Jeg har altid haft lyst til forelskelse. Jeg har været forelsket mange gange. Som barn har man også et erotisk liv, det siger freud også, og det handler langtfra kun om at man synes sanserne er mere levende som barn end som voksen. Jeg var parat til at få børn og gifte mig med Anette i børnehaven og hun var 4 år.
Måske er det forskelligt fra familie til familie. Jeg er opvokset med en dameglad machofar og det er muligt jeg selv på den måde mente det var kvinderne man skulle være glad for.
Jeg har haft lange tilløb til rigtigt at være i kærligheden, og teenage årene var langsomme hvad den udvikling angik, for jeg forelskede mig i de uopnåelige. Det er meget realistisk det med kærligheden, man skal helst vide hvilket sted i popularitetshierarkiet man selv hører til og være glad for det man kan få. Min elskede kammerat John Therker sagde Bare der er hul.
Men jeg var en litteraturelskende ung mand på det tidspunkt, og litteraturen gav mig smag for dannelse og romantik, så jeg synes John var plat. Er man meget romantisk og ønsker store symfonier i kærligheden har man ikke den pågående enkelthed der som regel giver pote på dansegulvet og senere i taxaen på vej hjem til hende. Man siger jo også at kvinder elsker simple ting, mænd for eksempel.
Min egen oplevelse er at når der i et årti af mit liv har været ekstra gang i det erotiske, så har det været når jeg var lidt primitiv. De andre år har der været fokus på snakke, relationer og følelser og det har automatisk skåret ned på antallet af sexoplevelser. Det har ikke været dårlige år, og jeg har været gift to gange og haft nogle forhold der kun varede et års tid. Mit sidste ægteskab har nu varet i tyve år, og der er sex mere sjælden end jeg ønsker mig det. For mig er det forhold mænd har til børn og familie og relationer og den blidhed de kræver, ikke god for sex. Der har været mange mange generationer af mænd, der ikke arbejdede på at kunne mærke hvad de følte, men godt kunne lide at være en arbejdsmaskine. Måske har de i gamle dage vidst at den forskel på mænd og kvinder var vejen frem til at bevare sexlivet.
De store forelskelser i mit liv har der været en 5 -6 stykker af, altså hvor det rent faktisk førte til sex og at vi boede sammen meget af tiden.
Jeg har fået tre børn, og de to af dem har jeg boet med fast sammen med moderen, den største fik jeg mulighed for at have hver anden weekend fra hun var cirka 4 år, og inden da var der en pause på et år hvor jeg var indlagt med depression og stemmehøring pga skilsmissen og de sår fra barndommen den vakte. Det var i 1995, da jeg var 26 år og jeg kæmpede meget for at blive anerkendt som en der kunne tage vare på børn selvom jeg havde en diagnose. Sexlivet var gået i stå i det ægteskab, og jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få gang i hverken sexlivet eller et nyt arbejde igen, efter min analoge fotofirmaforretning var gået nedenom og hjem pga digital udvikling. Jeg blev i manges øjne en taber før jeg selv mente jeg var kommet bagud, og så ville konen ikke mere. På det tidspunkt var jeg begyndt at meditere og fik en kundalini rejsning, som er meget farlig hvor energien ikke kan holdes til at rotere som den skal i balance med chakraerne i kroppen. Min kæreste blev så afskrækket af mine eksperimenter at jeg blev smidt ud, hvorefter jeg med en kundalinirejsning og næsten ingen penge og uden et sted at sove flakkede om på gaden i København i over et år. Min søster og svoger havde forsøgt at hjælpe mig og efter jeg havde sovet på sofaen hos dem skaffede de mig en lejlighed som jeg slet ikke orkede at gøre rent i. Jeg fik en masse breve fra distriktspsykiatrisk center som jeg ikke svarede på, selvom den lokale præst havde forsøgt at sætte mig i connection med dem. Jeg boede på Skoleholdervej i Nordvestkvarteret i København i den periode, få hundrede meter fra min ex og vores barn. Jeg var meget forvirret og i en tåget psykotisk tilstand. Senere, cirka 15 år senere kom jeg til at kende distriktspsykiatrisk center godt for jeg blev SOSU assistent i Psykiatrien. Det kapitel af mit liv skal I høre om i kapitel 2 af Fem destinationsrejsemål i mit lokallivs livsrejse.