Savnet efter hende var helt enormt.
   Han så hende stå der:
   I med lyset omkring hende!
   Mørket der krøb væk langs jorden.
   Hun var den sejrende.
   For selvom døden havde taget hende bort fra ham.
   Vidste han hvad hun altid havde sagt:
   Slående tegnet over hans pande med ordene:
   "Lad ingen ondskab trænge ind her!"

Han vidste at de skulle mødes igen: Hinsidan hvor elendigheden ingen magt har!
   Ganske som med tårerne, der nu løber ned af hans kinder:
   I øjnene forringer de hans syn, men selv der skinner lyset igennem.
   Hans hjerte stod i fuld flor. Energien var ikke til at tage fejl af. For hjertet kender altid vejen hjem...

Skikkelsen som blev. Trådte frem for ham fra det usete.
   For han vidste at de begge kom fra lys, skulle dø og igennem mørke vende tilbage til lys!

Skikkelsen vidste ham hvorfor han skulle blive nogen tid endnu. Selvom han havde mest lyst til at tage med...
   Hjem. Helt Hjem!

Inden hun igen var et med Det Usete...


D