Du kigger mig i øjnene. Alt det som jeg ikke vidste før jeg mødte dig. Dine pupiller, der penetrerer mine. Knepper mig. Lige her foran alle. Ydmyger mig. Jeg bider mig bare lidt i læben. Vreden bliver udskilt i en skambidt underlæbe. For jeg ved, at uden dig er jeg intet. Jeg vil aldrig være en person, som en person er uden at have mødt dig. Du er min forbudte frugt. Oplyser mig fra uvidenhed. Oplyser mig fra dovenskab og intetlyst. Dine øjne penetrer stadigvæk mine. Et underliggende begær, som du har. Du vil vinde over mig lige her. Din frygtindgydende øjenkontakt med farlige øjne som er intetsigende. Mine varsomme og skrøbelige øjne overfor dine. De er bange. Bange for at du kan se lige igennem. Vi står her længe. Selvom mine øjne er skrøbelige er de stædige. Min underlæbe er blodig. Den bløder. Bløder ud på dit rigmandstæppe, som dine forældre har foræret dig. På et tidspunkt griner du. Du griner af mig. Jeg er bange for din smittende latter. Den vil narre mig og føre mig i fordærv. Men min mund griner. Forråder mine øjne. Er blevet forført. Ekstatisk over smagen af din forbudte frygt. Som tusinde orgasmer i mit mellemkød. Som om min pik kommer på dit rigmandstæppe.

Senere på aftenen ved jeg. Jeg ved, at jeg aldrig ser dig igen. Vi skal aldrig mødes mere. Jeg tager hjem. Jeg bider i sure æbler og savner smagen af din forbudte frugt.