Jeg har åbnet mit hjerte
så mange gange før,
men nu er det lukket
som en pengeskabsdør.
Husker jeg de år
som vi nød med flid?
Vi stod fast på vort,
en trestjernet tid.
Jeg har solgt mit hjerte
til fællesskabets vis,
nu er jeg i varmen
til for høj en pris.
Husker jeg den tid,
jeg stod på mit sted?
Jeg holdt på mit selv
fast og uden skred.
Jeg er ikke egentlig utilfreds,
der er fest og sjov.
Når jeg svinger i kreds,
glemmer jeg al lov.
Men jeg betaler prisen,
jeg har solgt mig selv,
følger blot devisen,
får en bundløs gæld.
Den skal først betales
når mit jeg kræver sit.