Kaffebaren ved havnen. Kaffebar, typisk. Burgermenuseddel samt salt/peber ketchup og sød sennep i en holder stod på den højrøde disk. En gang i det andet årtusinde var det en travl havn, men det var det ikke længere. Ren turistfælde idag. Ren Saint tropez stil, dog med et dansk nede-på-jorden tvist. Solen skinnede ubarmhjertigt fra en skyfri. Ind ad de store panorama vinduer der var pudset til perfektion. Else tændte for den friskkværnede kaffe hun lige havde sat over. Det var vinter. Januar. Årets første måned. Ind af døren kom Jesper. Hej Else sagde han imens han kæmpede med at dreje en af de 4 store cockpitagtige stole ved disken. Endelig makkede den ret. Han tog plads. Else tog et blomstret kaffekrus fra hylden ved siden af hende, drejede rundt, smilede til Jesper. Placerede koppen PRÆCIST på midten af disken. Kaffe regner jeg med? lød det halvironisk til Jesper, selvom hun kendte svaret. Uhmmm. Det hjalp med mit råd angående "De små ting". Såsom god kaffe. Else blev ved med at smile. Ja, mon ikke.. Der har været et rend hele sommeren svarede hun. Jesper lænede sig tilbage i deluxe stolen. Han var jo ikke 20 længere. Døren gik op, ind trådte en person som både Jesper og Else iagtog. Jesper kunne se på Else at hun tænkte noget i stil med Øhhhhh? Han er vist gået forkert ? Kaffe, sort, lød som en kommando fra manden da han fangede Elses øjne. Han satte sig ned ved vinduet. Placerede sin mappe på den tomme plads ved sin side. Jesper tog en avis fra avisstanden og slog op på børnekrydsogtværsen i den. Der bredte sig en duft af veltilberedt kaffe i kaffebaren. Manden gjorde en mine. Som en der trak vejret for første gang efter lang tid i et hul i jorden. Else tog fat i kaffekanden da den var løbet igennem og hældte først op til jesper. Dernæst den stilede mand. Han smilte til hende da hun gjorde det. Uhmm frisk kaffe. Kan ikke leve uden, lød det tørt fra ham. Han lød affekteret. Uden for kaffebaren fløj en ensom måge skrigende forbi.

Al travlheden fra sommeren var væk.