En velhavende ung mand rejste langt væk, ingen vidste helt nøjagtig hvorhen. Nogen mente, han ville ud og se sig om i verden, og måske kom han tilbage med en, som han kunne tænke at gifte sig med. Andre mente, han var taget på forretningsrejse, fordi han var kendt for gode kvaliteter i uld, vin og kornsorter

En skønne forårsdag sagde den unge mand farvel til sit tjenestefolk. Han var en venlig og retfærdig ung mand, som alle havde respekt for og som også forventede at arbejdet blev udført ordentligt og hurtigt. Han havde givet strenge anvisninger om, hvordan alting skulle videre føres angående høsten og vinpressen, indtil han kom tilbage.
   Forvalteren var kendt for at være af den doven slags så hvorfor ikke benytte chansen til at slappe lidt af og nyde det nu, hvor der var lejlighed til det, sådan tænkte de fleste.

Der var kun en som var bedrøvet, da den unge mand rejste. Fiddeli var født som sklave og havde lidt meget under en grusom herre. Men med en gang var hans nuværende herre kommet på besøg og havde løs købt ham for en meget høj pris. Fiddeli var meget taknemlig for denne redning og gjorde sig stor umage med at sit arbejde for sin nye herre. Nu da hans herre var rejst, kunne han selvfølgelig blive ved med at tjene ham ved at gøre sit bedste indtil han kom tilbage, det besluttede Fiddeli også at gøre.

Tiden gik, fårene blev klippet, høsten kom i hus og vinen i kælderen. Den unge herre var endnu ikke kommet tilbage. Af og til holdt Fiddeli udkik efter ham, mon ikke han snart vendte hjem, godset tilhørte jo ham.
   Fiddeli begyndte at trække sig tilbage fra de andre, fordi der blev hvisket om de store beløb som forvalteren og andre stak lommerne.
   En skønne dag inviterede forvalteren alle sine tjener til en stor fest i festsalen. To lammer blev slagtet og kogt i honning. Bordene bugnede af alt godt fra forrådskamrene.
   Forvalteren meddelte, at han havde fået besked om, at den unge herre var død, derfor overtog han godset. Han inviterede alle til at tjene ham, som de havde tjent den unge herre.
   Fiddeli løb væk fra bordet og lagde sig på en sæk strå uden for døren. Han græd, ja han græd til han ikke havde flere tårer tilbage. Den unge herres to store hunde som også lå ved døren slikkede tårerne væk fra hans ansigt.
   Med en gang mærkede han hvordan hundene spidsede ørene, og en kendt stemme sagde - sit. Fiddeli kom hurtigt på benene og stod i samme øjeblik foran sin herre. Denne mærkede med det samme, at noget var forkert ved at betragte Fiddelis bedrøvet ansigt.
   Hvorfor er det kun dig som hilser mig velkommen Fidelli? spurgte den unge herre, og hvad er det for en larm inde fra salen? De mener du er død, svarede Fiddeli og sank ned foran sin herres fødder med ansigtet begravet i hænderne. Fidelli mærkede en hånd på sit hoved, og hørte den unge herre sige: Du er ikke mere min tjener Fiddeli, du skal fra nu af være min søn - kom vi går ind i salen.

Til jul fejres Jesus fødsel, men Jesus kommer igen.
   Vil vi blive lige så lidt parat ved hans anden komme
   som israelerne var ved hans første komme?