til kroppen. Intet bliver sfsløret før du synes det skal afslørers - ingen huller.

Spændningsmæssigt er der ikke meget at hente. Men det gør for mig intet, en god novelle behøver ikke indeholde store mængder af blod, sex, drama og kaos for at være genial - den behøver blot at få læseren ind i en given tilstand, hvor denne befinder sig godt og glemmer alt andet omkring sig for en stund.
Det er sådan din novelle virker på mig.
Jeg elsker den, længere er den ikke - den gav mig ro, tonsvis af indre billeder og dit sprog glider så ubesværet og flot hele vejen igennem.

Tak for en rigtig god læseoplevelse
Mathine

Hej Allan.

Du fanger mig i starten - meget imponeret af dit sprog.
Jeg er især glad for beskrivelsen af skruen i bænken der er gået løs og på forklarigen hertil. Lækkert og glidende. Jeg bliver nysgerrig og vil vide mere.

Som historien glider frem begynder jeg at blive irriteret.
Det virker på mig som om du vil overbevsie mig om at du har en ganske flot og godt sprog, det bliver presset ned over hovedet på mig i form af gentagelser og den bedrevidende forfatter træder frem.
Det er rigtig synd, for jeg er slet ikke i tvivl om du har noget specielt i forhold til sproget. Mit råd er, lad være med at forsøge at overbevise din læser, den del er allerede intrigreret i dig. Du mestre sproget. Men hold lidt igen, og efterlad lidt fantasi og frit valg til din læser.

Du har også en evne til at smide om dig med metafoer - de kommer ind fra højre og venstre, oppe og nede. Man når at sluge den ene og den anden dukker op.

Jeg fæstende mig ved denne: De har en ny Toyota Corolla, og den skal vedligeholdes, som heste, cykelkæder og kærester.
Lækkert.
Og Bellas hår, det blæste som fandens flag ... også lækkert.

Især nød jeg afsnittet med Agnes, der går til banko, vinder ænder og chokolade, ryster posen med drømme.... Simpelthen genialt.
Når man kan snige sig på den måde du gør, til at bruge så mange metafoer og slippe godt fra det, så behøver man ikke overbevise sine læsere om noget som helst.

Novellen er en smule for lang efter min mening, men det hænger sammen med at den trættede mig til sidst - jeg blev som fortalt, alt for irriteret.

Men alt i alt - lækker historie, med sjove, finurlige og skøre personligheder.

Tak for din historie.

Hej Mogens.

Som det første vil jeg sige, at du laver en vanvittig lækker, glidende start. Fuldstendig roligt formår du at personifiserer dine 2 hovedpersoner.
Meget troværdige, både i dialog og i tanke.
Jeg er slet ikke itvivl om at du har kælet for personerne både inden du begyndte at skrive, såvel som da skriveriet gik igang.
For det får du en tommel op... Jeg kan godt lide når jeg kan mærke at der er tanke bag handling. At personerne er dannet i dit indre, i din fantasi, før de er blevet til virkelighed. Det lyser ud af din tekst.

Da Mikael møder Borch, hvor han får fortalt, at han er ude for at fotograferer og at han med dette nye kamera kan fotograferer i mørke, der sidder jeg og hopper i sofen og nærmest hiver mig håret.
"Nej nej nej Mogens, lad være at fortælle mig, at han nu får fotograferet Mikael i færd med at afslører sig selv om natten, og lad nu være med at lade Borch afpresse ham..."
Man ak og ve... det skete. ALT for åbenlyst...i mine øjne... desværre.
Jeg synes det ville have været en større og mere "HA HA" oplevelse at få af vide at kammeraet kunne tage billeder i natten i selve afpresningsbrevet.
DET ville have været en overraskelse.
Samtidigt, 50.000?... nej nej - alt for lidt.
Jeg ville måske have valgt at skrive noget i stil med: "Jeg trænger til lidt luksus i hverdagen, jeg har set på somerhus på den franske rivera, jeg synes du skal ringe til mig..."
Så ville han ikke kun virke som et svin, men et ualmindeligt dumt svin....
Du åbner som foratter muligheden for at sfpresningen aldrig ville høre op.

At Mikael melder sig selv virker helt fint - det er ingenlunde utroværdigt. Hans personlighed som du skildre så flot, stemmer overens med hans valg.

Jeg vil ikke gå ind og kommenterer stavefejl kontra grammatikfejl, da jeg er ude af træning, men også fordi jeg kan skimte at de allerede er fremhævet.

Alt i alt, tak for en dejlig krimi, med to meget troværdige personer som jeg kom til at holde rigtig meget af.

Mathine

Pænt goddag.
Jeg har sneget mig herind med et håb om at kunne komme på banen igen.'
Meget er sket i mit liv, men jeg har forsøgt at følge med på sidelininen så meget jeg har haft overskud til.
Men nok om mig, nu skal det handle om dig, eller om din novelle.

Jeg har altid været glad for at læse dine værker.

Her fanger du mig i starten, du gør personerne vildt spændene, jeg må flere gange tage mig i selv i at læse langsommere, fordi jeg har så travlt med at finde ud af hvad der sker næst og næst og næst...

Dan virker på mig som meget afklaret, i ro, i balance med et godt overblik og en stor viden indenfor sit fag.
Netop derfor har jeg svært ved at tro på ham til slut.
Jeg er rigtig ked af at sige det, men han virker ikke troværdig på mig.
Når man tager sådan en uddannelse som han har, så har man brugt mange år på at rydde op i sit skab - få skelleterne ud.
Jovist kan der sidde skeletter tilbage, og der findes rådne kar i alle erhverv.
Men det var bare ikke sådan jeg oplevede ham i starten.
Han viser heller ingen steder at han er så forelsket i Ghada at han ligefrem er i stand til at slå ihejl ved at miste hende - eller har jeg overset noget elementert vigtigt her?
Han er for åndelig intelligent, efter min mening, til at udfører et mord på denne bagrund.
Jeg har det skidt med at sige det - fordi du er så dygtig som du er, perfekt sprog, gode personbeskrivelser - god til at flette små linier ind, der sidder fast på nethinden.
jeg beundrer virkelig din sproglige kunnen.

TIl sidst vil jeg sige, at jeg til dels er enige med andre i, at ordet Storm måske er lidt overdrevet, men på den anden side, så tror jeg at jeg fornemmer den humoristiske del af dit valg for at gøre det.

Mange tanker, og jeg håber du ikke tager min kritik for ilde op - for alt i alt, så havde du mig hele vejen igennem.

Mathine

Hej Mogens,
Dejlig tekst. Og jeg kan jo ikke lade være med at tage mine politiske briler på....

Da Columbus sagde at jorden var rund, blev han erklæret idiot og fik mordtrusler.
Da Tumek fortalte om ilden, var han besat af onde hule-ånder.
Når nogle mennesker brænder for socialismen, får de af vide at det er en smuk tanke, men ikke realistisk i terorien.

Din historie giver stof til eftertanke.

Flot skrevet, er vild med Tumak, ville absolut også gerne lære ham bedre at kende.

Mathine

Hold da op. Her har du i hvert fald fat i noget.
Vi kan gå rundt her og tro at græsset er grønnere hos naboen, og at de har de tmget bedre end os. Men når man kommer indenfor, viser det sig at de har lig i skabet, som alle andre.
Super lækkert rim, med en super lækker dybde.
Jeg elsker det :-)

Jeg er især vild med dit andet vers... Det er guf!

Uha da da. Det kalder jeg "lækkersult" der vil noget.
Os der nyder chokoalde med passion, kan vist sagtens forestille os hvordan resten af digtet vil fortsætte, hvis du sultent angriber din udvalgte.

Hej igen Sabina.
Du har så evig ret. Volden er meningsløs, især når vi bruger den religiøs og politisk regi. Jeg syes det er super dejligt at se et ungt menneske bruge sine tanker på det her stærke, og til tider, ret så overskuelige emne.
Det virker på mig som om du virkelig har givet det en tanke, og egenlig er ret vred over at vi mennesker udfører så meningsløse handlinger som vi gør?!
I hvert fald er jeg helt med på dine tanker og er enig.

Jeg vil slet ikke gå ind på versefødder og vice verca - for jeg har ingen erfaring med digte, så jeg vil hellere lade dine ord tale til mig.


Jeg er ret vild med din sidste linie - et lille "pift," "rosinen i pølseenden."
Den er super.... !!

Hej Sabina. Jeg tror de fleste af os kan nikke genkendene til dine spørgsmål.
Der er to spørgsmål jeg især godt kan lide, fordi jeg synes de har mere dybde og giver mig noget at filosoferer over:

Kender du det når dagen aldrig ender?

Kender du det når folk spørger hvad din ynglings farve er og du bare ikke ved det?

Resten af dine spørgsmål virker på mig som om de er udsprunget fra en teenagers sind, hvilket de jo absolut også er. Men med årene vil disse spørgsmål måske slet ikke virke interresante på dig, men derimod vil du møde nye.

Dermed mener jeg ikke at dine spørgsmål ikke er vigtige, for det er de. Der er mange der har det som du brskriver.
Men for en gammel høne som jeg, virker de bare ikke.
Men min datter, på 18 - hun vil elske dem, og sikkert skrige af grin, fordi hun kan se sig selv :-)

Håber ikke du tager mine tanker ilde op, for de er absolut ikke ment negativt, jeg deler bare mine tanker med dig, set fra en gammel krages vinkel... ;-)

Jeg vil læse noget mere af dig, da jeg har en idé om at du sagtens kan tale gennem ord til "sådan en som mig"

Må solen skinne på din vej

KH
Mathine

Av. Man skal virkelig overveje sine handlinger og gøre op med sig selv om man har lyst til at tage konsekvenserne. Bliver helt trist af at læse det.
Utroskab er en meget smertefuld oplevelse. Jeg mærker virkelig smerten gennem dit digt. En smerte jeg egenlig ikke har lyst til at blive mindet om, for nu har det sat en million tanker igang hos mig. Men tak for det aligevel, for det er vigtigt vi passer godt på os selv, og vores partner, ellers kan det ende ud i utroskab.
Tak for digtet.

Uha-da-da... Her har vi med et menneke at gøre der bare skøjter gennem livet uden at mærke efter, som du selv beskriver.
Vi kender hende alle sammen, vi er enten i familie med hende, eller også findes hun på vores arbejdsplads.
Åh, jo - jeg kender hende!
Hun ender sikkert også op syg, eller ensom med tiden.
Et stakkels menneske.
Men nogle mennesker tør bare ikke mærke efter, og jeg føler at vi skal gøre det bedste vi kan for at lede dem mod deres egene dybder. Naturligvis til en hvis grænse :)
Men alt i alt, et godt og humoristisk billede, af et liv der paserer forbi uden at have fået en disse ud af det.

Pænt goddag.
Savn kan virkelig gøre os tungsindet og vi bliver blinde overfor det, der ellers er så smukt her i livet.
Men når sorg og savn overmander os, tynges vores sanser og det synes jeg du formår at skildrer ret flot i dette sørgelige digt.
Og aligevel er det ikke så sørgeligt endda, for jeg aner håb mellem linierne.
Jeg kan godt lide det :)

hahahaha.
Ja undskyld mig, men jeg dør af grin.
At han alene underrer sig i starten over hvorfor fanden hun gik. Fik mig straks til at tænke...
"NÅ, hvad har han lavet - kom så frem med det Kaare..!"
En mand bør IKKE fortælle om sine DR2- og sports optagelser på første date.
Han bør absolut heller ikke lige med det samme fortælle, at han stort set bruger al sin tid foran computer og TV.
Men jeg forstår godt selvironien - og jeg lo faktisk fra start til slut.
Som kvinde kan man KUN elske denne her lille prosa.
Fantastisk humoristisk.

Jeg fæstnede mig kun ved en lille bitte tastefejl, nemlig i denne linie:
"Han smuttede selv derind. Fik straks øje på min nyerhvervelse, mit stuealter, en Samsung 42" fladskærm."
Jeg går udfra at du mener, "Hun...:" ?

Tak for et godt grin!

Den evige kamp mellem trangen, lysten og afhængigheden. Og så den pokkers trang, lyst og higen efter at være et frit og lykkeligt menneske.
Det er så svært at gøre sig fri af misbruget, når først man sidder fast.
Sigende og stærkt.

Hej Gitte.
En dejlig fortælling. Den er enkel og ikke svær at gennemskue, som Eddie skriver. Men jeg fornemmer heller ikke at det er din hensigt at føre din læser bag lyset, men derimod få os til at forstå hvad der kan få et menneske til at holde fast ved sine Sysler og vaner, selv efter døden.
Jeg er især vild med hans trang til at sparke til hunden, som er den der reagerer tydligst. For ikke at glemme den hvæsende kat. Vi ved jo at dyr til tider kan reagerer ud i den blå luft, og efter at have læst denne novelle vil jeg nok se mig mere om næste gang mine dyr reagerer pludseligt ;)
Jeg hæftede mig ved denne sætning : Han tog et modigt skridt ind i lyset - sammen med hans mor...
Jeg ville have valgt at sige " ... "- sammen med sin mor."
Men alt i alt en skøn, skøn fortælling jeg nød meget. Rolig og glat.

Meget dyb og medrivende historie.
Jeg var fanget fra første linie. Du har virkelig chek på at få din læser med "ned i dybet." Kunne godt tænke mig at se om det er din faste stil - dette er den første novelle jeg har læst af dig. Vil chekke mere af dine skrevne ord.

Meget følsomt var det, da du beskriver øjeblikket med faderen, jeg var ikke i tvivl om at netop dette øjeblik er meget følsomt og ægte fra forfatterens side. Også stoltheden over faderen virker ægte.
Du formår også at få din læser(mig)til at tro at han er blevet lam eller død allerede meget tidligt i historien, jeg fortsatte læsningen med denne teori.
Men du får aflsuttet flot og har en god pointe.
Tak for en god og dyb historie.

P.S det med afsnittet irriterer også mit øje, men det er en lille fejl som du ikke er skyld i, af hvad jeg kan forstå.