Der er en ensomhed i denne verden som du kan se
i de tomme ølglas og reklamerne der er på tv
jeg ved at du ved det, alt det som du har set ske
heroin på en teske, en mere og en til
Der er en ensomhed i denne verden der ik' ka' ryddes bort
en man farer vild i herfra og til New york
selvom man kan tyde kort og man gerne vil lyde hård
en der forveksler koncertgæster med skydesport
Der er mennesker så ødelagte, smadret af kærlighed
de fylder deres hjerte med løgne om verdensfred
dem der vil skære dig ned med uærlighed
gennemtæsket, lemlæstet uden nogen form for værdighed
Jeg er så splittet mine personligheder går hver til sit
en indre krig som jeg kan gøre en ende på smertefrit
men jeg er ikke motiveret, jeg er kun provokeret
som en alfahan domineret, alle tanker er kopieret
Jeg er en ridset plade, der gentager sig selv
der gentager sig selv, gentager sig selv
jeg er en ridset plade der gentager sig selv
der gentager sig selv, gentager sig selv
jeg er så fyldt med had, der gentager sig selv
der gentager sig selv, gentager sig selv
jeg er så fyldt med had, der gentager sig selv
gentager sig selv, gentager sig selv
Der er mennesker så færdige, så komplette
det bliver besværligt for dem at fortælle
hvor ærgerlige de er for ikke at nå hvad de ville
og formidle hvad der er kilden til deres indre ild
Mindre spild, livet har svære krav
der er mennesker der synker ned som et nervevrag
de ligger på skær på det ubarmhjertige hav,
en elsker i hver en havn, et flag i hver en farve
Jeg er så langt nede at alt virker som en optur
jeg går i cirkler som tiden går med et stopur
kører på repeat med en knap som kun få trykker
mens jeg gentager hjertet er skabt til at gå i stykker
Bløde bølger i en vandseng,
livet fortsætter sin forvandling
viden er ik' given, et minde er ikke tabt
og kærlighed er ik' en følelse, det en handling