Flygtige tanker


1 år, 3 måneder siden 5 kommentarer Digte refleksion naturen

3Identitet
Jeg har en veninde som altid følger mig, · hun bor dybt inde i mit ... [...]
Digte · eksistentielt
6 dage siden
5Det lille håb i glimt
Når alt stjernestøv og glimmer er holdt op · og valg showet stoppet... [...]
Digte · håb
16 dage siden
2Gardinerne
Gardinerne er mørkerøde. · Uden et vindpust hænger de · tynget mod gu... [...]
Digte · barndom, frygt
29 dage siden
4Mørkets magneter
Jeg er bange for mørkets magneter. · Nogen eller noget har dirigere... [...]
Digte · magtesløshed, mørke kræfter
1 måned, 3 dage siden
3Jeg
Det er så mørkt derude · mit ansigt spejler sig i ruden · på mit bord... [...]
Digte · reflektion, stemning
1 måned, 13 dage siden
2Nat
Jeg lå og hørte · en fløjtes flakkende toner · og jeg sank og sank · je... [...]
Digte · angst, fortid
1 måned, 17 dage siden
2Dig
Det snor sig · i spiraler som drømme · gråt og blåt · min næste vibrere... [...]
Digte · fortabt, røgdamp, forelsket
1 måned, 18 dage siden
6Tre år fra min barndom
Fra jeg gik i 1. til 4. klasse boede vi på en lille landsbyskole ... [...]
Livshistorier · barndomsminder
1 måned, 27 dage siden
6Gårdspladsen
Det var sne vinter · trappen var kold at sidde på · lige flyttet ud p... [...]
Digte · tilbageblik
2 måneder, 1 dag siden
8I himlens skel
At stille andre tilfreds, · at gætte hvad de ønsker og forventer, · a... [...]
Digte · tankespind
2 måneder, 16 dage siden
4Til min lille hund
Du er ikke glemt. · Mon du forstod, bare lidt · af det der drev mig d... [...]
Digte · narret
2 måneder, 28 dage siden

Puls: 75,0

Publiceret: 11
Afgivet: 48
Modtaget: 46
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Hvor er det underligt at tænke på,
at moder natur er brudt ud af det fængsel,
mennesket troede,
de havde sat hende ind i.
Mennesket der troede,
de kunne styre alt,
og beregne og forstå
alt i matematiske formler.
Jeg ved godt,
at jeg ikke er så klog,
især ikke når jeg er træt.
Men når jeg prøver at føle hendes vindpust,
varmen og den regn
de siger vil komme i morgen,
forstår jeg pludselig mere.

Giv mig en smule, siger jeg uden ord: Kunne du
fortælle hvor du går hen,
og om vi kan nå at forstå dig,
nå at række dig vores hænder.
Du er så stor og alt favnende,
du har så mange kræfter,
kan du fortælle mig,
hvad omsorg er ?

Jeg er ikke et menneske, siger hun.
Jeg er altid i samkvem med vor galakse,
jeg kender Nebula og ved,
hvor stjernerne fødes,
de har del i min hverdag hver eneste time
ligesom i.
Jeg ser kun vandene stige på kloden
og tørken bryde ud,
skyerne under skyen,
spiralen det hele eskalerer i
kan jeg ikke bryde ud af,
for af den er jeg fange.
Jeg kan kun sige,
at jeg er rejst på egen hånd
sammen med universet
der er min bedste ven.
Og jeg bruger kun overlevelsesdriften,
fordi jeg ikke vil dø.

I skal kende jeres plads.
Naturen er fuld af love,
som i bryder den ene gang
efter den anden.
Men menneskehedens storhedsvanvid
har taget nye højder,
og jeg kan ikke mere være med
og acceptere jeres ødelæggelse og død
i havet og på jorden.

Jeg er også følsom.
Men omsorg er et ord
jeg ikke mere kender.
.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 12/08-2023 04:10 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 276 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.