Dengang Jens blev født.
Da skinnede solen.
Jens vejede 3.520 gram og var en sød lyshåret lille knægt.
Det første han gjorde var at smile til sine stolte forældre.
Begge hans forældre elskede ham - Det var der ingen tvivl om.
Men tiden gik og Jenses far og mor havde det ikke så nemt.
Tingene forandrede sig.
De var ikke mere hvad "de havde været" som Jenses far altid sagde over middagsbordet.
Jenses far havde altid fået at vide, fra sin far, at man skulle arbejde hårdt og have styr på sine ting.
Jenses far var en mand med fødderne fast plantet i den danske muld.
Ligesom hans far og som hans farfar havde været.
Han var stolt over sin baggrund.
Satte sin lid til gud og fædreland.
Jens holdt jul, påske, blev døbt, konfirmeret - sådan havde man altid gjort.
Så hvorfor lave om på det.
Men tingene var ikke mere som de plejede.
Tingene gik ned af bakke.
Det var alle DE ANDRE der var skyld i det.
Det blev Jenses far ved og ved med at sige.
Om og om igen.
Og alle Jenses fars venner - de sagde det samme.
Og til sidst troede Jens på det.
Det MÅTTE jo være sandt - alle han så op til sagde det.
.
Dengang Muhammed blev født.
Da skinnede solen.
Muhammed vejede 3.520 gram og var en sød mørkhåret lille knægt.
Det første han gjorde var at smile til sine stolte forældre.
Begge hans forældre elskede ham - Det var der ingen tvivl om.
Men tiden gik og Muhammeds far og mor havde det ikke så nemt.
Tingene forandrede sig.
De var ikke mere hvad "de havde været" som Muhammeds far altid sagde over middagsbordet.
Muhammeds far havde altid fået at vide, fra sin far, at man skulle arbejde hårdt og have styr på sine ting.
Muhammeds far var en mand med fødderne fast plantet i den fædrene muld.
Ligesom hans far og som hans farfar havde været.
Han var stolt over sin baggrund.
Satte sin lid til gud og fædreland.
Muhammed holdt Eid-ul-Fitr , Eid-ul-Azha , holdt ramadan - sådan havde man altid gjort.
Så hvorfor lave om på det.
Men tingene var ikke mere som de plejede.
Tingene gik ned af bakke.
Det var alle DE ANDRE der var skyld i det.
Det blev Muhammeds far ved og ved med at sige.
Om og om igen.
Og alle Muhammeds fars venner - de sagde det samme.
Og til sidst troede Muhammed på det.
Det MÅTTE jo være sandt - alle han så op til sagde det.
.
Nogle få år senere møder Jens og hans venner, Muhammed og hans venner.
Det er varm sommernat på Nørrebro
Og alt går galt .
Skud bliver affyret.
Angsten siver fra hvert et vindue.
Cirklen er sluttet og kan starte forfra.
.
Havde fædrene holdt deres kæft.
Havde de nok bare spillet fodbold.