På gulvet sidder du og kigger gamle fotos igennem, alt imens du tæller minderne. Du er klar til at lægge alt bag dig. De kom, de så, de løb. Du sukker for en tid, der ikke var anderledes. Stille lader du minderne drive ud af dig. Nu er du endelig klar. Ikke ensom længere, men fri. Du kan mærke vingerne bag dig blive lettere end fjer. Tyngdekraften eksisterer ikke længere. Oppefra kan du se billederne spredt ud på dit gamle trægulv. Hver især beretter de om deres egen historie. Du kaster et sidste glimt, før du kigger op, men der er intet loft. En blå farve omfavner dig og du smiler for første gang i lang tid. Dine muskler og led føltes lette og ungdommelig igen. Lyset for oven fylder dig med energi og håb. I ørerne høre du en stille hvisken fra alle dem du har elsket. De sender dig kærligt af sted, og du smiler som tak, før lyset blinder alt og du giver slip i kroppen. Du ser den falde om på træ gulvet og alt slukkedes og væk er du.