Dette er timen,
hvor jeg sætter mig.
Skænker et glas Caperdonich
fra et forlængst lukket destilleri.
Tænker adspredt
på arternes beståen,
biodiversitet og masseuddøen.
Dette er timen,
hvor jeg sidder
med et glas Caperdonich.
Tænker adspredt
på atmosfærens forhøjede CO2
og vinterens forsvinden.
Tre årstider.
Forår, sommer og efterår.
Daglige folkevandringer
mystificerer mig,
ryster mig,
går mig på nerverne.
Millioner af marcherende fødder
flygter fra tørke,
oversvømmelser og krig.
Flygtninge fortaber sig
hinsides universet.
Det er ikke sandt,
hvad aviserne skriver
om fremskridtet og væksten,
som ikke kan standses,
for evig vækst er utopia.
Det er løgn, der findes en lykkelig barndom.
Der er kun det snavsede grå lys,
som hver morgen vækker de sovende.
Dette er timen,
Hvor jeg tømmer et glas Caperdonich
De trætte sansers smertelige time,
alkoholens og
de flossede sansers time.