Vågner hver dag og har det sådan. Min sjæl græder. Den råber efter hjælp. Jeg græder indvendigt.
Men der kommer et tidspunkt, hvor den overdøves. Den overdøves af kroppens mekanik. Den tager over. Spærrer sjælen inde. Græder videre i det fortrængte og skjulte, indtil den igen bryder fri. Indtil da løber jeg, laver lektier, netværker, poster instagrambilleder. Det er ikke noget jeg selv vælger. Kroppen tager over. Drifter og lyster holdes tilbage af en ældgammel urkraft. Selvopholdelsesdriften. Det er derfor ingen ved, at jeg har det sådan. Ingen ved at min sjæl græder. Skriger og smuldrer. At den forsvinder mere og mere og tilbage er kun... En maskine.
Af og til fejler maskinen, men det er mindre og mindre. Den er programmeret sådan, og det er bare et spørgsmål om tid. Snart vil den tage helt over. Det er derfor jeg drikker mig sindsyg stiv. Der skal mere til for at bedøve maskinen og slippe sjælen fri. Den smuldrer og på et tidspunkt så... #ERROR#
hjælp...
#ERROR#
sluk