"Kom nuuu!". Hun er allerede helt ude for enden af den ustabile badebro. Den kolde vind får mine øjne til at løbe i vand, og den krop, som tilhører mit nyeste bekendtskab, er en sløret silhuet i den tågede, grå morgen; Anna. Min Anna. Min Anna?
   Jeg mødte hende til festen ved Emils fætter for nu snart mange timer siden. Vi forlod festen, Emil og de andre, og begav os ud i havnebyen. Nu er vi her, for Anna har besluttet at vi skal bade. Nu. Det er tidlig morgen, og det er december, men det lader ikke til at afskrække hende. Hun har gjort det før. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg sidst har svømmet i behagelige temperaturer, men jeg har sagt ja alligevel. Ja til Anna. Jeg sætter prøvende min højre fod på den første af broens ældgamle brædder. Lægger vægten over på den. Den holder! Gør det samme igen og igen, til jeg endelig er ude ved hende. Hun smiler til mig, og en varme skyller igennem mig. Meget belejligt, for her er mega koldt! Ingen læ, ingen sol, intet der beskytter os.
   Anna tager fat nederst på sin anorak og løfter den over hovedet. Hun gør det samme med den sorte glimmertop jeg har beundret (hendes bryster i) tidligere, og just like that står hun i bh foran mig. Hun står dog ikke stille, men knapper sine jeans op og tager også dem af. Så smuk! Hun kigger op på mig og smiler igen, og jeg indser, at jeg står og beglor hende med åben mund. Hun vender sig væk fra mig, og jeg forstår, at jeg skal knappe hendes bh op. Mine hænder ryster, men det lykkes. Hun vender sig om og lader den falde, og nu glor jeg da virkelig; hun er SÅ lækker!
   "Skal du ikke også have dit tøj af?," spørger hun drillende. Jeg nikker energisk på hovedet og bukker mig straks ned for at stille min øl på broen.
   Jeg lyner min jakke ned, ryster den hurtigt af mig, og tager fat i min sweatshirt nedenunder. Den driller, gør ikke som den skal. Mine arme sidder fast i ærmerne og hovedet er cirka der, hvor min brystkasse var før. Jeg prøver af alle kræfter, men sweatshirten vil ikke makke ret. Jeg kan høre Anna grine af mig tæt på mig, og jeg forstår hende godt; jeg må ligne en komplet idiot, trippende rundt, spærret ind i en sweatshirt.
   "Max, pas på!," råber hun pludselig, men jeg når ikke at reagere; jeg vælter over noget og falder. Overraskende længe. Jeg ved ikke, hvad der er op og ned, og så rammer mine ben det iskolde vand, mens mit hoved dunker hårdt mod et eller andet, og alt bliver sort.