Så lad mig dog beholde min lille mani
Olanzapin og seroquel, jeg vil hellere være fri
Indlæggelser og piller, jeres eneste strategi
Det er default svar i jeres psykiatri
Lithium, lamotrigen, pregabalin, bruger vi
Olanzapin og seroquel, abilify det sluger vi
En håndfuld i en skål og så lidt havremælk i
Jeg synes bare psykiateren er dum og stædig
Fiks min mani med, søvnig anæstesi
Et præperat oveni, det gør mig helt smertefri
Åh, Du velsignede medicinal- industri
Alle dem uden valg, du har kløerne i
Elektrochok, det er ikke en lobotomi
Giv hende strøm,det er ikke hjernekirurgi
Irreversibelt, depri-dum, trist idioti
Intet overblik. hukommelse som en si
Usynligt maleri på et usynligt staffeli
Usynlig sympati, i usynlig terapi
I siger I er her for mig, men det er hykleri
Bagved glasruden, fnadrer jeres energi
Udenpå er muren grå, men har du set dem indeni
Hård, mørk og desperat, en frygtet, grum dystopi
Æd min PN og synk ned i glemslens hi
Det er et værelse jeg kender, det er stue nummer ni
En psykiatrisk afdeling, en bombet svinesti
At indskrive sig frivilligt er selvpineri
Det gør jeg med hjælp, når jeg er knust af apati
En nøgen, lille celle jeg kan rådne indeni
Lampen mangler pære, i stue nummer ni
Jeg bliver holdt vågen af naboens skrig
Andre råber hold så kæft, jeg er skamfuldt enig
For slidt til at mønstre sympati, jeg stemmer i
Ure fra det ondsskabsfulde urmageri
Tiden den bliver kort og lang og giftig
10 minutter, fortvivlet og forpint årti
Tid tikker ikke ned, aggressive tandshjuls trækkeri
Vegansk flødeskum fra et konditori
Gør ikke lort til lagkage med jordbær i
Vil i vide hvad i kan gøre med jeres nybyggeri
Det er stadig det samme personale indeni
Metaltræt, slidt person-maskerni
Arbejdermyrer, I får aldrig fri
Jeres sind bliver råt, så kommer antipati
Vi er sølle, vi er fortabt uden jeres sympati
Sårbar patient til jeres sygdoms-industri
Det hele er blottet, mental anatomi
Inflationen er trådt ind i jeres patient-slagteri
"Emma, hvorfor er du så kynisk" spørger i
"Jeg er din kp idag, ved du har klaustrobi
Ved du er træt af medicin tovtrækkeri
Jeg har en time til dig, hvis du er snakkesalig"
Tillid til personalet er omsonst drømmeri
Visnet som blade i et forladt gardneri
Hun sidder bare og sover med crochs og broderi
hun smider min besked i sit i papirroderi
Hun vender sig ikke engang om for at se
Der er ikke plads til mig i jeres økonomi
Hvad siger I til et psykisk sygt mytteri?
Som pestofre, samlet, i isoleret koloni
En broget skuffet, skare, i sorg og raseri
Når jeg ikke er midt i min puslespils mani
Min evige grundstemning er moderat depri
Samvittighed, skyld, skam, en uhellig krig
Håbet stikker mig i ryggen, fremtid, forrædderi
Katastrofetanker, stress og hypokondri
sandsynligvis nok en selvopfyldende profeti
Rumminations-kannibalen grådigt griseri
Det fylder hele horisonten, jeg kan ikke hænge i.
Komatøs, med sløvsind, jeg har ingen sjæl i
For min sjæl den er død, sammen med min fantasi
Hils på morderesn, hils på hjernes kemi
Jeg passer perfekt i psykiatrisk regi
Jeg vil ikke tilbage til den tilstand jeg var i
Det føltes som musik af "shock therapy"
Mit nærvær i verden, forpint, forbi
Jeg var druknet i tomhedens tykke mudder indeni
Døren sparkes ind af nordvest kavaleri
Dobbeltdiagnosen, er nemlig faldet i
Kan ikke engang huske det, alko-amnesi
Må ikke få stesolid, sygeplejerske, skænderi
Så lad dog være med at æde, det er en ongoing krig
Jeg kigger ikke i spejlet for jeg er et opsvulmet lig
Modstanden mod de piller, er åbenbart hysteri
Det er skæbnens ironi, tragisk navlepilleri
Men giv mig garanti, for at jeg er sygdomsfri
Når i lukker mig ud, for jeg er blevet artig
Jeg sluger kameler, tolererer præddikeri,
Går på kompromis, for jeg vil bare være fri
Psykoterapi det er kvaksalveri
N han udfører excorcistisk åndemaneri
Ikke psykopharmika, så det er kætteri
Alternativ til medicin er dødssejleri
Ikke fordomsfuld overfor kattedameri
Hjemmevejdleder. Hun hjælper mig med geografi
Så A, jeg giver kaffe, med havremælk i
Og så kan du høre på mig og mit brokkeri
Indlagt på M22 psykiatri
Hun lader mig tale det er hendes antropologi
For S har mine skrækhistorier haft værdig
Værsågod, her er mit misbrug, depression og mani
Sindsyg vanvittig, sindssygt høj på energi
Jeg ejer alle nuancer, jeg har sindssygt meget at give
Hurtigkørende kolibri, der spinder som en bi
Jeg er indbegrebet af bekymringsfri
Mit eget spejlbillede har jeg rigeligt i
Jeg kan se mig selv udødelig i eufori
Skal jeg sige nej til at være næsten lykkelig?
Forstår du hvorfor jeg vil beholde min lille mani?