Er fældede nu
Det eneste af os
som stadig stod
Jeg Hader Dig
men hadet var ikke altid
Gengældt
Engang var den ensrettet
som udgangen fra blikskuret
Jeg hører stadig regnen på taget
i folden til kreaturerne
Kløvermarken som blev til fluer
bag en kantet solformørkelse
og Piletræerne svingende vinden
Jeg skulle nødigt have det godt
sagde du
så det havde jeg aldrig
Du glemte alt om Stammen
skar grenene ud
og vi lavede en bue
Den fik jeg brug for Senere
da jeg skulle have en røvfuld
for at stå og blomstre
som Uønsket Ukrudt
og et lille Piletræ
stod amputeret tilbage
Jeg kunne elske da
som jeg kan hade nu
og hun var den første til begge
men Puttefestens Lykke
var uimodståelig at stække
Et håndtryk fra Helvede
ville Fanden dig bevæbne
"Hvad har du dog gjort?"
for at fortjene den her skæbne
Piletræerne nejede yndigt
mens hun forsvandt ud i sommeraftenen
ned ad gusvejen
og ud af mine fingre
for først at blive fundet igen
langt hjemmefra
Træerne tabte bladene
og giftstrømmen blev en flod
Et excentrisk Spøgelse
glinsede over gårdspladsen
solstrålens refleksion i kniven
og politiets sirener
Flakkende i Piletræernes Forårsdans
Siden dengang
er døren altid låst
Fyret kører stadig
soden lugtes i gangen
og blodet driver bag malingen
Fortidens Ekko runger dybt
selv under et lavt loft
For hvad kan du gøre nu?
Du sidder derude alene
krummet på din spand
Som dig er jeg synkende
fortabt i dette land
i Kærlighedens Had
stjal du min forstand!
Du sagde jeg intet kunne
og der er Noget jeg ikke kan!
Du siger jeg ligner en Dreng
men er du selv en mand?
Piletræerne fældede
i Forårets drøm
Pesten raser videre
i bækkens strøm
Farvel, far.