lægger mig til at gø
af de inhabile
det er min spidskompetence

hjem er der hvor du falder
og lægger dig til at ruge

en bælgfrugt åbner sig
og du går lige ind

tal forsigtigt til manden uden arme
han sparker til dit mantra
af velment poesi
hans spyt er mere værd
end dine ord
de egner sig ikke til bebyggelse
af stærke jeger
de taler hen over hovedet på de sovende og ned til de døde
de taler til et hjørne i det rum du kryber i

kryb og se
højden er tilpas
når den er menneskelig
alt åbner sig, løser sig
alt vender tilbage til pirat
du blir frigat

det blir ikke bedre
du elsker det
vi elsker dig
sammen er vi
alene om at blomstre

dine tanker er en fatwa værdig
dit fald blir monumentalt
affald vil prise dig
blendet til perfektion

katastrofen er et skib
med døende anemoner
du hilser på dem
de ved du ved
dit fantastiske forlis
bare er en krusning
på et blad et sted