I dag så jeg det første gule blad falde for efteråret. Snart falder der flere, som med bred pensel maler en mosaik af gul, orange, brun og rød under de store træer. Det første gule blad faldt på mit vindues lærred.

Ind over haverne blæste det fra havet, som rejste sig, som rasende heste, hvor skummet fra blodige bidsler piskede havet og himlen til ukendelighed og rev de sidste blade af træerne.

Oksetungen på det gamle egetræ i skoven slubrede i går da jeg gik forbi og inde fra træet hørte jeg stemmer fulde af drift og ild.

Jeg er i mit livs efterår og er træt. Jeg mærker ingenting, men i Mit kød sidder stilken af det første gule blad, der ramte jorden tungt uden åndedrag.