Jeg husker et smil der bragte mig i knæ,
et fundament i stormen, når jeg manglede læ
jeg mindes en tid som aldrig gentog sig selv
og kørte i et tempo jeg selv kunne vælge
Jeg husker en stemme, der samlede mig
men jeg vender aldrig tilbage til mit gamle jeg
jeg mindes et liv uden glæde og grin
hvor alle mine ord var en kæde af rim
Jeg husker en sætning uden mening og ord
som en mordscene uden et eneste spor
jeg mindes en sult efter et andet menneske
og jeg blev løgnen som sandheden glemte
Jeg husker et ansigt der aldrig fandtes
så det sandt hvor der spildes må der handles
jeg mindes et smil da jeg rejste mig op
jeg så fremtiden og det tegnede så godt
Der var intet vi kunne gøre,
så jeg lod det bare blive større
for jeg er som jeg altid har været
så lad os bare lade det være
Jeg ser et liv jeg ikke er en del af
jeg går frem når du går tilbage
det er en dans men min hjerne slår klik
jeg snakker sort og du forstår det ikke
Så vi glider fra hinanden og vi glemmer
og jeg er tilbage, jeg ved ikke hvordan det ender
jeg er ikke Tiki, drengen du kender
jeg er Titken, manden der forsvinder
Jeg husker små glimt af et liv langt tilbage
noget jeg vil huske som de gode gamle dage
jeg mindes en nat du sikkert har glemt
blandt alle de tanker du ikke har tænkt
Jeg husker hvorfor vi ikke snakker mere
og det er nyt, jeg ved ikke om vi kan klare det her
vi har intet at snakke om men alt tilfælles
nogle gange er livet kun de valg der vælges