Den oldrustne beplankede vindmølle
lirker sørgmodigt i spindelvævenes greb
Møllepasserens oliesmudsede kedeldragt
ligger henkastet ved ståltrådens fibre
Over den stjerneglinsende gravfrost
glider den Rødflossede Fuldmåne
gennem søens stilstående spejl
Tryllebundet af Kværnens Sang
danser en Skræknøgen Skikkelse
i skamfyldte harmoniske melodier
med Møllepasseren selv
En Hængt Mand
ser Intet.
De Mørke Statuer
tormenterer godset i en Sodet Tunnel
Den énøjede Kæmpe
skraber gnistrende spor med Hakøksen
skulkende langs vogntoget
efter den bedste Faldlem
Stanken af brændt plastic
hamrer blodrødt stål
over sig knagende
Den Blæksorte Himmel
Fra røret i en støvet telefonboks
hyler i mørket en krads hvisken
i Kæderne han trækker
De Særeste Byrder
"Skær Diamanten Fri!"
før Minen Styrter.
Bjælkerne falder fra oven
Rystelserne suges i falsk vakuum
af Ånden Altid Øverst.
Rungende Nedefra
sluger de udpinte stemmer
kernen af Mugklædt Kul
Kæmpen vrider kæderne
i snøret symmetri
Kvælende Langsomt
de Aftagende skrig
Frugtens Røde Saft
kaster Olien over Flammen
Skaktens lygter brænder ud
og De Æder Øksen Sammen
Minens rystelser forsvinder brat
Han favner det Ultimative Tabu
og stålskinnernes vogne
går hastigt i bak
De sorte lunger udånder
et Udløsende Endeligt Udfald
Barnesoldatens Blodauktion
i Diamantens røde tæppefald