Jeg forstår det ikke altid. Hvordan én person kan differentiere sig så meget fra andre.
   Hvad er det der gør forskellen?

Det er bare en helt almindelig dreng i en helt almindelig vindueskarm på en helt almindelig onsdag med et helt almindeligt glas vin der læser helt almindelige ord op fra en helt almindelig blok.

Og alligevel føles det som det mest magiske øjeblik der findes.

Og hvorfor er det lige i hans helt almindelige seng på et helt almindeligt værelse i en helt almindelig lejlighed i en helt almindelig forstad på en helt almindelig onsdag at jeg er endt?

Hvad er det der gør, at jeg har en helt ualmindelig lyst til at række hånden ud og røre ved denne her helt almindelige fyr.

Hvad er det der differentiere ham fra andre?