Der hvor bølgerne fødes
den tavse linje i horisonten
sidder de sidste erindringer
slipper ved solopgang den korte nat
skygger transformeres af solens stiltiende komme
den blå bue øverst svandt aldrig helt ind
svirrende oldenborrer i poetiske danse
månens dragende magiske segl
fantasiens garvede kløer driver gæk
det ved midsommer mest
forvandlingen er størst
der hvor jeg finder sandheden
Sliber lorten af fodsålen
ligesom kærligheden uden læber
svinder billedet bort i en støvsky
Brudte linjer skinnende meninger
meningsløse midsommer viser
når jeg er her