5Rødder
Jeg går forbi · de små træer · hjerterne slår · på bagsiden · alle mine f... [...]
Digte
10 dage siden
5Ensomhed
Ensomhed har ikke et sprog · at være alene er noget andet · ensom mær... [...]
Digte
26 dage siden
3Mørkt rugbrød - Kapitel 4
Kirken har den fineste røde farve, ikke hvidkalket som de fleste.... [...]
Romaner
1 måned, 1 dag siden
8Dræb ikke havet
Barmark øderum · harespor i sne · vender om · sand sult hæver stemmen · k... [...]
Digte
1 måned, 8 dage siden
3Kvindelig
Styrkens arme · vinder terræn · min tå vinker · efter minder om · ungdom ... [...]
Digte
1 måned, 10 dage siden
7Perfekt
I en verden · uden vand · der hvor blomsterne visner · passer vi på · ald... [...]
Digte
1 måned, 17 dage siden
5Efter år
Det er ved at gå op for mig · der er ingen · udvej · jeg er fanget · i kr... [...]
Digte
1 måned, 24 dage siden
6Venligheden
Du er · så blød · så venlig · på en måde · der gør mig vred · du stod af · fl... [...]
Digte
2 måneder, 1 dag siden
6Brunsviger
Døren binder jeg trykker håndtaget ned et par gange før den går o... [...]
Kortprosa
2 måneder, 6 dage siden
7Dyk
Dyk · træk vejret · stille · grenen bærer · min finger · ro er en mangelvar... [...]
Digte
2 måneder, 13 dage siden

Puls: 55,4

Publiceret: 13
Afgivet: 52
Modtaget: 73
Ulla Hexibru (f. 1956)
Jeg sad og spiste morgenmad da det ringede på min hoveddør. Det er sjældent nogen finder vej til min ringeklokke, og jeg er også helst fri. Men klokken virker, og jeg hørte den.
   Tidspunktet burde have gjort mig mistænksom, men nærmest reflektorisk rejste jeg mig og tøffede ud i entreen. Jeg åbnede døren på klem og stirrede hen over sikkerhedskæden. Der var intet at se. Bedst som jeg var klar til at lukke døren igen, syntes jeg at jeg hørte en lyd som af vejrtrækning. Jeg stirrede en gang mere ud på trappeafsatsen, den var ganske tom. Mystisk nåede jeg at tænke før et voldsomt host brød stilheden. Jeg tog sikkerhedskæden af, og stak hovedet ud af døren. Inde foran naboens dør sad et pigebarn på 7-8 år. Hun havde en let sommerkjole på, og et stort disneyplaster prydede hendes venstre knæ. Hun snøftede eller snottede ned i et papirslommetørklæde.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg dumt.

"Venter", sagde hun svagt snøftende: "må jeg vente hos dig".

"Øh", jeg blev stående og stirrede på hende. Vente så tidligt om morgenen. Havde hun ingen til at tage sig af hende? Eller i det mindste en nøgle.

"Bor du her?" spurgte jeg.

Hun rystede på hovedet: "Jeg ringede bare på".

Kan man sige nej til et barn, jeg kunne ikke. Hun fik en tallerken med to franskbrødsskiver med smør og et glas vand. Jeg stirrede på hende, mens hun spiste og drak. Man skulle tro , hun ikke havde fået noget længe.
   Så drak jeg min kaffe, mens hun lånte sofaen og faldt i søvn. Hun snorkede højlydt. Vel på grund af sin forkølelse. En ny lyd fyldte min stue. Derudover bemærkede jeg, at jeg listede, da jeg gik ud i entreen og hentede dagens avis. Den indeholdt en del valgflæsk, som jeg sprang let henover. Ellers var der intet særligt at bemærke. Af hensyn til barnet tændte jeg ikke radioen. Jeg blev siddende længe i stolen, og håbede hun ville vågne af sig selv, hvilket hun ikke gjorde. Til sidst besluttede jeg mig. Jeg tænkte, at hun blev nødt til at gå. Hun fyldte simpelthen for meget.

Jeg bøjede mig forsigtigt og klappede hende på kinden. Hun ømmede sig og satte sig til sidst op. Hun så forbavset ud.

"Hej", sagde hun.

"Hej", sagde jeg.

"Har du mere mad?" spurgte hun. Hendes mørke øjne slog smut under det uglede hår.

Ok tænkte jeg, en mad og så må hun gå. Jeg styrede ud og stak hovedet i køleskabet: "Jeg har rugbrød og leverpostej", råbte jeg.

Nu stod hun i køkkendørsåbningen: "Må jeg få to madder?" spurgte hun.
   "Jo", svarede jeg, mens jeg spekulerede over, hvor hendes far eller mor var, smurte jeg hastigt to madder med leverpostej. Hun slugte dem begge lige så hurtigt som franskbrødet.

"Du er meget sulten", sagde jeg.

Hun nikkede og tørrede krummer af munden. Hun tog glasset, hun havde drukket af til morgen og hældte vand i fra den kolde hane.

"Hvor er din far og mor?" spurgte jeg.

Hun drak grådigt af glasset: "Jeg har ikke nogen far", sagde hun, og stillede glasset hårdt fra sig.

"Men din mor", jeg så på hende. Hun måtte vel for pokker ha' en mor, eller andre der tog sig af hende?

"Mor sover", hun lød helt hverdagsagtig.

"Skal du ikke i skole?" jeg så undrende på hende.

"Jo og jeg har glemt nøglen".

Glemt nøglen? Havde hun mon sovet ude på vores trappe i nat: "Hvornår vågner din mor?"

"Det ved jeg ikke".

Satans til idiot af en mor: "Lad os gå hen og vække din mor".

"Det tror jeg ikke vi kan", sagde hun.

"Jo", svarede jeg: "Ellers får vi viceværten til at lukke dig ind".

Hun lignede en, der ikke forstår, hvad en vicevært er, og en der ikke har lyst til at lukke fremmede ind. Men jeg havde besluttet mig. Og for øvrigt kunne hun jo ikke blive hos mig.

"Lad os gå", jeg åbnede hoveddøren og så bestemt på pigen.

Hun stirrede modstræbende tilbage. Og der lige der kastede hun sig ned af trappen, som deltog hun i en maraton. Hun havde sikkert vundet, hvis hun havde stillet op til danmarksmesterskabet.

Jeg havde ikke en chance.
Forfatterbemærkninger
Jeg er meget i tvivl om titlen. Den kunne måske hellere hedde Chanceløs.eller Chancer i livet men det ville måske afsløre for meget af indholdet? Hvad synes du som læser? p.s.dette er ren fiktion.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/06-2019 10:18 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 701 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.