I alt det mørke jeg kender


3 år siden 5 kommentarer Digte mørke håb lys

2Gardinerne
Gardinerne er mørkerøde. · Uden et vindpust hænger de · tynget mod gu... [...]
Digte · barndom, frygt
9 dage siden
4Mørkets magneter
Jeg er bange for mørkets magneter. · Nogen eller noget har dirigere... [...]
Digte · magtesløshed, mørke kræfter
12 dage siden
3Jeg
Det er så mørkt derude · mit ansigt spejler sig i ruden · på mit bord... [...]
Digte · reflektion, stemning
23 dage siden
2Nat
Jeg lå og hørte · en fløjtes flakkende toner · og jeg sank og sank · je... [...]
Digte · angst, fortid
26 dage siden
2Dig
Det snor sig · i spiraler som drømme · gråt og blåt · min næste vibrere... [...]
Digte · fortabt, røgdamp, forelsket
28 dage siden
6Tre år fra min barndom
Fra jeg gik i 1. til 4. klasse boede vi på en lille landsbyskole ... [...]
Livshistorier · barndomsminder
1 måned, 6 dage siden
6Gårdspladsen
Det var sne vinter · trappen var kold at sidde på · lige flyttet ud p... [...]
Digte · tilbageblik
1 måned, 10 dage siden
7I himlens skel
At stille andre tilfreds, · at gætte hvad de ønsker og forventer, · a... [...]
Digte · tankespind
1 måned, 25 dage siden

Puls: 70,9

Publiceret: 12
Afgivet: 50
Modtaget: 45
Mette Boe Christensen (f. 1958)
I alt det mørke jeg ser,
ved jeg et lille lys,
det står på en stage
dybt inde i mit selv.

I alt det mørke jeg kender,
er der et lille håb der vander gode tanker,
ved siden af lyset i min indre flod
spirer de som planter,
i skæret fra lyset og solglimt
som små kærlighedsfulde epistler
tænder den ene den anden.

Mørket er stort og bælgmørkt og vil vinde,
dets vilje er magtfuld og stærk,
og det dræber de milde varme vinde,
når de blæser i mit sind,
hvis det ser dem.
Men jeg vil tro.

Jeg vil tro på livet.
I månelandskabet hvor verden bliver til klarhed,
hvor harmonien skabes dybt inde i musikken,
hvor stilheden gror,
der kalder epistlerne så sødt
i hemmelige møder med det skrøbelige
der skal vokse op og blive tanker der kan skabe.

I alt det mørke jeg ser,
ved jeg altid lyset,
hvor det bor.
I alt det mørke jeg kender,
ved lyset min eneste vej,
og at i hemmelig stilhed
kan ingen andre end mig selv
fange mit eneste håb.

I alle vores storme
følger det kun mig.
Forfatterbemærkninger
Det er den mørkeste december, jeg nogensinde har oplevet. Corona, det grå og tågede vejr, og en veninde der døde på et hospice for en uge siden. Min tålegrænse overfor Gud er nået. Der er ingen mening, hvis man ikke kalder på sit eget lys og får håbet til at gro, også selvom det har gemt sig i angst for verdens ondskab og død.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 24/12-2020 00:56 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 188 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.