I alt det mørke jeg kender


4 år siden 5 kommentarer Digte mørke håb lys

3Fremmede søster
Du fremmede søster · fra et fjernt stort land, · måske var du med i m... [...]
Digte · tanker, paradoks
8 dage siden
4Min skygge
Jeg kan godt lide min egen skygge, · den giver mig ly og ro, · når dr... [...]
Digte · følelser, indre balance
13 dage siden
3En forårsdag
Den lille dybe sø med det brune vand · spejler solen i den lyse dag... [...]
Digte · forår
18 dage siden
3Fjelde
Lyset trækker fjeldene hen imod mig, · de venter i rækker derude, · o... [...]
Digte · forår
28 dage siden
4Fra det åbne land
Min sjæl slap dig aldrig, · det er bare så længe siden, · du har send... [...]
Digte · kærlighedserklæring, venskab, minder
1 måned, 7 dage siden
5Vinter
Da solen endelig skinnede, · var jeg trillet ind i søvnen · efter lan... [...]
Digte · vinterdepression
1 måned, 14 dage siden
6Gaverne
Hun flyttede rundt på den lille potteplante med de søde blomster.... [...]
Kortprosa · følelser, refleksion
1 måned, 29 dage siden
7Inspiration
Når natten lukker porten ud til dagen · og alt falder til ro, · går d... [...]
Digte · refleksion, håb
2 måneder, 8 dage siden

Puls: 73,9

Publiceret: 10
Afgivet: 54
Modtaget: 53
Mette Boe Christensen (f. 1958)
I alt det mørke jeg ser,
ved jeg et lille lys,
det står på en stage
dybt inde i mit selv.

I alt det mørke jeg kender,
er der et lille håb der vander gode tanker,
ved siden af lyset i min indre flod
spirer de som planter,
i skæret fra lyset og solglimt
som små kærlighedsfulde epistler
tænder den ene den anden.

Mørket er stort og bælgmørkt og vil vinde,
dets vilje er magtfuld og stærk,
og det dræber de milde varme vinde,
når de blæser i mit sind,
hvis det ser dem.
Men jeg vil tro.

Jeg vil tro på livet.
I månelandskabet hvor verden bliver til klarhed,
hvor harmonien skabes dybt inde i musikken,
hvor stilheden gror,
der kalder epistlerne så sødt
i hemmelige møder med det skrøbelige
der skal vokse op og blive tanker der kan skabe.

I alt det mørke jeg ser,
ved jeg altid lyset,
hvor det bor.
I alt det mørke jeg kender,
ved lyset min eneste vej,
og at i hemmelig stilhed
kan ingen andre end mig selv
fange mit eneste håb.

I alle vores storme
følger det kun mig.
Forfatterbemærkninger
Det er den mørkeste december, jeg nogensinde har oplevet. Corona, det grå og tågede vejr, og en veninde der døde på et hospice for en uge siden. Min tålegrænse overfor Gud er nået. Der er ingen mening, hvis man ikke kalder på sit eget lys og får håbet til at gro, også selvom det har gemt sig i angst for verdens ondskab og død.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 24/12-2020 00:56 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 188 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.