Kedelig som Urbanplanen i gråvejr
Trist som et genoptryk af en brochure fra Frelsens Hær
En farveløs præfabrikeret opgang
50 nuancer af grå, minder om hans svanesang
Der var engang hvor det skulle være så godt
Men det endte så skidt, sådan er det blot
Hvem kan dømme, hvem vil kaste den første sten
Når man kikker ind i øjnene på manden med leen
Omk: Livet er ungt og der er så meget man kan
Forude ligger et åbent land
Udødelighed hele livet
Tilværelsen tages for givet
Men i et nanosekund forsvinder detaljen
Alting forandres som bagsiden af medaljen
En satanisk rendezvous som et daja vu
Jammersminde på land og by
Når eksistensen går i stå og forsvinder ud i det blå
Jammersminde i 50 nuancer af grå
Så lykkelig som hun var som ung, bliver hun næppe
I en brun stue med hessian tapet og kokos gulvtæppe
På grammofoner ligger der Bony M. og Dr. Hook
Sovsekulør i mange nuancer og et knyttet reb som en imaginær stuk
På kakkelbordet, en halvspist kage af industri fabrikat
Som en reminder om der var en gang, egentlig ikke særlig delikat
Den flettete kurve lampe giver et træt lys over korkgulvet
Medova te minder om at der var en gang hun var mere selvhjulpet
En tilværelse på lige dele skuffelser og uindfriede håb
En frarøvet tilværelse, stille viskende råb
Bedrøvelse i 50 nuancer af sort
Alt der er tilbage af ungdommen er et billede af en brølende hjort
Efterhånden var han mere fuld end håbefuld
Men engang et håb af det pureste guld
Tilværelsen kan vende på et split sekund
Så er der noget at sige til at det gør så pokkers ondt