Tænk lugter jeg af jord?
   Det mener min bankmand.

Hen over nogen tid har vi udvekslet diverse papirer: Lønsedler, Pension, Opsparing, Aktiver, Indtægter og Udgifter. Penge jeg tjener og aldrig når, at få i hånden, før de er afsat til disse poster.
   Københavner af fødsel og stadig en af slagsen...der bruger de fleste penge på at bo.

Faktum er, at den unge bankmand siger, at jeg ikke må få hus, som er billigere end den lejlighed jeg har, at jeg ikke må købe noget i udkants Danmark, at jeg ikke kan nå, at indfri 30 års lån og jeg har ikke pension nok, og skal have et rådighedsbeløb så stort, som jeg aldrig har haft brug for.

Fødselsdatoen taler sit tydelige sprog. Ikke ung mere.
   Status: Ligner en der 15 år yngre, sund og aktiv. Har job og mellem indkomst. Uheldigvis alene.
   Har fortalt ham, at jeg leder ihærdigt efter en "ældre" rig enke.
   Statistik: Kan forvente, at blive alt mellem 75 og 100 år. Bankmanden kan måske blive kørt ned i morgen eller det der er værre. Så overlever jeg ham. Måske går vi fallit eller dør begge i Trump vs Putins og andre gale mænds magt kampe. Vi har jo intet at skulle sige i det store spil.

Jeg har forklaret bankmanden, at skulle sligt ske, så sælger vi huset, hvis det ikke er blevet bombet. Hvor svært kan det være? Har været husejer to gange og solgt dem, når det skulle til.

Hvad giver banker ret til, at herske over menneskers liv?
   Troede det var anliggende for Vor Herre...livet er ikke helligt og ikke frit. Det finansielle djævelskab er fængslende, her måles og vejes menneskers værdi, retning og indhold i livet.

Vil have det hus i det smukke udkants landskab.
   Dyrke Radiser og fodre høns. Reparationer, forbedringer, male også billeder og tale med træer.
   Dø lykkelig på en fredelig, billig og grøn plet på jord.