som du selv skriver simplificeret, men det gør emner som dette nemmere at forholde sig til og forstå. I sidste ende er vi nok ikke så forskellige, om vi så hedder Jens eller Mohammed - mennesker på godt og ondt - med hver en fortid.

utrolig dyb tekst. På en gang uendelig sørgelig og smuk. Du formår at sige meget med relativt få ord.

Dejligt eventyr af den helt klassiske slags, der indeholder alt det et eventyr bør fra "der var engang" til prøvelser og "de levede lykkeligt"
nogle få steder synes jeg at sætningerne kan blive lidt kringlede, men bestemt ikke noget der ødelagde læseoplevelsen. Personligt havde jeg måske gerne set en lidt uventet drejning et sted i historien, men igen, det er jo et eventyr af den helt klassiske slags.

ha ha, ja den kan hun jo så tage som hun vil...

forbudt kærlighed? måske tanker om en affære, der kunne være blevet?
jeg kan desværre ikke give dig så meget konstruktivt med på vejen, men jeg synes bestemt dit digt rammer noget og sætter tankerne i gang.
jeg kan især godt lide dette her:

Billeder der dukker op, glimtet af én, der ligner
Tanker om det aldrig sete - det aldrig skete, summer rundt i hendes sind

jeg kan godt lide tanken om, at en fantasi om noget, der rent faktisk ikke skete, kan virke så meget stærkere, end hvis det rent faktisk var sket.

flot og stærk tekst, det er især de små, ubetydelige hverdagsting - snavsede hænder, femina osv. der får teksten til at føles så ægte. Ligesom Mikala studsede jeg også en smule over den med store stærke Jens på 18, og synes det kommer til at lyde lidt moderligt, men det er nu en detalje, og nok mig, der er lidt fordomsfuld og mener at hvis der er aldersforskel, så er manden da ældst - hvilket jo er noget pjat!

Ganske spændende, selvom der vist er kommet nogle forklaringer frem om hvorfor Mayaernes kalender slutter i 2012 - forklaringer, der ikke har noget at gøre med dommedag, men bestemt stadig en fangende tekst. jeg kunne godt forestille mig dette som indledningen til en roman.

Yderst rammende titel, for man ved aldrig hvad der lurer under overfladen.
Eneste lille kritik er, at du måske kunne opstille dialogen lidt mere "stramt", for at gøre det mere overskueligt, men det er nu en detalje.
Du formår virkelig at få vendt stemningen fuldstændig på meget få ord. Gennem hele teksten sad jeg og undrede mig over hvorfor Lillian dog ikke bad den påtrængende nar om at skrubbe af. Mon ikke der er en smule sandhed i det, når Henrik siger, at hun altid tager alle andres parti.

yderst velskrevet og morsom lille tekst, der samtidig er en smule tragisk, for hvor ofte smører folk ikke smilet på, og "lader som om?"

Ganske god klumme. Godt gået at få det at skrive om "ingenting" drejet til alligevel at handle om noget.

ja jeg skulle nu heller ikke nyde noget...
jeg vidste sådan set fra start af, at der var tale om bungy jumping, men synes nu alligevel at teksten fungerer, og jeg kunne da heller ikke lade være med at trække på smilebåndet ad afslutningen.
Jeg faldt lige over nogle få "tyrkfejl":
bl.a.
JEG ER PÅ VEJ I ET FRIT FLAD MOD JORDEN!
mon ikke det skulle have været fald?

jeg er stadig fanget. det fungerer fint, at Susan ser et eller andet springe ud foran bilen, men ikke når at se hvad det er. Set i bakspejlet kunne tilfældet måske være det samme med Blondie? Sådan at du trækker spændingen en anelse mere ud. Han kunne måske lige akkurat nå at se nok til at have svært ved at placere hvilket dyr, der var tale om? Og man må gå ud fra, at han ellers kender en del til skovens dyreliv. Nå, det var bare lige en tanke, for spændende er det bestemt.

uuhhh meget lovende prolog. Man fornemmer hvor din inspiration kommer fra, forfattere jeg bestemt også selv er begejstret for. Jeg har intet kritisk at komme med, for sproget flyder, og spændingen er i top.

hejsa så fandt jeg endelig tiden til at komme herind og få læst lidt igen, og dette kap var et fint sted at starte:) vildt spændende med et menneske, der forstår og nok også identificerer sig en del med dragerne. så er spørgsmålet bare hvordan dragerne vil se hende hvis de en dag mødes (hvilket jeg gætter på de gør)
spændende læsning:)

fint og sjovt lille eventyr, som jeg blev i helt godt humør af at læse:)
det er fint at du bruger en del gentagelser, men ordet "meget" bruges næsten for ofte.
jeg kan godt lide slutningen, den havde jeg ikke lige set komme, og det fremkaldte endnu et smil.

velskrevet kapitel der giver et godt billede af både tiden og menneskerne. Personerne virker sympatiske og levende, deres tanker og overvejelser virker meget realistiske.
Jeg synes sproget fungerer fint, flydende og der var ikke nogle sætninger jeg måtte genlæse eller studsede over. Det lader til at blive en historie, der adskiller sig en del fra nogle af dine andre tekster, men den virker bestemt lovende:)

jeg bliver aldrig skuffet over dine tekster. jeg elsker hvordan de ofte begynder stille og roligt og beskriver folks helt almindelige, næsten kedelige liv, for så pludselig at tage en fuldstændig grotesk drejning.

det er dejlig befriende at der er en der tør tage gas på alle influenzaerne(sådan forstår jeg i hvert fald historien)
... flagermuse og flodheste influenza- tjo de skal såmænd nok komme.

meget smuk lille tekst, der griber mig med sin stemning og billeder. Jeg kan heller ikke helt gennemskue om fortælleren er tilskuer, eller et spøgelse, jeg hælder nok mest til den sidste mulighed,
Så du englene?
Naive og leende.
Sammen leger vi.

i hvert fald poetisk skrevet.

endnu et smukt digt fra din hånd. Jeg kunne glimrende forstille mig det som sangtekst og gerne ledsaget af en masse elspade (det var altså et kompliment)
Jeg er vild med den mørke stemning i digtet.

det her digt, kan jeg rigtig godt lide specielt dette vers:

De siger
Vær stærk
Jeg har lyst til at græde.

jeg har svært ved at sætte ord på, præcis hvad det er, men det rammer et eller andet hos mig.Måske er det tanken om hvor svært det af og til kan være at forstå hvad andre føler, og at de heller ikke altid kan se hvad der rører sig i mig.

meget kort, men alligevel meget sigende. Digtet kan, efter min mening stå alene som det er nu, men kunne måske også flettes ind i et længere digt?

he he stakkels både dig og din veninde. jeg skriger stadig af grin, kan lige se situationen for mig...

jeg kan desværre ikke komme med så meget konstruktivt, det der med digte er ikke min stærke side... men jeg kan godt lide digtet her. jeg synes digte ofte handler om ulykkelig kærlighed og anden smerte, så det er en dejlig afveksling med et muntert digt fuld af livsglæde:)

Hvor trist. men meget sigende. nu hvor jeg har læst lidt af stalddrengens søn, kan jeg sagtens gætte hvem digtet handler om.