Uerstatteligt talent der kun blev 24 år.
Det er hjerteskærende og trist,
vi ikke mere lyrik fra ham får.
Han skrev så udtryksfuldt og præcist
om livet i en ny etnisk underklasse,
fra et sted vor regering kalder ghetto.
Hans digte var af en ny og ukendt klasse,
der beskriver barn- og ungdommens inferno.
Han skånede ingen heller ikke sig selv
i hans åbenlyse og selvbiografiske digte.
Han skrev ud fra erfaringens autoritet
med power, bogstavrim og rytme.
Han skrev om hykleriske muslimer,
kriminalitet og socialarbejderes forråelse.
Hans portræt af sig selv rimer
på et allerede ødelagt menneske
og hans aggressioner flød i stimer
mod en generation af voldelige fædre
og en generationen af fortabte mødre.
Han var kriminel med mange dæmoner
og oprørt over en hyklerisk fortolkning af tro,
men han beskrev alle disse fænomener
fra livet i hans barndoms ghetto
til livet på de psykiatriske afdelinger.
Livvagter var en del af hans liv
for eksempel under hans oplæsninger
og hvor end han gik på æggen af en kniv.
Han kunne med sit enestående talent,
der kom til verden i et parallelsamfund,
hvor der sjældent kommer digte fra
have skrevet fremtidens store poesi
og den helt store samtidsroman,
hvis han var kommet fri af sine dæmoner.
Lad os huske ham for hans fine poesi
og hans deltagelse i fredsringen
om synagogen i København
efter attentatet mod Krudttønden
og Hannahs bat Mitzva.