Jeg er ganske normal, alt jeg gør er menneskeligt
jeg er et gennemsnit af alt der er gjort efter bedste hensigt
ikke klog, ikke dum, jeg tænker kun halve tanker
tjekker fjæsen et klik ad gangen som alle andre
Men alligevel overhaler alle mig stadig indenom
det er som om mit hjerte tvinger mig til at være ensom
single as fuck som en hardcore nerd linux superbruger
der stirrer lidt for lang tid på alle jer fucking turtelduer
Det værste er når du er ven med et kærestepar
der stiller spørgsmålet de færreste har med det sværeste svar
hvorfor er du single? for så grim er du heller ikke
er du dårlig til at se det når pigerne sender blikke?
Parret er træt af når du er det tredje hjul eller en social mellemfinger
og de forsøger at sætte dig op med en af deres fælles venner
Som om de sælger kvinder og du er en saudiarabisk prins
du bliver shippet som om I er Ross og Rachel fra Friends
du er ol'skool, hun følger tidens trends og bliver stødt af ord
Tumpelina forstår ikke, hun er mere til "hvordan jeg mødte din mor"
Tiden går ligesom når man venter på et æg bliver hårdkogt
det eneste I to har tilfælles er I begge synes det her er awkward
hun siger hun ikke dater sorte mænd, mens hun sender dig et blik
som om hun venter et svar og du svarer "Det gør jeg heller ikke"
Hun går i lårkort, du kigger ned på din gamle smartphone
hun tror du tjekker hende ud, du er helt på bar bund
uden du ved det, så ligger du for had, hun stikker dig en flad
du gætter hun sikkert er vred, men er egentligt lidt ligeglad
For du tjekker din messenger, ligesom du gjorde hjemmefra
du venter bare på en besked fra hende der kender dig
besked fra lindreren af dine smertetanker du forfærdeligt mangler
hende der får dig til at bruge omvendt ordstilling når dit hjerte banker
Endelig får du beskeden, din hjerne skipper et slag
og dit hjerte giver tilbage, den eneste grund til du smiler idag
du kan ikke høre hende i den lårkorte, der står og skriger
du er overgearet glad, beskeden er fyldt med fjollerier
Tumpelina slår telefonen ud af din hånd og skrider
du undrer dig, men det er også på tide at komme videre
kæresteparret råber af dig, siger du afviste en smuk tøs
de skråler, ryster på hovedet og siger du er håbløs
Nu er din skærm smadret og der er ikke mere batteri
de siger du selv er skyld i situationen du har sat dig i
kæresteparret fortæller dig du ikke skal komme igen
din telefon er ubrugelig, du går nu tomhændet hjem
Vejen er lang og fyldt med forhindringer som donkey kong
dit hjerte føles som bungy jump, du ser par gå hånd i hånd
dem der griner sammen og snakker om alt og intet
naturen mod mennesket, du tænker dit liv er som forventet
Verden brænder når smerten fanger, du er den samme
hun er i dit hjertekammer, tosomheden er svær at ramme
du vil ønske du kunne skrive til hende om Tumpelina
så ville I begge have noget virkeligt dumt at grine af
Du tænker kun halve tanker, ligesom alle andre
hun tænker den anden halvdel som alle mangler
du kommer til opgangen, hvor hun står og smiler
hun hviler i sit eget væsen, og hun kan li' dig
Hun er grunden til du igen tror på menneskeheden
da hun spørger dig hvorfor du ik' har svaret på hendes besked
du forklarer det bedste du kan og hun bryder ud i latter
du ved ikke om hun griner med dig eller af dig
men du tænker for dig selv, måske skal du gi' det en chance