Tiden har som sådan ikke brug for noget. Den går sin vante gang. Som en linje, måske.
Måske har vi brug for noget i denne tid, mere end denne tid har brug for noget?
Hvad har vi brug for?
Har vi brug for noget andet end vi havde brug for?
Kan spørgsmålene godt være de samme, men svarene hele tiden ændre sig?
Hvad har vi brug for?
Hvad har du brug for?
Hvorfor har du brug?
Hvorfor har du, eller hvorfor er du?
Hvorfor er du?

Hej Michael

Taksten er sød - en lille historie om den første kærlighed - men samtidig også lidt for simpel for min smag. Den er skrevet i talesprog, og holder sig til det. Til trods for det ret lange kapitel, føler jeg mig ikke rigtig klogere på hvem hovedpersonen er, eller Joanna for den sags skyld. Det hele bevæger sig på overfladen, uden at stikke dybere. Teksten kan være smuk i sin form eller funktion, men her synes jeg hverken det lyriske eller tekstens budskab bærer den godt nok.
Når kapitlet alligevel er så langt, synes jeg måske godt det kunne deles op, så flashback fik et kapitel for sig - hvis flashbacks alligevel er et tilbagevendende tema - ellers synes jeg at du skulle overveje en anden måde at fortælle læseren det du gerne vil med dit flashback.
Teksten er sød og ligefrem, med ungdommens naivitet imellem linjerne.

Hej Tenna

Som de fleste andre, så gav det først rigtig mening da det gik op for mig at det var en drøm. Indtil da var det en fin historie, men i et noget barnligt sprog - så skete der A, så skete der B, så skete der C osv. Efter det gik op for mig at det var en drøm, var historiens struktur mere forståeligt.
Det forvirrede mig også lidt at den var kategoriseret som "Fantasy", hvad jeg ikke synes den er.
Det kunne være spændende at læse den historie der kan komme ud af at bruge denne drøm som inspiration! Arbejde med temaet og fremstillingen i et format der er mere læsevenligt.

Først irriteredes jeg over digtets opbygning. At linjerne var brudt som de var og syntes at det brud var unødvendigt og forstyrrende. Allerede inden jeg var færdig med digtet havde jeg ændret mening og jeg synes at den struktur giver en god kontekst til det undskyldende digt. Nærmest en opremsende/messende egenskab.
Rigtig godt digt!

Hej Maria

Det var en utrolig lang tekst og noget af en mundfuld at kaste sig over.

Teksten flyder godt, og til trods for at der kun er indre monolog, så fungerer det fint. Den lange tekst taget i betragtning, så kiggede jeg ikke på noget tidspunkt efter hvor langt jeg var nået. Den indre monolog giver et fint indblik i Balastar, hans syn på de andre mennesker omkring ham og de indre konflikter han blandt andet tumler med. Han er så ganske afgjort kommet til live for mit indre.

Der er lidt småting.
"æggehvidebestrøget" - Jeg tror nok jeg ved hvad du mener, men dette ord er temmelig knudret. Måske det skal omskrives til en beskrivende sætning i stedet.
"Det var de sureste penge." - men vi er i Ritualmesterens hoved, så det synes han jo ikke...
"Faktisk var Glennor den rigeste i hele Lidhavna" Det er første gang vi hører et stednavn, så jeg antog at det var navnet på landsbyen, men finder senere ud af at det ikke er tilfældet.
Jeg er lidt i tvivl om "dette års høstmarked" og "hørtmarkedet i Lidhavna" er det samme eller ej.
"vinde en pointsejr" virker som et for nyt sprog til tidsperioden.

Tak for god læsning!

Hej Marcus

Først og fremmest er det fedt at du er nået så langt i processen som du er, din unge alder taget i betragtning. Du har tænkt over verdenen, magien og personerne. Når det så er sagt, så virker denne tekst mest af alt som et resume over hvad der kunne være en fed bog. Kampen om at slippe væk fra sine forældre, udvikle sig som menneske og besidde nye kræfter for til sidst at komme hjem og tage et opgør m,ed forældrene og deres værdier kunne snildt være en historie i sig selv.

Nu er du meget ung, og der er mange ting endnu at læse når det kommer til at skrive, også selvom teksten indtil videre holdes på et ret overordnet niveau. En vigtig ting du kan prøve at kigge på et "Show, don't tell" altså at vise noget igennem beskrivelserne i stedet for bare at fortælle læseren det. Et eksempel er denne sætning fra teksten "Under oprøret havde jeg fået en god og loyal ven." Når du skriver det på denne måde føler læseren ikke rigtig noget for denne ven og derfor bliver han lidt ligegyldig. Hvis du i stedet havde nævnt ham flere gange undervejs i teksten, og måske vist et tidspunkt hvor vennen gjorde noget der var svært/ubehageligt, netop fordi han var blevet en loyal ven, så føler læseren meget mere for vennen og er derfor mere med i historien. Men fedt at du har fået skrevet så meget!

God skrivelyst :)

Hej Mikala

Jeg var rigtig i kommentarhumør, så det blev vidst lidt langt...

Det er en god selvindeholdt fortælling. Rigtig gode beskrivelser af hverdagen i minen og det hårde arbejde der giver grobund for fantasier om paradisøen. Allerede i starten af andet afsnit sprang filmen "The Island" mig i øjnene, og bortset fra at denne novelle har en lidt mere markaber afslutning, så var det præcis hvad jeg fik. Intet dårligt i det, men det fjernede en del af overraskelsen, at novellen lå så tæt op af filmen. Rent sprogligt var jeg fint med, men flere steder blev jeg revet ud af det på grund af knudrede sætningskonstruktioner. Du er også glad for ordet "omsider" :)

Sproglige ting og sager:

Omsider bruges to gange tæt på hinanden i begyndelsen (linje 1 + 3)

"Senere," siger Thomas. " ... i bålets skær er kokken gået i gang med at grille de fisk, du tidligere harpunerede i det lave, krystalblå vand." - Senere og tidligere i samme sætning skurrer lidt i mine ører. "havde harpuneret" tror jeg ville virke lige så godt

Thomas står i sin hybel... Her bruges der "formuleret" to gange nogenlunde tæt på hinanden. Nummer to kunne sagtens blot være "skrevet"

"ville hellere miste fem mand mere til hvad der end levede derinde" - jeg synes den sætning er lidt tung at danse med. Måtte lige læse den to gange. "til hvad der end levede derinde" kan eventuelt udelades helt

"Senere vågner han af sig selv og kigger på tallet på væggen, der sekund for sekund tæller tiden ned til næste vagt." - så er det pludselig nutid...

Efter Thomas...senere... - Synes de står for tæt på hinanden til de, som tidsangivelser, rigtig dur sammen. Tror bedre jeg kan lide "Fra Thomas" end "Efter Thomas"

"Poul havde han arbejdet sammen med både første gang han ankom, på natholdet, og senere, da han vendte tilbage og startede på dagholdet igen, var den første han løb ind i omklædningsrummet, Poul." - Kan bedre lide "Han havde arbejdet sammen med Poul" og så synes jeg hele den indviklede sætning er i stykker :) Det er vidst to sætninger der er løbet ind i hinanden.

"Paradisøen må snart være i syne" - komme til syne

"Omsider så nær otiummet for lang og trofast tjeneste." synes den er lidt kringlet og jeg tror ikke at man får otium FOR noget.

"checkpoint" - ville nok bruge kontrolpost

"og øverst det elektriske hegn stramt om de hegn, hvis blanke metal spejler sig i solens skarpe stråler." - Er der et hegn stramt om et hegn?

"forsøger at suge alle indtryk" - til sig

"strabadserende " - nøj da - sikke et ord :)

"En gang imellem hører man rygter..." nu skal du til at gentage det der lige er blevet sagt. Enten kan den ene undværes, ellers kan de skrives sammen

"Han skynder sig at krænge smilet" - med ordet krænge får jeg et billede af at han tager fat i over og undermund og krænger til et nyt hoved kommer ud gennem det nu udspilede mund

"som eneste værn mod solen" - værn for hvem? Han er jo på vej imod øen...

"Muligvis her ikke er mere at kigge på..." - det lyder knudret - gammel vittighed eller ej

"Først en dukkert og så en stor øl" - En dukkert ? Jeg troede at de skulle have frokost, køre lidt mere og SÅ ankomme til øen ?

"det lille skilt med den blå pil." det lyder som om vi skulle kende noget til "den blå pil" når den er omtalt i bestemt form

"Merkurs Mineselskab..." - der er et "omsider" før og efter og de føles lidt for tæt på hinanden

Indholdsmæssigt undrer det mig at han kan læse. Hvis han arbejder fra han er 12 - og der gider man da ikke bruge tid på at undervise ham, hvor lærer han så at læse henne? Måske ville det forstærke følelsen af "fantasi" hvis det eneste han havde var billeder, eller et speak fra reklamen?

Synes det bliver lidt for åbenlyst at han undrer sig over hvor maden kommer fra, når han er ved at blive fragtet til kogekedlerne. Man kunne lade ham undres alene eller med kollegaen tidligere i teksten.

Hvad laver de når de har fri? De har åbenbart et fjernsyn, siden han får set en masse reklamer. Så kan man skrive rapporter. Er det et fællesfjernsyn eller har man hvert sit? Skal man gøre sig fortjent til det eller er det et alle får når de ankommer? 12 timer i døgnet hvor man ikke arbejder er meget og MÅ give anledning til postyr hvis den arbejdende befolkning har for meget fritid...

Generelt synes jeg at det er en god tekst, der sagtens kunne blive til meget mere. Sprogligt synes jeg der er noget at arbejde med men den er læselig og transporterer mig som læser fint ind i et univers der føles levende.

Føj.

Føj hvor den tekst i den grad ramte mig. Lige midt i sjælen, i hjertet, i minderne.

En tekst der aldeles uden empati beskriver et - ifølge teksten - uforståeligt fænomen. En person der ikke er til at blive klog på, men denne mangel på forståelse til trods alligevel insisterer på at belære læseren om de fejl og irritationer en sådan person indeholder.

Den frækhed personen har at udstille de andres manglende evner. At fremture med et ønske om viden og lærdog hvor andre blot ønsker at stå til i en rus af "ignorance is bliss". At tillade sig at fremture med ønsket om at få gennemgået det arbejde som personen har udført, hvor hun i stedet tydeligvis skulle have pakket sig, underlagt sig de dovnes styre og accepteret at det er det uvidende flertalsdiktatur der huserer.

Men måske skal teksten ses som et spejl. Alle de ting der irriterer afspejler jo kvaliteter i 12'talspigen som ikke findes i den anden. Kvaliteter som hun ikke bryder sig om at blive mindet om at hun ikke har?

Ja, som du kan se ramte det plet. Jeg har selv oplevet det. Jeg har selv været der. Selv været 12'talsdrengen. Jeg har fået blikkene når jeg efter en eksamen fik 10 og alle vidste at jeg ikke havde arbejdet lige så hårdt som dem. Jeg har hørt deres suk, når jeg som den eneste havde lavet den svære fysik opgave og gerne ville høre om jeg havde regnet rigtigt. Jooh, jeg kender det godt. Men om jeg forstår det? Der er ingen der rynker på næsen af ham der går til fodbold, når han jonglerer og bander over at han taber bolden efter "kun" tyve berøringer, selvom de selv kun kan fem. Der bliver ikke sket skævt til ham der frustreres over at fejle en tone på klarinetten, selvom jeg kun kan få den til at hvæse når puster i den. Nej, for de er jo gode til noget. De har jo øvet sig. Men jeg var jo god til skole. God til viden. God til bøger og se sammenhænge. Til sidst blev jeg også god til at spille skuespil. Til at skjule glæden år jeg fik 13 /hed det dengang) for de andre så det som pral. God til at skjule skuffelsen når jeg fik 10, for jeg vidste at jeg var bedre. Jeg vidste at på en anden dag kunne jeg have fået 11. Men jeg vidste også at MIN følelse ved MIN karakter skulle afpasses de andres præstationsniveau. Jeg kunne vise skuffelse hvis andre ville være skuffet over min karakter.

My God, jeg krummer tæer over min egen kommentar til teksten, men ros skal du have - den ramte lige i hjertet. Direkte. Ubesværet. Smukt.

Det er en rigtig god tekst der fint illustrerer forberedelserne og har lige så meget fokus på den mentale del af det som det fysiske. Der var lige to ting der stak mig i øjnene
- Fjernstyret bil klubben lyder både klodset og kunstigt placeret
- 2-5 gange om ugen lyder også kunstigt. Jeg tror at du kunne få det samme frem i teksten ved blot at bruge "flere gange om ugen".

Det var en fornøjelse at læse teksten der havde et rigtig godt flow hele vejen igennem.

Generelt en god tekst. Jeg læste den og havde lyst til at læse videre. Indholdtmæssigt synes jeg måske ikke at der er lagt nok op til selvmordet, ligesom jeg heller ikke forstår hvorfor det sker efter hun forlader stoppestedet. Generelt synes jeg at overgangen imellem de to scener er lidt for brat. Muligvis er jeg bare for gammel, men jeg synes at hun skulle tage sig sammen i stedet for at sidde og brokke sig over hvor hårdt det er at have fået en mindre søskende :) Når det så er sagt, så synes jeg generelt at beskrivelserne af hendes indre univers er gode og jeg lever mig ind i det.

Jeg synes at det ville være et godt sted at skifte kapitel efter Hun skulle aldrig have lyttet til Ray. Han havde ikke haft ret. Livet efter døden var en slem ting. Hun havde haft ret. Evig pinsel.

Sprogligt skal teksten have en lille overhaling. Der er nogle hendes/sin og et par ord der skal have et ekstra 't' på, men det virkede ikke alt for forstyrrende.

Som sagt, generelt en god tekst. Den var klart bedst i starten og svagest til sidst. Havde der været et kapitel mere ville jeg nok have læst videre, men forventet at kvaliteten ville være lavere...

En meget fin tekst og jeg synes godt jeg kan forstå hvilken afgrund der er tale om :) og den er beskrevet smukt og følsomt med hints igennem teksten. En rigtig god "Show, don't tell" du her har skabt og jeg synes det står glimrende som en selvstændig tekst. Dejlig læsning :)

Et dejligt digt fyldt med malende beskrivelser og fantasifuldt sprogbrug.
Det holdt mig interesseret hele vejen igennem, der var dog en lille sproglig ting jeg bed mærke i:
lad håbet kælve
Med mindre håbet er ved at føde en kalv, så tror jeg der skulle stå skælve

Måske en strofe mere om kampen ud af mørket og ind i lyset - overgangen virker lidt pludselig, men på den anden side, så kan jeg godt læse digtet uden...

Hej Signe

Overordnet:
Det er en rigtig god historie. Jeg vil medgive Dino at man føler sig henvist til læsning af Blicher i gymnasiets danskundervisning. En god start på en historie, hvor karaktererne bliver ridset op, og vi (sandsynligvis?) bliver introduceret til historiens plot. Med lige under 2.800 ord, synes jeg at det er en rigtig god længde til et kapitel, og det bliver rundet godt af.

Lidt mere i detaljen:
Jeg synes der er et rigtigt godt flot i historien. Anes historie er fortalt spændende og levende og brugen af datidens terminologi transporterer læseren. Rigtig Godt! Jeg vil ikke sige at jeg var grebet af det, men det er mere et spørgsmål om mine egne præferencer. Du når godt omkring de forskellige personer og får i den korte tekst berørt forholdene imellem dem.
Beskrivelserne er præcis som de skal være. I de små bidder mellem anes historie, hvor vi ikke har hendes sprog til at holde os i den tid teksten er skrevet i, henleder du læserens opmærksomhed på de sysler familien foretager mens ane fortæller. Rokken og seletøjet holder vores opmærksomhed på tiden og det er super godt gjort.

Helt ned i detaljen:
Jeg vil give Dino ret i op at stå er et alt for moderne sprogvalg. på samme måde synes jeg børnenes brug af hvad hvor de spørger, virker stødende i forhold til den tid du ellers holder det i. Det kan sagtens blot være min subjektive holdning til den måde at spørge eller plage på, teksten tyder jo på at du er velfunderet i den tid, men det skurrer altså i mit øre.
Nu er vi som sagt helt nede i detaljen, men jeg ville ændre et par ting i sætningen omkring ellekongen:
Pludselig kom han bare gående mellem træerne uden at følge hverken vej eller sti. Det var som, at hvor han kom frem, bøjede træerne sig. Jeg ville undlade 'bare' fra den første sætning. Jeg synes ikke at det ord bidrager til noget andet et fyldord der bløder op for den pludselighed du ellers prøver at beskrive. I den sidste del ville jeg ændre ordstillingen til noget i retning af 'Hvor end han kom frem var det som om træerne træerne bøjede sig.' Som det står nu skulle jeg lige læse det to gange for at forstå det, og det lød ikke så godt i mine ører.
Generelt er dit sprog meget præcist og nøjagtigt. Derfor står det også ekstra frem i de situationer hvor det ikke er det. F.eks. i sætningen Hun var ligesom lidt gennemsigtig om ellekvinden. Ordet 'ligesom' giver antydningen af at du ikke helt formår at beskrive det, og derfor beder læseren gøre det selv. Som sagt, her er vi helt nede i detaljen.
En sidste kommentar er at jeg undrer mig over at Karen skal først op. Jeg kunne forestille mig at forældrene er de første oppe. Muligvis står Karen op med dem? Så synes jeg det kunne udpensles. Hvis Karen virkelig står op som den første, så kunne det også udpensles. Eventuelt med beskrivelse af det arbejde hun skal udføre inden de andre står op.

Jeg ved godt at det nok er det bedste bud i de kategorier du har til rådighed, men alligevel vil jeg lige påpege at jeg ikke rigtig synes det er fantasy. Hvis du fortsætter ud af samme sti som du er begyndt på, og det forventer jeg at du gør :), så er der mere tale om et folkeventyr. Det betyder også at din ellers glimrende tekst måske står lidt svagere fordi den også skal slås med at leve op til forventninger der almindeligvis stilles til fantasy, og det er jo slet ikke meningen.

Ialt:
Fantastisk tekst. En super start på en historie med tydelig angivelse af tid, sted, personer og begyndelsen på en handling. Der var et par små sproglige ting der rev mig ud af dine ellers så malende beskrivelser. Havde det ikke været for dem, så havde jeg været transporteret fuldkomment! En dejlig oplevelse.

Hej Lise

Det forklarede en hel masse da jeg læste i din kommentar til teksten at det var flere forskellige takster skrevet sammen. Det kan man virkelig mærke og det gør teksten meget svært tilgængelig.

Normalt bruger jeg meget lang tid og er meget omhyggelig med mine kommentarer, men her føler jeg ikke at det rigtig vil gavne.

Dette er ment som konstruktiv kritik og jeg håber at det bliver modtaget som sådan:

Jeg synes at du skal kassere teksten og skrive en ny. Jeg kan godt forstå at du i dit forløb med at skrive de fem tekster følte at de hørte sammen, men at du efterfølgende bruger tid på at sætte dem sammen synes jeg ikke der kom noget godt ud af. I stedet skulle du tage kernen i de fem scener og bruge den som inspiration til at skrive en ny tekst. Den tekst der er her nu har antræk til noget godt, men er generelt for svært tilgængelig rent forståelsesmæssigt.

Med denne tekst synes jeg du har klarlagt ideen og konceptet bag historien, men udførelsen er rimelig rodet. Hvis du skriver det om, er jeg gerne frisk på at læse og give kommentar igen, men konstruktiv til denne tekst synes jeg ikke giver mening da jeg jo mener den skal helt omskrives og ikke blot rettes til :)

Først det positive:
Jeg synes ideen er god nok, med at bruge zombier på en ikke-uhyggelig måde. Måden de to personer omtaler dem på synes jeg er fin, med den tingsliggørelse der finder sted.

Den sidste linje synes jeg er en god hook til at få læseren til at læse videre.

Når det så er sagt, så fangede teksten mig ikke. Der var for mange ting der ikke hang ordentligt sammen.
Sproget er alt for varierende. Du starter med ord som "kontrasteret" og "forcerede" i en beskrivelse om en 12-årig for senere at have næsten talesprog i dine beskrivelser.
Hvis vi i starten skal have medfølelse/indlevelse i Eben, så må beskrivelserne afspejle hans oplevelse af det der sker eller en objektiv beskrivelse, men et par steder kommer en værdiladet beskrivelse der ikke er fra hans synspunkt og det forstyrre læseren i den proces det er at leve sig ind i en karakter.

Eben har et lidt specielt navn - både fornavn og efternavn - og det er nok fordi det er fantasy. Derfor skurrer det lidt når der så er en "Otto" midt i det hele. Hvis Eben hedder noget specielt i forhold til de andre i landsbyen synes jeg det skal nævnes i stedet for at der er så stor forskel på navnene.

Jeg synes der er inkonsistens imellem den usikre, kuede Eben de andre ikke vil lege med og som er bange for at trodse sin far og så den Eben der alligevel - på dørtrinnet til sin faders gods/slot - trodser sin far og ikke frygter de konsekvenser der heller ikke kommer. Jeg er med på at en karakter kan vise udvikling, men her sker det for hurtigt. Er det et udtryk for at han har en skjult side skulle det belyses mere.

Som sagt er det i fantasy genren hvilket mest kommer til udtryk med zombien. Jeg synes dog godt at der kunne gøres lidt mere ud af beskrivelsen af den så men i større grad bliver transporteret ind i den verden du skaber. Som det er nu kan du skifte "zombie" ud med "robot" og så er det science fiction.

Jeg synes at ideen er god nok, men udførelsen lader noget tilbage at ønske. Konceptet er okay, men den måde det er ført ud i livet på giver mig ikke lyst til at læse videre, desværre.

Hej Mikala

det var dog en fantastisk lille historie. Jeg synes rigtig godt om dødsenglens menneskeliggørelse og materialisering. At der er et helt vagtkorps af dødsengle der dækker for hinanden ved sygdom. Der er da en personifikation af et religiøst begreb der vil noget :)

Jeg snublede over de gulnede fotos med børnebørn, og så generede det mit øje en smule at han parkederede de reglementerede meter fra hjørnet. Her smager det bedre i min mund også at smide tallet på og sige at han parkerede de reglementerede ti meter fra hjørnet. Bortset fra det, så er det en lille perle du har bedrevet :)

Jeg synes det er en super tekst. Jeg et totalt fanget af beskrivelserne og stemningen. Jeg kan føle hendes angst og frygt. Rigtig rigtigt godt skrevet :) det er en gid intro til en længere historie. Jeg får lidt tanker hen af "Medium" og "Ghost Whisperer" hvis du kender de serier.

En smule kritik. Hun skriger til sidst, men hun skriger blandt andet af harme. For mig er harme en passiv følelse, ikke en man kan skrige af. Vrede og afmagt kan jeg forstå, men synes du skulle finde et andet ord end harme...

Hej Pia

Jeg er ikke helt så vil med dette kapitel som med det første. Der er en del ting jeg studser over, og det fortyrrer læsningen lidt.

For det første synes jeg at slave-lejren skifter totalt karakter fra første til andet kapitel. Fra at være et KZ-agtigt sted med slavespiskere, tilfældige voldtægter og tortur, er der nu en ugentlig fridag, mad man bare kan tage, fri passage til de andre "fanger" alt i alt ikke meget værre end en kostskole. Der er ikke rigtig sammenhæng mellem kapitlerne synes jeg.

Selve torturscenen med alfen brød jeg mig ikke om. Jeg forstår godt at du vil have den med, men jeg synes ikke at den tjener det store formål. Du har introduceret Vanka som heltinden vi skal følge og heppe på, og det har jeg ikke lyst til mere. En helt er netop en der i alt det mørke holder den moralske fane højt - sætter sig over den fornedrelse situationen eller bringer, og på grund af det får 'tilslutning' fra andre og mulighed for at ændre verden. En helt er ikke en der bukker under, og er endnu et trin i den lange lort-render-nedad-stige. En helt tænker aldrig "De slog mig, så nu slår jeg nogen andre". Ikke i min optik i hvert fald.

Jeg synes derimod du er rigtig dygtig til at skabe verdenen. Du smider ustandseligt nye væsner og dyr i hovedet på os, og vi bombarderes med artsnavne det ene øjeblik, og skal selv regne ud at Urka er en ork det næste, og alligevel synes jeg ikke at vi bliver rundtossede af alle de indtryk vi skal absorbere. Det synes jeg er rigtig godt gjort.

Så et par småting til sidst:

Urka slikkede sig hvinende om sine læber. Prøv at hvis alt hvad du kan, og slik dig om læberne samtidig. Det skabte ikke noget godt billede i mit hoved i hvert fald :)

Vankas bror satte sig op så sengen knagede - det er da nogle forholdsvis små væsner de der sortelvere, ikke ?

Som tidligere vil jeg udsætte læsningen af næste kapitel til jeg har tid til at kommentere, men jeg glæder mig til at læse det !

1. Kapitel:
Jeg synes at det er et rigtigt godt kapitel. der er mange ting der fungerer godt, et par få der kunne trænge til en lille hånd, og 2 der lyder forkerte i mine ører.

Generelt synes jeg at afbilledeingen af samfundet / rangsystemet er rigtigt godt. Man er med på at de er fanger og der er forskellige der bestemmer over dem, og dem der bestemmer her kød nok til ikke at være for flade.

Selvom det er fantasy, synes jeg du burde bruge lidt mere tid/plads på at beskrive de væsner der er vigtige for handlingen. Ikke alle ved hvad en ork er, og det er ikke nemmere af at du først beskriver nogle få af orkens fysiske karakteristika og først langt senere sætter navn på hans race. Jeg synes at det burde nævnes at det er en ork første gang man hører om ham, og at der gerne måtte bruges lidt mere plads på hans udseende.

Rakas' bemærkning da han tager skylden: Den syntes jeg var utrolig forkert i mine ører. Rakas er 19 år, og sådan noget ville ikke komme ud af munden på en 19-årig. Men min viden i fantasy er det muligvis et forsøg på at afspejle at orker ikke er for kloge, men når man ikke har hørt noget om det før i teksten virker den sætning utrolig malplaceret.

Profeti: Jeg har ikke noget imod profetier i fantasy - det er ofte et stærkt driv-element, men her synes jeg ikke at implementeringen er optimal. Der bliver brugt for lidt tid på det, og jeg ser ikke hvordan der kan bruges mere på det i denne sammenhæng, så måske skal den ikke nævnes her?

Ellers synes jeg at første kapitel er rigtig godt, og vil læse næste kapitel når jeg har tid til at kommentere ordentligt :)

---

Efter at have skrevet min kommentar har jeg læst de andres, og jeg må sige at jeg personligt er lidt uenig. Jeg havde ingen problemer med alle de forskellige væsner (kun lidt med beskrivelsen af menneskerne) men jeg har også en fortid i fantasy og rollespil, så det var nu ligetil det hele :)

Hej

Jeg må indrømme at min konstruktive kritik af din historie bliver begrænset. Jeg orkede kun at læse det første afsnit. At jeg skal slide igennem sådan et historie-afsnit dræber min læselyst fuldstændigt.

Min konstruktive kritik til det første afsnit er dog som følger:

Jeg synes at der er lidt problemer med tiden: Hvis den første blev smittet i 2612, og den første forvandlede sig i 2708 - altså 96 imellem de to begivenheder - hvordan kunne man så synes at det var godt at blive forvandlet fordi man levede op til 200 år?

Jeg synes at du bruger lidt for mange citationstegn. Du bruger det omkring "forvandling" men hvorfor ? der er vel i virkeligheden tale om en forvandling, så hvorfor står det i citationstegn ? Det andet er omkring "De Gamle Tider" hvor jeg mener at effekten er lige så stærk uden "". Blot det at skrive det med store forbogstaver skiller det nok ud, synes jeg.

En sidste ting er dine kommaer. De er over det hele. Normalt lægger jeg ikke mærke til tegnsætning, men her var de direkte læseforstyrrende en gang imellem, og forkert mere end en gang imellem.

Håber du kan bruge den konstruktive kritik til noget selvom det kun drejer sig om det første afsnit.

Hej Pia

Jeg synes at det er en rigtig god start på en længere historie. Det giver et godt indblik i jægeren og slutter af med at forklare lidt om landsbyen og at de plejer at opleve det. Måske man skulle have ét lille indblik mere fra 'byttet' om at det er farligt at være ude om natten.

Og hvis det er meningen at man skal føle med byttet, så virker det modsat at hun beskriver byttet som den/det. Jeg ved godt at man i hans sekvenser ser et 'han', men jeg synes at det er svært at identificere sig med ham når han bliver omtalt på den måde.

Ellers synes jeg at det er en rigtig god tekst. Godt skrevet :)

Hej lullu

Jeg må desværre være uenig med de andre. Jeg synes ikke det er et særlig vellykket første kapitel. Jeg skulle virkelig anstrenge mig for ikke at lade blikke glide længere ned i teksten og lede efter hvor der sker noget.

Jagten burde være en action-sekvens, men bliver sløvet og meget langsom af de indgående beskrivelser. Hvis du starter med action, så skal den også sidde lige i skabet.

Forslag til forbedringer:

1) Arbejd med dit sprog. Du har adskillige steder ord der er 'langsomme' som sænker hastigheden i teksten. Enten klip dem ud, eller brug 'hurtigere' ord. Allerede i den første sætning bruger du ordet 'silede'. Du kan bruge ordet 'fossede', 'styrtede' eller andet. Andre eksempler er: 'tungt åndedrag', 'øjnene stirrede', 'lungerne tunge', 'i det fjerne buldrede' og flere andre gennem teksten.

2)Jeg synes ikke at den første sætning passer til. Hvis du vil have en kapitel med action, så bør den første sætning enten være action, eller forklare den action der er i resten af kapitlet. Enten start også med action 'Grenene piskede hende i ansigtet mens hun forsøgte ikke at tænke på de glubske hunde i hælene på hende'. Det er stadig ikke en super første sætning, men jeg synes det er bedre alene fordi der er mere action. Ellers kan du starte med hendes tanker - hele årsagen til jagten: 'Øens folk hadede hende og ønskede at se hende død. Og det blot fordi hun havde vovet at fortælle sandheden. ' og så fortælle om jagten derfra.

3)Jeg føler ikke for pigen. Måske har de ret i at jagte hende. Måske skulle hun ikke have sagt det hun gjorde ? Jeg tror det har noget med 'Viewpoints' gennem kapitlet. Jeg synes ikke man følger hende nok til at have en klar følelse af at hun er hovedpersonen før end sidst i kapitlet. det er den forfølgende masse vi først ser, og det tager noget kraft væk fra hende som hovedperson. Med mindre der hurtigt er meget tydelige tegn på det modsatte, så vil man ofte 'holde med' den første person man møder. Her møder man bare en masse af mennesker der er helt identitetsløse. For mig ville det virkede bedre hvis det første man så var hende.


Det er blot min opfattelse af teksten - og min opfattelsen af hvad der kan gøre den bedre. God skrivelyst :)

Jeg synes at det er rigtig fedt skrevet. Du har et flydende, frit ukompliceret sprog der holder læseren fint i hånden. Stilen passer godt til det humoristiske indhold og den kække Nynne-stil. Synes at det er velfungerende at der ikke er en eneste sætning dialog, men at det hele er tanker.

Det eneste jeg lige synes der skulle 'ordnes' er at man skal være varsom med talemåder - og i dit tilfælde glippede det. Man kan være tilbage til Scratch eller tilbage til Square One. Der er ikke noget der hedder Scratch One. Udover den lille sproglige detalje, så synes jeg at teksten er god og giver et behageligt afbræk i ens hverdag.